Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 326 (Alm. del):
I brev af 11. maj 2021 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby
(V), Jakob Sølvhøj (EL) og Mette Thiesen (NB) stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 326:
Vil ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af BUU alm. del
samrådsspørgsmål Y den 6. maj 2021 oplyse, om ministeren mener, at
der kan gøres noget for at gøre mesterlæreruddannelsen mere fleksibel
og tilgængelig?
Svar:
Ny mesterlærerordningen er en rigtig god ordning og den mest praksis-
rettede vej til erhvervsuddannelserne, hvor eleverne erstatter grundforlø-
bet med grundlæggende praktisk oplæring hos en mester ude på en virk-
somhed. Det er en vigtig mulighed for erhvervsuddannelseselever, som
hellere vil gå den praksisbaserede vej.
Ny mesterlærerordningen er allerede meget udbredt, da den er tilgængelig
på størstedelen af alle erhvervsuddannelserne. Det er min vurdering, at
der er udbredt viden om muligheden i sektoren og blandt vejledere. Der
blev bl.a. under den tidligere regering gennemført en kampagne til virk-
somheder, elever og vejledere om ny mesterlærerordningen fra 2016.
Samtidig er ny mesterlærerordningen fleksibel i og med, at eleverne ikke
nødvendigvis skal leve op til adgangskravene til grundforløbet på er-
hvervsuddannelserne. Den individuelle oplæring og uddannelsesplan
giver god mulighed for at forme og tilpasse uddannelsen til elevens so-
ciale og faglige kompetencer, og eleven får overenskomstmæssig løn.
Som det fremgår af mit svar til BUU alm del
–
322, er der allerede en del
elever, der gør brug af ny mesterlærerordningen, og der er sket en stig-
ning fra 2010 til i dag. I september 2010 var der knap 4.000 igangværen-
de mesterlæreaftaler, mens der i september 2020 var næsten 6.000 igang-
værende mesterlæreaftaler, svarende til en stigning på 52 pct.
7. juni 2021
Sags nr.:21/10752