Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt
2461046_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 448 (Alm. del):
I brev af 14. september 2021 har udvalget efter ønske fra Lotte Rod (RV)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for t-klasserne, som fandtes i folkeskolen 1959-
1975, herunder opbygning, undervisningsformer og udbredelse af klas-
serne, jf. debatindlægget af Frans Ørsted Andersens i Politiken den 12.
september 2021 ”Debat:
Sådan får vi flere faglærte. Lær af Obamas tek-
niske skoler”?
Svar:
Det antages, at der spørges til den daværende tekniske forberedelsesun-
dervisning også kaldet
tekniske forberedelsesklasser.
Som led i bestræbelserne på at uddanne flere inden for det tekniske og
naturvidenskabelige område nedsatte den daværende statsminister i 1956
Teknikerkommissionen, der skulle udarbejde konkrete forslag til nye tek-
niske uddannelser. Det fremgår af Teknikerkommissionens betænkning
fra 1959, at kommissionen indstillede, at der blev oprettet en teknisk for-
beredelseseksamen, der skulle være adgangsgivende for en række nye
kortere tekniske uddannelser, fx teknisk assistent, industrilaborant, elek-
troniktekniker, maskintekniker og tekstiltekniker. Desuden indstillede
kommissionen, at der blev gennemført teknisk forberedende undervis-
ning forud for den tekniske forberedelseseksamen.
På baggrund af kommissionens indstilling udarbejdede Undervisningsmi-
nisteriet et cirkulære af 21. april 1958, der omfattede nærmere regler om
teknisk forberedende undervisning i folkeskolens 8. og 9. klasse. Under-
visningen skulle forberede til optagelsesprøverne for korte tekniske ud-
dannelser. Den tekniske forberedende undervisning fandt således sted ef-
ter folkeskolens daværende syv års undervisningspligt.
Dato: 12. oktober 2021
Sagsnr.: 21/19364
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om ministeren vil redegøre for t-klasserne (1959-1975), herunder opbygning, undervisningsformer og udbredelse af klasserne, til børne- og undervisningsministeren
2461046_0002.png
Det fremgår af Den Blå Betænkning, Undervisningsvejledning for Folke-
skolen fra 1960, at eleverne selv kunne tilmelde sig den tekniske forbere-
dende undervisning på 8.-9. klassetrin. Forudsætningerne for at kunne
deltage var, at eleverne besad særlige forkundskaber inden for regning,
matematik og naturlære. Undervisningen skulle, ifølge Den Blå Betænk-
ning, opfylde et krav om stort timetal i regning, matematik og naturlære,
og niveauet for disse fag skulle være tilsvarende realeksamenspensum-
met.
I Den Blå Betænkning antages det, at eleverne i tekniske forberedelses-
klasser var praktisk anlagte, hvorfor undervisningen lagde vægt på, at te-
oretisk indlæring så vidt muligt foregik gennem elevernes selvvirksom-
hed. Af Dansk Skolehistorie bind 4, et kulturhistorisk værk om udviklin-
gen i danske skoler gennem 500 år, fremgår det, at undervisningen til
teknisk forberedelseseksamen indebar en stor andel af elevøvelser og
hverdagsrelevans.
I Teknikerkommissionens betænkning henstilledes til, at der i 1959/60
skulle oprettes teknisk forberedende undervisning på tre skoler og efter-
følgende forventedes det, at undervisningen blev påbegyndt på mindst
15 andre skoler. Børne- og Undervisningsministeriet har umiddelbart
ikke yderligere data om udbredelse af klasserne.
Teknisk forberedende undervisning kunne oprettes som forsøgsordning
med hjemmel i § 64 i folkeskoleloven af 18. maj 1937. Ordningen blev
afskaffet i 1975, hvor der blev vedtaget en ny folkeskolelov, der ikke om-
fattede § 64. Børne- og Undervisningsministeriet har ikke umiddelbart
kunne identificere kilder, der begrunder afskaffelsen af teknisk forbere-
dende undervisning.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2