BUU, Alm.del - 2020-21 - Foreløbigt svar på spørgsmål 32: Spm. om tidslinje for de forskellige besøg, tilsyn, handlinger, skrivelser mm vedr. sagen om Havregården kostskole, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt

Bilag 2

Ansvars- og kompetencefordelingen på skolerne og mellem

tilsynsmyndigheder

1. Skolens bestyrelse og leder

Den overordnede ledelse af en fri- eller privatskole skal efter loven

varetages af en bestyrelse.

Bestyrelsen er ansvarlig for skolens drift over for børne- og

undervisningsministeren.

Det er bestyrelsen, der har ansvaret for, at undervisningen står mål med

folkeskolen, og for at skolen i hele sit virke forbereder eleverne til at leve

i et samfund som det danske med frihed og folkestyre, og at den styrker

og opbygger elevernes demokratiske dannelse. I øvrigt skal bestyrelsen

sikre, at skolen overholder gældende lov.

Skolens leder har den daglige pædagogiske ledelse af skolen. Skolelederen

er den øverste daglige leder for skolens ansatte og har i øvrigt ansvar i

overensstemmelse med bestyrelsens beslutning herom. Det er

skolelederens ansvar at påse, at de undervisningspligtige elever deltager i

undervisningen, og at evt. prøver tilrettelægges og afvikles i

overensstemmelse med reglerne.

2. Forældrenes tilsyn

Det påhviler forældrene til børn på en fri- og privatskole at føre tilsyn

med skolens almindelige virksomhed. Det gælder også forældre eller evt.

andre forældremyndighedsindehavere til anbragte børn.

Forældrene på skolerne skal derudover enten vælge en eller flere eksterne

tilsynsførende, som er certificeret af STUK efter indstilling fra de frie og

private skolers certificeringsudvalg, eller skolen skal gennemføre en

selvevaluering efter en evalueringsmodel, som er godkendt af STUK.

Den tilsynsførende fører tilsyn med undervisningens kvalitet og vurderer,

om undervisningen og elevernes faglige niveau kan stå mål med

folkeskolens. Hvert år skal den tilsynsførende overvære mindst en hel

skoledags undervisning.

Den tilsynsførende skal en gang om året aflevere en skriftlig

tilsynserklæring til forældrekredsen og skolens bestyrelse om tilsynet.

Tilsynserklæringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Foreløbigt svar på spørgsmål 32: Spm. om tidslinje for de forskellige besøg, tilsyn, handlinger, skrivelser mm vedr. sagen om Havregården kostskole, til børne- og undervisningsministeren

STUK kan tilbagekalde en tilsynsførendes certificering, hvis den

pågældende trods påbud ikke har forbedret en mangelfuld tilsynsindsats.

3. STUK’s tilsyn

Det tilsyn, som STUK varetager, omfatter navnlig de grundlæggende

krav i fri- og privatskoleloven om,



at skolens undervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis

kræves i folkeskolen, og om,



at skolen i hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i et

samfund som det danske med frihed og folkestyre.

STUK’s tilsyn omfatter endvidere tilsynet med,



at skolen overholder lovens bestemmelser om skolernes

økonomisk-administrative forhold, herunder betingelserne for

statstilskuddene.

Tilsynet med undervisningen kan omhandle en lang række forskellige

forhold

–

afhængig af, hvad der er anledningen til tilsynet, eller af, hvad

der undervejs i tilsynet bliver anledning til at undersøge nærmere.

Grundlæggende undersøger STUK som udgangspunkt, hvordan ledelsen

organiserer det pædagogiske arbejde på skolen. Det kan bl.a. omhandle,

hvorvidt ledelsen sikrer sig, at de rigtige kompetencer er til stede i såvel

ledelsen, som hos det pædagogiske personale i forhold til at drive skole-

og undervisningsvirksomhed. Det kan også handle om, hvordan ledelsen

sikrer sig en hensigtsmæssig organisering af undervisningen, fx om der er

en tilfredsstillende planlægning, gennemførelse og evaluering af

undervisningen.

STUK’s tilsyn omfatter også spørgsmålet om, hvorvidt skolen sikrer

rammer, der understøtter frihed og folkestyre-kravet. I den forbindelse

kan der fx lægges vægt på, om ledelsen sørger for tydelighed over for de

ansatte om dekorumkravet, den skærpede underretningspligt, håndtering

af magtanvendelse, ansættelsesprocedurer mv.

STUK’s økonomisk og administrative tilsyn og krav til godkendelse af

skolernes etablering omfatter bl.a. følgende forhold:



Krav til skolens etablering og drift som en uafhængig, selvejende

institution med vedtægt i overensstemmelse med de regler herom,

som er fastsat i medfør af loven.



Krav til bestyrelsens sammensætning, bl.a. for at sikre skolens

uafhængighed.



Skolens pligt til at forvalte sine midler, så de alene kommer skolens

skole- og undervisningsvirksomhed til gode.



Regler om regnskabsaflæggelse og revision.

STUK’s samlede tilsyn med fri- og privatskoler er

–

ligesom tilsynet med

andre skoler og uddannelsesinstitutioner på børne- og

undervisningsområdet - i alt overvejende grad risikobaseret.

STUK’s tilsyn baserer sig i meget høj grad på de data om skolerne, som

STUK er i besiddelse af. Tilsynet med undervisningen baserer sig i sit

udgangspunkt på elevernes resultater, elevsammensætningen og andre

for kvaliteten af skoletilbuddet relevante data. Det økonomiske tilsyn er i

sit udgangspunkt baseret på screening af regnskaber og

revisionsprotokollater. På baggrund af disse data udvælger STUK et antal

skoler til nærmere tilsyn. For så vidt angår fri- og privatskoler som

Havregården inddrager STUK også data fra Tilsynsportalen, hvor de

forældrevalgte tilsynsførendes tilsynserklæringer vedrørende de enkelte

skoler skal lægges ind.

STUK iværksætter også såkaldt tematiske tilsyn. Tematisk tilsyn vedrører

et bestemt tema, som ikke nødvendigvis er tilbagevendende år for år,

men det er i sit udgangspunkt også databaseret.

Derudover tager STUK også enkeltsager op, hvis STUK får

dokumenteret eller på anden måde underbygget oplysning om, at der er

sandsynlighed for, at lovgivningen ikke efterleves, herunder for så vidt

angår undervisningens kvalitet.

STUK’s tilsyn

omfatter også tilsynsbesøg

–

anmeldte og uanmeldte. Der

sker dog altid først efter en vurdering af, om data og oplysninger giver

anledning til yderligere undersøgelse med henblik på at prioritere

tilsynsressourcerne mest hensigtsmæssigt.

Særligt om det tilbagevendende risikobaserede tilsyn med undervisningskvaliteten

(stå mål med-kravet)

STUK gennemfører hvert andet år et risikobaseret tilsyn med stå mål

med-kravet. Skoler, der udtages i tilsyn, udvælges blandt de skoler, som

falder dårligst ud på de databaserede indikatorer: Resultater fra 9.

klasseprøverne, socioøkonomiske referencer for 9. klasseprøverne

(skolens løfteevne) og elevernes overgang til ungdomsuddannelse efter

15 måneder. Tilsynet indledes med en landsdækkende, databaseret

screening efterfulgt af en analysefase. På baggrund heraf træffes

beslutning om, hvilke skoler der skal udtages i tilsynet.

Efter styrelsens generelle praksis udtages der ikke skoler i det

risikobaserede tilsyn med stå mål med-kravet, hvis skolen allerede er i

tilsyn eller hvis skolen har været i tilsyn inden for de seneste to år.

Baggrunden herfor er blandt andet en ressourcebetragtning, idet

styrelsen ikke finder det ressourcemæssigt forsvarligt at anvende sine

tilsynsressourcer på at udtage de samme skoler i tilsyn flere gange i

træk. Der vil fx være skoler, som hver gang vil falde ud i screeningen,

fx skoler, som har mange elever med store indlæringsmæssige og/eller

sociale udfordringer. Dette vil dog afhænge af, om det tidligere tilsyn

har adresseret den bekymring, som screeningen og analysen har rejst.

Hvis den tidligere tilsynssag har omhandlet de samme udfordringer,

som er identificeret i screeningen, kan styrelsen vurdere, at der ikke er

grundlag for at indlede et nyt tilsyn, fordi den tidligere tilsynssag blev

afsluttet uden bemærkninger. Hertil kommer, at der er et hensyn til den

enkelte skole, som efter et tilsyn skal have lejlighed til at arbejde videre

med gennemførelse af forandringer.

Havregården blev ikke udtaget i styrelsens risikobaserede tilsyn med

undervisningskvaliteten (stå mål med kravet) i 2019. Baggrunden

herfor var, at styrelsen i august 2018 havde afsluttet et tilsvarende tilsyn

med Havregården uden bekymringspunkter for undervisningen. Det

var i dette tilsyn styrelsens vurdering, at skolens undervisning levede op

til stå mål med-kravet, at elevernes resultater skulle ses i lyset af, at

eleverne havde store indlæringsmæssige og sociale udfordringer, og at

den undervisning, der var på skolen, var pædagogisk og didaktisk

velfunderet i forhold til skolens elevgrundlag.

4. Socialtilsynet

Efter lov om socialtilsyn varetager socialtilsynet tilsyn med den

socialfaglige kvalitet i det tilbud, som en skole, der er godkendt som

socialt anbringelsessted, giver de børn og unge, som er anbragt på

skolen.

Socialtilsynet fører tilsyn efter en kvalitetsmodel, som omfatter følgende:

- Uddannelse og beskæftigelse

- Selvstændighed og relationer

- Målgruppe, metoder og resultater

- Sundhed og trivsel

- Organisation og ledelse

- Kompetencer

- Fysiske rammer

Derudover fører Socialtilsynet et ganske indgående økonomisk tilsyn,

som omfatter:

- Vedtægter

- Bestyrelsens sammensætning

- Særlige regler for anbringelsessteder, som drives af fonde

- Årsbudgetter

- Regnskaber

- Revision

Det blev ved en lovændring i 2016 gennemført, at socialtilsynet ikke

skulle føre tilsyn med økonomi, organisation og ledelse på fri- og

privatskoler med kosttilbud, efterskoler og frie fagskoler. Samtidig blev

det gennemført, at socialtilsynet ikke fører tilsyn på disse skoler, hvis de

har under 9 anbringelsespladser.

Intensiteten i socialtilsynet skal tilrettelægges efter forholdene. Tilsynet

skal dog aflægge mindst et årligt tilsynsbesøg i hvert tilbud. Socialtilsynet

aflagde i 2018 4.460 institutionsbesøg.

Hvis socialtilsynet bliver opmærksom på bekymrende forhold fx på en

fri- eller privatskolen med kostafdeling, skal socialtilsynet underrette de

kommuner, som har ansvar for de enkelte borgeres ophold i tilbuddet i

henhold til lov om social service. Ligeledes skal socialtilsynet, når det har

truffet afgørelse om iværksættelse af skærpet tilsyn samt om udstedelse af

eller ophævelse af påbud, orientere kommunerne.

6. Kommunernes sociale tilsyn

Kommunalbestyrelsen skal efter serviceloven føre socialt tilsyn med

børn, der opholder sig i kommunen, herunder også dem, der opholder

sig i dagtilbud eller skole, eller som for eksempel er anbragt på

opholdssteder eller døgninstitutioner.

Den anbringende kommune skal føre et løbende tilsyn med barnets eller

den unges forhold, når barnet eller den unge er anbragt uden for

hjemmet

–

det personrettede tilsyn. Det personrettede tilsyn skal

foretages minimum 2 gange årligt og gælder uanset, hvilken type

anbringelsessted barnet eller den unge er anbragt på.

Det personrettede tilsyn indebærer, at kommunen skal følge op på, om

den hjælp, der er iværksat, fortsat opfylder behovet hos barnet eller den

unge, om anbringelsesstedet behandler det anbragte barn eller den unge

hensigtsmæssigt i forhold til barnets eller den unges problemstillinger og

behov, og at barnet eller den unge trives og udvikler sig positivt. Det

personrettede tilsyn skal som udgangspunkt bl.a. bestå i en samtale med

barnet eller den unge, der så vidt muligt gennemføres uden

tilstedeværelse af personer fra anbringelsesstedet, uanset om barnet eller

den unge er anbragt i en plejefamilie, på et opholdssted eller på en

døgninstitution.

Der er ikke lovkrav om, at kommunerne skal have retningslinjer for,

hvordan det personrettede tilsyn tilrettelægges og gennemføres.

7. Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet har efter arbejdsmiljøloven til opgave at sørge for, at

arbejdsforholdene på virksomhederne er sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Arbejdstilsynet fører tilsyn med både

det fysiske arbejdsmiljø og det psykiske, herunder vold og trusler.

8. Særlige snitfladespørgsmål og andre udfordringer

8.1. Snitflader mellem STUK’s tilsyn og socialtilsynet efter lovændring i 2016

Ved en ændringen af socialtilsynsloven i 2016 trådte STUK’s tilsyn i

stedet for den del af socialtilsynet, som vedrørte efterskoler, frie

fagskoler og fri- og privatskoler med kostafdelingers (herefter fri- og

privatkostskoler) organisatoriske, ledelsesmæssige og økonomiske

forhold. Disse forhold blev ved lovændringen skåret fra socialtilsynet for

at undgå dobbelttilsyn.

Den del af den kvalitetsmodel, som socialtilsynet skal varetage sit tilsyn

efter, og som ligger inden for et tema benævnt

Organisation og ledelse,

indgår efter lovændringen i 2016 ikke længere i socialtilsynet med fri- og

privatskoler med kostafdeling, som er godkendt som anbringelsessteder.

Disse forhold er imidlertid kun indirekte omfattet af det tilsyn, som

STUK efter fri- og privatskoleloven skal og har hjemmel til at varetage

som led i sit skoletilsyn. Det skyldes, at disse forhold alene kan inddrages

i styrelsens tilsyn i det omfang, hvor dette vurderes at være relevant i

forhold til dette tilsyns opgaver efter fri- og privatskoleloven. Det vil

sige, at STUK ikke fører tilsyn med socialfaglige forhold på en skole,

som også er anbringelsessted, herunder med den socialfaglige

ledelseskompetence.

Dette kan indebære en vis risiko for, at eventuelle problematiske forhold

om en skoles organisation og ledelse, som bør indgå i enten socialtilsynet

eller i skoletilsynet ikke i tilstrækkelig grad eller i tide indgår i nogle af

disse to tilsyns virksomhed over for en skole, som er godkendt som

anbringelsessted.

Dette kan tale for, at det vurderes, om disse forhold i hvert fald i en vis

udstrækning igen bør omfattes af socialtilsynets opgaver, eller om det

ved en præcisering af fri- og privatskoleloven og lov om efterskoler og

frie fagskoler kan understøttes, at også disse forhold indgår i det

skoletilsyn, som STUK skal og kan varetage

–

i hvert fald med de skoler,

som er godkendt som sociale anbringelsessteder.

Som led i forberedelsen af lovændringen i 2016 bemærkede

Undervisningsministeriet (nu Børne- og Undervisningsministeriet) over

for Social- og Indenrigsministeriet, at STUK’s tilsyn ikke efter fri- og

privatskoleloven eller lov om efterskoler og frie fagskoler fuldt ud kunne

dække det samme, som socialtilsynet skulle dække efter den da gældende

lov om socialtilsynet, men som påtænktes at skulle udgå af socialtilsynets

ansvarsområde i forhold til fri- og privatskoler med kostafdeling,

efterskoler og frie fagskoler.

8.2. Snitfladespørgsmål i forhold til vurderingen af samme forhold på en skole

Ud over de nævnte snitfladeproblematikker, som lovgivning indebærer,

kan reglerne også i praksis give udfordringer med umiddelbart at

fastlægge, hvem der skal tage sig af hvad i en given sag.

Det gælder fx i forhold til spørgsmålet om betydningen af elevers fravær

fra undervisning.

STUK skal i medfør af tilsynsbestemmelserne på sit område inddrage

bl.a. data om elevfravær i sit kvalitetstilsyn, fordi elevernes fravær fra

undervisningen har betydning for, hvor meget undervisning og dermed

læring m.v. skolerne kan give eleverne. Elevernes fravær har således alt

andet lige en væsentlig betydning for elevernes resultater. I sådanne

tilfælde drøfter styrelsen som led i sit tilsyn skolens håndtering af

elevfravær med skolens ledelse, og kan på frie skoler give påbud

vedrørende håndteringen af fravær, fx vedr. registrering og opfølgning på

de enkelte elever.

Elevfravær på en skole for anbragte børn har imidlertid også en anden

betydning. Her kan et stort elevfravær være afstedkommet af de ofte

store psykosociale problemstillinger, som eleverne har. Her kan fravær

ikke forebygges og håndteres med de gængse tilgange. Der skal derimod

gøres en socialfaglig indsats, som hører under socialtilsynets område.

En anden problemstilling vedrører det forhold, at STUK’s og

socialtilsynets tilsyn i visse tilfælde efter den respektive lovgivning, som

gælder for de to typer af tilsyn, skal lægge vægt på forskellige hensyn i

forhold til samme spørgsmål, og at dette kan indebære, at de to tilsyn

ikke nødvendigvis vil skulle nå frem til samme konklusion om, hvorvidt

et forhold på en skole er problematisk. Det skyldes, at de to typer af

tilsyn efter lovgivningen har forskellige formål og bedømmelsesgrundlag.

Et eksempel herpå vedrører fri- og privatskoler med kostafdelings

midlertidige udlejning af overskydende

bygningskapacitet. STUK’s

økonomisk-administrative tilsyn skal vurdere, at dette ligger inden for

skolens formål og herudover er udtryk for en fornuftig

omkostningsbevidst adfærd. Som STUK forstår lovgivningen om

socialtilsynet kan der set fra socialtilsynets synsvinkel derimod være en

potentiel udfordring med en sådan midlertidig udlejning af overskydende

bygningskapacitet, fordi man dermed kan komme til at blande

målgrupper på opholdstilbuddet på en uhensigtsmæssig måde, hvilket i

sidste ende kan få betydning for socialtilsynets godkendelse af

opholdsstedet.