Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt
2413900_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 330 (Alm. del):
I brev af 12. maj 2021 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 330:
Vil ministeren oplyse, på hvilket grundlag ministeren finder, at formålet
med bestemmelsen i dagtilbudslovens § 31, stk. 3 og 4, som blev indsat i
loven ved Lov nr. 554 af 29. maj 2018, vedtaget af alle Folketingets par-
tier med undtagelse af Enhedslisten, kan give hjemmel til, at børne- og
undervisningsministeren suverænt kan bestemme, om de private dagin-
stitutioner, som sket med Aktstykke 99 i marts 2020, kan udeholdes fra
deltagelse i en statslig puljetildeling på konkret for Aktstykket 99, 500
mio. kr., som led i minimumsnormering på dagtilbudsområdet, og der-
med fravige den af 6. april 2018 publicerede delaftale om fair og lige
konkurrence mellem offentlige og private aktører?
Svar:
Det følger af dagtilbudslovens § 31, stk. 3, at midler fra puljer udmøntet
af børne- og undervisningsministeren ikke skal indgå i de budgetterede
bruttodriftsudgifter for en plads i dagtilbud. Bestemmelsen i dagtilbuds-
loven blev indført i 2018. Formålet med den nye regel var bl.a. at sikre, at
forældres egenbetaling ikke stiger i forbindelse med, at kommunen får
tildelt puljemidler til at løse specifikke opgaver, som f.eks. er knyttet til
den pædagogiske opgave.
Det følger herudover af lovens § 31, stk. 4, at børne- og undervisnings-
ministeren kan fastsætte regler om, at midler fra puljer udmøntet af bør-
ne- og undervisningsministeren i konkrete tilfælde, og i modsætning til
hovedreglen, skal indgå ved fastsættelsen af kommunens tilskud og for-
ældrenes egenbetaling.
I forbindelse med den politiske aftale om 500 mio. kr. til pædagogisk
personale i 2020 (aktstykke 99) blev det aftalt, at puljen skulle udmøntes
til kommunerne som en statslig tildelingspulje. Puljen kunne anvendes til
11. juni 2021
Sags nr.:21/10855
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, på hvilket grundlag ministeren finder, at formålet med bestemmelsen i dagtilbudslovens § 31, stk. 3 og 4 kan give hjemmel til, at børne- og undervisningsministeren suverænt kan bestemme, om de private daginstitutioner kan udeholdes fra deltagelse i en statslig puljetildeling., som led i minimumsnormering på dagtilbudsområdet, til børne- og undervisningsministeren
ansættelse af pædagogisk personale i kommunale, selvejende og udlicite-
rede daginstitutioner samt puljeordninger.
Puljen kunne i henhold til hovedreglen, jf. § 31, stk. 3, ikke indgå i de
budgetterede bruttodriftsudgifter for en plads i dagtilbud, hvor der var
tale om midler til en specifik opgave i forhold til ansættelse af mere pæ-
dagogisk personale.
Det bemærkes herudover, at den i spørgsmålet omtalte delaftale om fair
og lige konkurrence mellem offentlige og private aktører af 5. april 2018
omhandler forhold, der ikke påvirker puljeudmøntningen på dagtilbuds-
området som beskrevet ovenfor.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2