Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt
2439441_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 385 (Alm. del):
I brev af 2. juli har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 385:
Vil ministeren oplyse, om ministeren mener, at der er behov for at tilføre
flere midler til den forberedende grunduddannelse (FGU), så uddannel-
sen kan løftes både i forhold til undervisningen og de fysiske rammer?
Svar:
De første forløb på forberedende grunduddannelse (FGU) startede i au-
gust 2019. I den forbindelse skulle der etableres helt nye institutioner,
herunder samarbejdsflader samt undervisnings- og studiemiljøer. Et ar-
bejde, som desuden er blevet udfordret af nedlukningerne som følge af
covid-19. Elever, lærere og ledere har gjort en kæmpe indsats under van-
skelige vilkår for at få opbygget uddannelsen. Samtidig er det vigtigt at
huske på, at det tager tid og kræver ro at få en helt ny uddannelse til at
falde helt på plads.
Det er derfor endnu for tidligt at vurdere, om der er behov for at løfte
undervisningen på FGU, herunder hvordan et evt. behov bedst vil kunne
adresseres. Det vil vi få en langt bedre indsigt i de kommende år, hvor vi
får bedre og mere data om fx overgang, ligesom vi vil få resultaterne af
FGU-følgeforskningen, der forventes offentliggjort i tre rapporter i peri-
oden 2021-2023. Når det er sagt, vil vi selvfølgelig samtidig følge uddan-
nelsens videre udvikling tæt, så vi kan sikre, at den fungerer efter hensig-
ten.
For så vidt angår behovet for løft af de fysiske rammer vil jeg henvise til
analysen af FGU-institutionernes bygningsmæssige rammer jf. endeligt
svar på BUU alm. del 384. FGU-aftalekredsen er indkaldt til en drøftelse
af denne.
31. august 2021
Sags nr.:21/14199
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm., om der er behov for at tilføre flere midler til den forberedende grunduddannelse (FGU), så uddannelsen kan løftes både i forhold til undervisningen og de fysiske rammer, til børne- og undervisningsministeren
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2