BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 359: MFU spm. om at bekræfte, at der ikke findes nogen lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, som har gennemført en tvangsfordeling af gymnasielever basseret på forældreindkomst og lodtrækning, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 359 (Alm. del):

I brev af 11. juni 2021 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udval-

get (MFU) Mette Abildgaard (KF) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 359:

”Kan ministeren bekræfte, at der ikke findes nogen lande, som Danmark

normalt sammenligner sig med, som har gennemført en tvangsfordeling

af gymnasielever baseret på forældreindkomst og lodtrækning og en be-

grænsning af private gymnasier, som regeringen sammen med Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alter-

nativet og Kristendemokraterne har aftalt, og kan ministeren i forlæn-

gelse heraf bekræfte, at der ikke findes noget erfaringsgrundlag, som kan

være med til at kvalificere konsekvenserne af indgrebet for eleverne og

gymnasieuddannelserne?”

Svar:

Jeg kan afvise, at der er tale om tvangsfordeling af elever. I den nyligt

indgåede aftale om etablering af Den Koordinerede Tilmelding for Gym-

nasiale Ungdomsuddannelser vil fordelingen med udgangspunkt i den

unges egne ønsker

–

som kan være en gymnasial afdeling overalt i landet

–

være baseret på et hensyn til kortest mulig transporttid i dele af landet

(afstandszoner) og et hensyn til en blandet elevsammensætning målt på

forældreindkomst i andre dele af landet (fordelingszoner). I de tilfælde i

fordelingszonerne, hvor der er flere 1. prioritetsansøgere fra en bestemt

indkomstgruppe, end der er plads til, vil pladserne blive fordelt efter lod-

trækning, dog inden for en maksimal transporttid på 60 min. I afstands-

zonerne vil ansøgere, som har samme prioritet og lige lang transporttid,

blive fordelt efter lodtrækning. Hverken efter gældende elevfordelings-

regler eller efter den nye model vil der være frit optag og imødekom-

melse af alle 1. prioriteringer.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der findes sammenlignelige

lande, som har gennemført en fordeling som den i Den Koordinerede

Tilmelding for Gymnasiale Ungdomsuddannelser aftalte, henvises der til

rapporten

”Anbefalinger

vedrørende fremtidig fordeling af elever på de

23. juni 2021

Sags nr.:21/12763

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 359: MFU spm. om at bekræfte, at der ikke findes nogen lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, som har gennemført en tvangsfordeling af gymnasielever basseret på forældreindkomst og lodtrækning, til børne- og undervisningsministeren

gymnasiale uddannelser”

fra Ekspertgruppen vedr. elevfordeling på de

gymnasiale uddannelser. I rapporten har ekspertgruppen undersøgt for-

deling af elever til de gymnasiale institutioner og uddannelser i sammen-

lignelige lande, herunder i Norge, Sverige, Finland og Holland.

Fordelingsregler i Norge og Sverige

Fordelingen i Norge sker efter elevernes karakterer, hvor hovedreglen

for deres pointberegning er, at alle standpunktskarakterer og eksamens-

karakterer skal lægges til grund. I Sverige fordeles ansøgerne ligeledes ef-

ter karakterer, hvis et gymnasium er overansøgt.

Fordelingsregler i Finland

Uddannelsesinstitutioner i Finland udvælger eleverne på baggrund af ka-

rakterer fra grundskolen, som omregnes til point. Afhængig af elevens

grundskolekarakterer og andre kriterier tilbydes eleven en plads på det

gymnasium højest på listen, hvor optagelseskriterierne er opfyldt.

Fordelingsregler i Holland

Holland har ingen formelle kriterier for fordelingen af elever til gymna-

siet. Eleverne kan søge om optagelse på det gymnasium, de ønsker. I

nogle byer, f.eks. Amsterdam, er nogle skoler så populære, at skolerne

foretager en fordeling.

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke umiddelbart kendskab til, at

der i andre lande sker fordeling af eleverne efter samme fordelingsmodel,

som vil blive implementeret i forbindelse med Den Koordinerede Til-

melding for Gymnasiale Ungdomsuddannelser. Det gælder også den af-

talte model for private gymnasier.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der findes erfaringsgrundlag,

som kan være med til at kvalificere konsekvenserne af Den Koordine-

rede Tilmelding for Gymnasiale Ungdomsuddannelser, bemærkes, at der

er foretaget en række analyser og beregninger baseret på bl.a. hidtidige

søge- og tilgangstal, forældreindkomst mv., der estimerer konsekven-

serne.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil