Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 438 (Alm. del):
I brev af 8. september 2021 har udvalget efter ønske fra Katarina Am-
mitzbøll (KF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 438:
”Er
ministeren enig i, at det er centralt for de unges uddannelsesvalg, at
de har oplevet faget i spændende og relevante sammenhænge, og at det
for mange elever betyder, at de skal se faget i praktisk anvendelse? Og at
praktisk anvendelse for matematikfaget ofte fungerer bedst i et aktuelt
samarbejde med andre fag? Samt at et sådant samarbejde vil fungere
bedst, hvis der er rum til at have en frihed i forhold til selve kernepen-
sum, men at det derfor også kræver tid og plads i hverdagen?”
Svar:
Jeg er enig i, at eleverne skal opleve matematik som et praktisk anvende-
ligt og meningsfuldt redskab.
Den kommende matematikekspertgruppe skal bl.a. se på samspil på
tværs af anvendelsesfelter og centrale fag i grundskolen og på ungdoms-
uddannelser. Baggrunden for dette er bl.a. de anbefalinger, som matema-
tikkommissionen kom med ifm. gymnasiereformen i 2017. Ud over sam-
spil, vil robusthed og progression indgå i ekspertgruppens arbejde.
Jeg er desuden enig i, at skolerne skal have frihed i deres undervisning.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i dag, inden for rammerne af
Fælles Mål og læreplanerne i gymnasiet, er en betydelig frihed til, at læ-
rerne selv kan tilrettelægge undervisningen, vælge materiale mv.
6. oktober 2021
Sagsnr.: 21/18477
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil