Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 336 (Alm. del):
I brev af 19. maj 2021 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udval-
get (MFU) Mette Hjermind Dencker (DF) stillet mig følgende spørgs-
mål:
Spørgsmål 336:
”Vil
Ministeren kommentere på artiklen »Otte kommende gymnasieelever
har fået afslag fra Skanderborg Gymnasium trods løfte fra Region Midtjyl-
land« på
www.Jyllandsposten.dk
den 18. maj 2021, herunder forholde sig
til om det er hensigtsmæssigt, at de skal tage helt til Tilst og Silkeborg for
at gå på gymnasium, om ministeren mener det kan fremme frafald, og om
ministeren har tænkt sig at påtale det overfor Region Midtjylland, så det
ikke sker igen?”
Svar:
Region Midtjylland har som led i vurdering af den samlede kapacitet i re-
gionens område for optag til skoleåret 2021/22 indstillet en række kapaci-
tetslofter for almengymnasiale institutioner, herunder et kapacitetsloft for
Skanderborg Gymnasium. Jeg har fulgt regionens indstilling om kapaci-
tetsloft for Skanderborg Gymnasium og efterfølgende regionens indstil-
ling om, da søgetallene var kendte, at hæve kapaciteten på gymnasiet med
et mindre antal elever med det formål, at eleverne ikke skal få unødig lang
transportafstand.
Regeringen har den 10. juni 2021 indgået aftale med Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og
Kristendemokraterne om ny elevfordelingsmodel på de gymnasiale ud-
dannelser. Modellen skal træde i kraft fra optag til skoleåret 2023/24, og
stram kapacitetsstyring er et centralt element i modellen. Modellen lægger
endvidere stor vægt på at efterkomme ansøgernes prioriteter bedst muligt,
men det vil - som i dag
–
ikke være alle, som kan få opfyldt deres højeste
ønske.
16. juni 2021
Sags nr.:21/11203