Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt
2410709_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 312 (Alm. del):
I brev af 10. maj 2021 har udvalget efter ønske fra Katarina Ammitzbøl
(KF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 312:
Vil ministeren i forlængelse af BUU alm. del spørgsmål 310 og 311 op-
lyse, hvordan det harmonerer med ministerens og regeringens fokus på
erhvervsuddannelserne, som et nøgleelement for imødekommelse af 70
pct. reduktionsmålet?
Svar:
Det vigtigste for mig er, at der rent faktisk sker noget i sektoren. Og der
er mange områder, hvor udviklingen hen imod den grønne omstilling er i
fuld gang, herunder nyudvikling blandt efteruddannelsesudvalg og faglige
udvalg. Det er fx inden for anlægsgartnerfaget og landbrugsuddannelsen
kurser rettet mod nye fødevaregrupper og praksisser inden for det
grønne område. På samme måde har man inden for mekaniker, elektriker
og VVS-området i flere år har arbejdet med grønne kompetencer, der er
bundet til branchebehov og den teknologiske udvikling.
For at understøtte arbejdet med den grønne omstilling, har flere er-
hvervsskoler taget initiativ til at arbejde med de 17 Verdensmål herunder
økologi og bæredygtighed i fagene på erhvervsuddannelserne. Desuden
er flere erhvervsskoler nu certificeret UNESCO Verdensmålsskole, som
betyder at skolerne arbejder målrettet med emner som bæredygtig udvik-
ling, globalt medborgerskab, genbrug, forsvarlig affaldshåndtering, mini-
mering af madspild i kantinerne m.m.
Hertil kommer aftalen om lærepladser fra november 2020, som sikrer
faglærte til den grønne omstilling samt trepartsaftalen fra maj 2020, som
holdt hånden under lærepladsområdet i 2020 og sikrer fremtidens fag-
lærte. Desuden er der med finanslovsaftalen for 2021 aftalt en pulje på
200 mio. kr. til at understøtte udviklingen hen mod grønnere erhvervsud-
dannelser.
7. juni 2021
Sags nr.:21/10603
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om regeringens fokus på erhvervsuddannelserne, til børne- og undervisningsministeren
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2