Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 413 (Alm. del):
I brev af 6. august 2021 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 413:
”Som
opfølgning på tidligere spørgsmål om fremadrettede regler for an-
bragte børn, hvor ministeren bekræfter, at et loft på otte børn/unge, som
regeringen har foreslået, betyder, at anbringelser fremover ikke skal god-
kendes af Socialtilsynet, og at kostskolerne undtages fra Socialtilsynets
driftsorienterede tilsyn, bedes ministeren forklare, hvorfor ministeren
mener, at sagen om Havregården taler for en løsning, som afskaffer tilsy-
net med anbragte børn på kostskoler?”
Svar:
Regeringen ønsker ikke at afskaffe tilsynet med anbragte elever på kost-
skoler, men tværtimod at sikre, at disse børn og unge anbringes og un-
dervises i tilbud, der har de nødvendige rammer og kompetencer til at
løse opgaven.
Regeringen mener ikke, at fri- og privatskoler med kostafdeling, eftersko-
ler og frie fagskoler har den fornødne styre- eller tilsynsform og heller
ikke altid de socialfaglige kompetencer til, at de er egnede som egentlige
anbringelsessteder for mange børn og unge med svære udfordringer. Så-
danne børn og unge skal for langt de flestes vedkommende anbringes
steder, som både har de nødvendige lovgivningsmæssige rammer, det
nødvendige tilsyn og de rigtige kompetencer
–
og her er anbringelse på
en kostskole ikke altid det rigtige valg. Dette er baggrunden for regerin-
gens forslag om et anbringelsesloft på maksimalt otte elever pr. skole.
Socialtilsynet fører i dag tilsyn med den socialfaglige kvalitet på kostsko-
ler, som er godkendt som socialt anbringelsessted med 9 pladser og der-
over. Men skolerne er ikke
–
modsat anbringelsessteder på socialområdet
–
underlagt lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (voksenan-
svarsloven), der sikrer børn og unges retssikkerhed på anbringelsessteder
3. september 2021
Sags nr.:21/15570