Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt
2438211_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 372 (Alm. del):
I brev af 21. juni 2021 har udvalget efter ønske fra Mette Thiesen (NB)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 372:
Kan ministeren oplyse, om der i bilag 22 eller i andre bilag til rapporten
”Anbefalinger vedrørende fremtidig fordeling af elever på de gymnasiale
uddannelser” findes kvantitative registeranalyser, der kan bekræfte, at en
øget koncentration af elever med ikke-vestlige/udenlandsk herkomst
påvirker elevernes faglige niveau og frafald?
Svar:
Som regeringen har tilkendegivet, har skolesystemet efter regeringens
opfattelse to opgaver. Den ene er at klæde eleverne på fagligt. Den anden
er at danne dem til at være hele samfundsborgere. Den anden opgave
kan ikke løses, hvis ikke eleverne lærer hinanden at kende på kryds og
tværs af sociale og etniske forskelle. Sammenhængskraften i det tillidsba-
serede samfund er således afhængig af, at eleverne går i skole og på ung-
domsuddannelser med hinanden. Således modvirker man i øvrigt også, at
der opstår parallelsamfund. Således kan uddannelsesinstitutioner med for
skæv elevsammensætning ikke løfte den ene halvdel af deres uddannel-
sesopgave, og således får elever på mere balancerede uddannelsessteder
en bedre uddannelse end de på skæve uddannelser i forhold til at være
hele samfundsborgere.
De faglige resultater på de uddannelsesinstitutioner, hvor en høj andel af
eleverne har ikke-vestlig herkomst er lavere end landsgennemsnittet jf.
tabel 1. Til sammenligning er landsgennemsnittet 7,6. Så selv om der jf.
nedenfor, ikke er klare resultater vedrørende klassekammerateffekt ift.,
hvorvidt den enkelte elevs resultater påvirkes, medvirker skæve uddan-
nelser til en opsplitning af elever mellem gymnasier, så der bliver stor
forskel på det faglige resultat mellem gymnasierne samlet set.
30. august 2021
Sags nr.:21/15016
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 372: Spm. om kvantitative registeranalyser, der kan bekræfte, at en øget koncentration af elever med ikke-vestlige/udenlandsk herkomst påvirker elevernes faglige niveau og frafald, til børne- og undervisningsministeren
2438211_0002.png
Tabel 1: Karaktergennemsnit (inkl. bonus A) 2020 for de 10 stx-
institutioner med den højeste andel elever med ikke-vestlig baggrund
(bestanden 2019/2020)
Andel elever med
ikke-vestlig bag-
grund (bestanden
2019/2020)
Karaktergennem-
snit (inkl. bonus A)
2020
NEXT - Sydkysten gymnasium
(stx)*
AARHUS GYMNASIUM, Tilst
Høje-Taastrup Gymnasium
Herlev Gymnasium og HF
Københavns åbne Gymnasium
Hvidovre Gymnasium & HF
U/NORD Lyngby Handelsgym-
nasium
NEXT - Vestskoven Gymnasium
(stx/hf)*
Frederiksberg Gymnasium
Viby Gymnasium
76%
63%
53%
52%
50%
46%
44%
43%
39%
37%
6,2
6,0
6,7
6,6
6,9
6,0
6,9
6,2
7,4
7,1
Anm.: *Bestanden for NEXT
Sydkysten Gymnasium (stx) er i data opgjort på to
forskellige institutionsnumre, men er til brug for denne opgørelse opgjort samlet. Op-
delingen skyldes, at institutionen i skoleåret 2019/2020 er i et skifte mellem to instituti-
onsnumre. Der er kun registeret et karaktergennemsnit på det ene institutionsnummer.
Det samme gør sig gældende for NEXT
Vestskoven Gymnasium (stx/hf).
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
I "Anbefalinger vedrørende fremtidig fordeling af elever på de gymnasia-
le uddannelser" indeholde bilag 22 en kvantitativ registeranalyse, hvor
konklusionen lyder:
”Analysen, som gennemgås i de følgende afsnit, giver anledning til en række forskelli-
ge og ofte modsatrettede resultater, alt efter hvilket specifikt udfald og hvilken uddan-
nelse, der betragtes. På denne baggrund, vurderer sekretariatet,
1. at analysen giver blandede og ofte modsatrettede resultater, når sammenhængen
mellem andelen af elever med udenlandsk herkomst og den enkelte elevs fuldfø-
relse og faglige præstationer belyses. Samme blandede resultater ses, når årgan-
gens socioøkonomiske status (uddannelse, indkomst og arbejdsmarkedsstatus
blandt forældrene) betragtes.
2. at der på den baggrund ikke kan konkluderes entydigt på sammenhæng mellem
andelen af elever med udenlandsk herkomst og den enkelte elevs fuldførelse og
faglige præstationer. Analysen giver således ikke solidt empirisk belæg for at
2
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 372: Spm. om kvantitative registeranalyser, der kan bekræfte, at en øget koncentration af elever med ikke-vestlige/udenlandsk herkomst påvirker elevernes faglige niveau og frafald, til børne- og undervisningsministeren
konkludere, at andelen af elever af udenlandsk herkomst på en institution enty-
digt har en negativ kausal indvirkning på den enkelte elevs sandsynlighed for
fuldførelse eller faglige præstationer.
3. at der heller ikke kan konkluderes entydigt på sammenhængen mellem årgan-
gens socioøkonomiske status og den enkelte elevs fuldførelse og faglige præstatio-
ner. Analysen giver således heller ikke belæg for at konkludere, at eleverne på-
virkes negativt af at gå på en institution med en stor andel elever med forældre
med lav indkomst, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet eller med grund-
skoleniveau som højeste fuldførte.
4. at analysen heller ikke kan anvendes som empirisk belæg for at konkludere, at
elevsammensætning er uden betydning, herunder i forhold til påvirkning af en
høj andel af elever med udenlandsk herkomst og/eller en svag socioøkonomisk
baggrund.
5.
at denne tvetydige konklusion i høj grad stemmer overens med resultaterne fra en
række lignende analyser fra Norge, Sverige og Holland, der ligeledes ikke finder
en konsistent, signifikant negativ effekt af elevsammensætningen på de enkelte
elevers præstationer.
De øvrige bilag til ekspertgruppens rapport indeholder ikke kvantitative
registeranalyser, der analyserer sammenhængen mellem andelen af elever
med ikke-vestlig/udenlandsk herkomst og elevernes faglige resultater
eller frafald.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
3