BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om at læringsplatforme ikke øger kvaliteten i undervisningen, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Samrådsspørgsmål Æ

Læringsplatforme

BUU

BUU, Spørger: Lotte Rod (RV)

6-7 minutter

Torsdag den 24. juni 2021 kl. 10.00-11.00, FT lokale 2-133

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om at læringsplatforme ikke øger kvaliteten i undervisningen, til børne- og undervisningsministeren

Disposition

Spørgsmål

Undersøgelsen af lærernes digitale hverdag

Arbejdet med læringsplatforme skal være pædagogisk meningsfuld

Afslutning

1. Spørgsmål



Tak til Lotte Rod for at stille mig de to spørgsmål.



Jeg har været rundt i alle landets lærerkredse

–

umiddelbart inden der blev luk-

ket ned i forbindelse med corona. De her to spørgsmål, som er blevet stillet i

dag

–

og som samrådet handler om

–

afspejler i høj grad et af de vigtigste

spørgsmål, som gik igen på samtlige af de møder, jeg dengang deltog i

–

nem-

lig spørgsmålet om læringsplatforme. Indimellem kan man have fornemmelsen

af, at der i offentligheden og i særdeleshed på Christiansborg bliver debatteret

rundt om folkeskolen, hvor det her spørgsmål, ifølge lærerene, er ret centralt

–

trods det ikke afspejles i den offentlige debat eller i debatten på Christiansborg.

Derfor en ekstra tak for at tage det op, så vi kan få en god debat om dette.



Jeg tror, at det er vigtigt at få kigget ordentligt på emnet, da det i forhold til dis-

kussionen om frihed netop er her, man vil opleve en begrænsning i, hvad det er

for en frihed man har i forhold til tilrettelæggelsen af undervisningen

–

både

frihed i form af, hvad man har adgang til og hvor let tilgængelig tingene er.



Begge ting er vigtige. Der selvfølgelig er forskel på, hvad der er praktisk mu-

ligt. Eksempelvis hvis man skal hente bøgerne et andet sted end på skolen,

fordi skolerne ikke længere har bøger fysisk på skolerne

–

overfor at kunne

vælge andet undervisningsmateriale end det som ønskes, fordi det er let tilgæn-

geligt på læringsplatformene. Det er derfor et spørgsmål om to ting, henholds-

vis, hvad der formelt er adgang til, og hvad der reelt er adgang til.



Jeg er meget bekymret for, at der er mange skoler, som har valgt ikke at have

deres egne bogsamlinger, og dermed kører alting digitalt. Jeg synes ikke, at det

entydigt fremgår af forskningen, at det skulle være en god ide. Særligt for de

elever, som ikke er så dygtige læsere, er jeg flere gange stødt på forskningsre-

sultater, som viser, at det ikke er hensigtsmæssigt, at man ikke har en god gam-

meldags bog, da de kan være lettere at forholde sig til. Der er derfor noget, der

tyder på, at vi ikke har ramt helt rigtigt, hverken i forhold til lærernes mulighed

for at tilrettelægge undervisningen med det undervisningsmateriale som de fin-

der mest relevant

–

og det synes jeg er meget principielt i forhold til, hvordan

vi altid har drevet folkeskolen

–

og så den anden del, som er, om vi er sikre på,

at børnene får det rigtige læringsudbytte, hvis der ikke er en blanding af for-

skellige typer af materialer, som lærernes har vurderet fagdidaktisk giver bedst

mening.

2. Undersøgelsen af lærernes digitale hverdag



Det er

–

som i alle andre sammenhænge

–

vigtigt, at vi kommer hele vejen

rundt om emnet og bliver helt skarpe på, hvornår redskaber som læringsplatfor-

mene er en hjælp, og hvornår det blot er en tidsrøver.



Jeg vil derfor gerne indlede med at dykke lidt længere ned i undersøgelsen om

lærernes digitale hverdag, som artiklen henviser til.



I december 2019 (F17) vedtog Folketinget, at regeringen skulle afdække lære-

rens digitale hverdag.



Undersøgelsen viser, at lærernes vurdering af læringsplatformene er delt.



Godt halvdelen (52 %) af lærerne i undersøgelsen oplever, at udbyttet af læ-

ringsplatformene står mål med den tid, der bruges, og at læringsplatformene

øger kvaliteten af undervisningen. Omvendt mener lidt under halvdelen (40

%), at læringsplatformene ikke står mål med tidsanvendelsen. Det, man efter

min mening kan slå fast, er, at de 40 pct. skal have let adgang til at undervise

på en anden måde, så det alene er dem, som mener, at tingene står mål med

hinanden, der bruger læringsplatformene. Her er lidt vej fra, hvor vi er i dag til,

at det også i den virkelige verden er realistisk. Men jeg synes, at det skal være

målet, da vi altid i den danske folkeskole har haft tradition for, at det er lære-

ren, der udvælger undervisningsmateriale og dermed skal have frihed til det.



Undersøgelsen har også fokus på de andre digitale ressourcer, der fylder i læ-

rernes hverdag, fx digitale læremidler og Aula.



Set under ét mener 68 % af lærerne, at de digitale ressourcer letter deres ar-

bejde, og 58 % er enige eller overvejende enige i, at det gør deres undervisning

bedre. Særligt lærerne i udskolingen vurderer de digitale ressourcer positivt, og

de bruger dem oftere end lærerne i indskolingen og på mellemtrinnet. Indsko-

lingslærere oplever til gengæld et lavere udbytte af at bruge læringsplatforme.



Jeg tror, at vi af alt dette kan lære, at vi ikke kan lave en one-size-fits-all. Det

har altid været pointen i folkeskolen, at det er læreren, der foretager vurderin-

gen af undervisningsmaterialet, og skolebestyrelsen, der overordnet set træffer

beslutninger, men i dagligdagen er det lærerne. Det tror jeg, at vi skal holde

fast i og selvfølgelig vende tilbage til de punkter, hvor det ikke er praktisk mu-

ligt i dag.



Med kortlægningen får vi endelig viden om, hvordan lærere oplever deres digi-

tale hverdag, og hvordan det digitale spiller sammen med en god læring for

eleverne. Selvom jeg ville ønske, at tilfredsprocenten var langt tættere på 100 -

trods jeg heller ikke tror, at den var på 100 %, dengang vi havde amtscentralen

og måtte køre langt for at finde andet undervisningsmateriale end det, der lige

var tilgængeligt. Det er dog et godt sted at starte, at vi nu ved, hvad vi har med

at gøre.

3. Arbejdet med læringsplatforme skal være pædagogisk me-

ningsfuld



Jeg vil gerne understrege, at der ikke fra statens side stilles krav om, at skoler

og lærere skal anvende læringsplatforme. Det er kommunerne og skolerne selv,

der afgør, hvordan og hvor meget læringsplatformene anvendes.



Dog stiller vi fra Folketingets side krav om, at skolerne udarbejder elevplaner,

og at disse er digitalt understøttet. Dog ikke den konkrete form for digital un-

derstøttelse. Det er ikke et krav fra Christiansborg, men det sker i praksis ofte

via en funktion i læringsplatformene

–

selv om det ikke er påkrævet lovgiv-

ningsmæssigt.



Der er desværre eksempler på lange og uoverskuelige autogenerede elevplaner

i læringsplatformen. Det har aldrig været den politiske intention.



Elevplaner kommer vi til at se nærmere på i forbindelse med et nyt evalue-

rings- og bedømmelsessystem

–

både hvad angår indhold og it-understøttelse.

Og i øvrigt har vi politisk aftalt, at der slet ikke er krav om elevplaner i det

kommende skoleår. Evalueringen af elevplanerne viste, at det især er de elever,

som har særlige vanskeligheder, at elevplanerne virker for, hvorfor der også er

god grund til, at vi går ind og kigger der.



Næsten alle kommuner og skoleledere stiller krav om, at lærerne skal bruge læ-

ringsplatformene. Og 53 % af kommuner og 81 % af skolerne stiller krav til

specifikke arbejdsopgaver,

særligt til årsplaner, elevplaner, ugeplaner og plan-

lægning af konkrete undervisningsforløb.



Ligesom alle andre steder i samfundet er og bliver it og digitale ressourcer en

del af en moderne hverdag. Det gælder selvfølgelig også i skolen.



Men det er uholdbart, at et digitalt redskab, der er så udbredt, som læringsplat-

formene er, ikke giver den forventede nytte. Det er væsentligt, at alle rundt om

skolen forstår, at det er de pædagogiske hensyn, men også behovet for gennem-

sigtighed, der skal styre det digitale

–

og ikke omvendt.



Skal der skrues på noget

–

så skal det gøres klogt. Vi skal ikke lave et quick-

fix, hvor vi risikerer at ødelægge mere, end vi gavner. Der var ikke negative

politiske intentioner bag, hverken elevplaner eller den digitale understøttelse,

selvom der har udviklet sig lidt anderledes end, hvad meningen var. Vi skal

være nysgerrige på, hvad baggrunden for tallene i undersøgelsen er. Hvorfor

vurderer stort set alle skolelederne, at lærerne skal bruge læringsplatforme?

Der ér en opfattelse af, at læringsplatforme kan bidrage med noget positivt,

hvorfor vi også skal gå nysgerrigt og åbent til, hvad de kan bruges til, hvad de

ikke kan bruges til, og hvor frihedsgraderne ligger. Det samme gælder for de

digitale undervisningsmidler. Det er noget, vi skal drøfte grundigt i forligskred-

sen og snakke mere med parterne om.

4. Afslutning



Balancen mellem regler, styring, ledelse og frihed til kommuner, skoler og læ-

rere er også en mere generel dagsorden, som jeg ved at flere er interesserede i.

Forligskredsen tog bl.a. hul på emnet, da corona satte ind igen. KL har sat det

på dagsordenen, ligesom flere af jer peger på, at vi skal drøfte, hvordan vi får

organiseret rammerne omkring folkeskolen. Det er netop tanken bag velfærds-

aftalerne, hvor Esbjerg og Holbæk kommuner gives omfattende frihedsgrader

på folkeskoleområdet. Vi har i den forbindelse givet tilsagn om, at forsøget

ikke skal stå til hindre for, at vi fortsat kan kigge på nogle af disse tematikker.



Jeg tror, at vi skal øve os i at tage fælles drøftelser - både her på Christians-

borg, og ikke mindst med folkeskolens centrale parter

–

det ved jeg, at den ra-

dikale ordføre er meget enig i, og også selv har taget initiativ til i radikalt regi

–

så vi sammen finder de løsninger, der udvikler folkeskolen i en positiv retning.



Erfaringerne fra corona har vist, at ved at have en tæt og åben dialog kan vi

finde de bedste løsninger til gavn for vores fælles skole.



Derfor ser jeg også frem til vores første møde senere i dag i det nye udviklings-

og samtaleprogram, som vi fra Regeringens side har taget initiativ til, som hed-

der

Sammen om skolen,

hvor vi sammen kan drøfte skolens udfordringer og ud-

viklingsperspektiver. Det er selvfølgelig med henblik på, at vi får et tæt samar-

bejde om udviklingen af folkeskolen.



Tak for ordet.