Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 444 (Alm. del):
I brev af 9. september 2021 har udvalget efter ønske fra Katarina Am-
mitzbøll (KF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 444:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren lægger op til at opkræve
det samlede beløb på ca. 2,5 mia. kr. på én gang i stedet for at fordele de
øgede AUB-betalinger ud over flere år, når det under alle omstændighe-
der er virksomhederne, der kommer til at betale hele beløbet, og det of-
fentlige ikke har nogen som helst merudgifter som følge af ministeriets
fejlskøn?
Svar:
Jf. svar på spørgsmål 443 blev der ifm.
Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp
til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag)
af maj 2020 enighed om, at der skulle etableres et fleksi-
belt AUB-bidrag.
Baggrunden for denne model var, at der ved indgangen til 2020 var op-
sparet 4 mia. kr. i læreplads-delen af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det var forventet, at denne ville stige til 5,4 mia. kr. ved udgangen af
2020. Denne ubalance havde også været genstand for debat i Folketinget,
og Rigsrevisionen havde efter opdrag fra statsrevisorerne udarbejdet en
beretning om ubalancen. I Rigsrevisionens beretning (Beretning om
Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen nr.
13/2019) angives en model for etablering af et fleksibelt AUB-bidrag, og
det er denne model, der danner grundlag for trepartsaftalen. Modellen er
efterfølgende i december 2020 også etableret ved lov og udførligt beskre-
vet i bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L
120 som fremsat.
7. oktober 2021
Sagsnr.: 21/18482