Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.:
E-mail:
www.stil.dk
CVR nr.:
Svar på spørgsmål 33 (Alm. del):
I brev af 5. november 2020 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Christian Juhl (EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 33:
A4 Morgen skriver den 4. november 2020, at Børne - og Under-
visningsministeriet har besluttet at lukke for pengekassen til Netværkslo-
komotivet, som hjælper ufaglærte med læse- og skrivevanskeligheder. Vil
ministeren i forlængelse heraf oplyse følgende:
hvorfor vil ministeren lukke kassen for en aktivitet, der hjælper
mennesker med læse- og skrivevanskeligheder,
hvilke alternative aktiviteter vil ministeren sætte i stedet til fordel for
mennesker med læse- og skrivevanskeligheder,
hvordan vil ministeren nedbringe antallet af ordblinde i Danmark?
Svar:
Ad pkt. 1: Netværkslokomotivet har i perioden 2017-2020 været finan-
sieret af midler afsat i forbindelse med
Aftale om udmøntning af satspuljen for
2017
på beskæftigelsesområdet. Bevillingen i aftalen er tidsbegrænset og
udløber i 2020.
Den gennemførte evaluering af indsatserne viser, at Netværkslokomoti-
vet har en blandet målopfyldelse og kun i begrænset omfang lykkes med
at understøtte egentlig kursusaktivitet. Derudover varetager flere andre
aktører i dag lignende opgaver. På den baggrund har regeringen besluttet
ikke at prioritere midler til Netværkslokomotivet på forslag til finanslov
for 2021.
Ad pkt. 2.: På voksenuddannelsesområdet har det opsøgende arbejde i
forhold til at øge deltagelse i efter- og videreuddannelse siden 2018 været
understøttet af puljen til opsøgende arbejde fra VEU-trepartsaftalen fra
2017. 42 pct. af de bevilgede projekter har haft fokus på ordblindhed,
mens 26 pct. har haft fokus på basale færdigheder mere generelt.
3. december 2020
Sags nr.:20/21527