Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt
2391004_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 303 (Alm. del):
I brev af 7. maj 2021 har udvalget efter ønske fra Stén Knuth (V) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 303:
”Vil
ministeren kommentere artiklen
”Afgangseksamen
i skriftlig dansk
for 9. klasses elever ender i et mareridt for mange ordblinde elever” bragt
på www.ordblindeforeningen.dk, og vil ministeren samtidig oplyse, om
ministeren agter at tage initiativ til, at de berørte børn kan få lov til at
komme op i en ny prøve? Vil ministeren ligeledes oplyse, hvad ministe-
ren vil gøre for at sikre sig, at tilsvarende problemer ikke gentager sig i
fremtiden?”
Svar:
Alle elever i folkeskolen bør opleve en prøvesituation, som er velorgani-
seret og som forløber planmæssigt. Dette gælder selvfølgelig også for
ordblinde elever.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet konstaterede under folkeskolens
prøver i skriftlig dansk mandag den 3. maj og onsdag den 5. maj 2021, at
nogle skoler havde problemer med at tilgå og anvende hjælpeprogram-
met AppWriter fra den private leverandør Wizkids. AppWriter er et pro-
gram, som skoler og kommuner selv kan indkøbe, og det er således ikke
en del af Børne- og Undervisningsministeriets drift.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vejledte på de gældende prøveda-
ge skolerne om, hvordan de kunne forlænge prøvetiden for elever, der
oplevede udfordringer med programmet, samt at en prøve kunne sættes
på pause, indtil programmet igen fungerede, hvorefter prøven skulle
genoptages.
11. maj 2021
Sags nr.: 21/10514
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om at kommentere artiklen Afgangseksamen i skriftlig dansk for 9. klasses elever ender i et mareridt for mange ordblinde elever bragt på www.ordblindeforeningen.dk, til børne- og undervisningsministeren
Eleverne får i denne prøvetermin maj/juni 2021 deres standpunktskarak-
ter ophøjet til prøvekarakter, hvis standpunktskarakteren er højere end
prøvekarakteren.
Det følger af prøvebekendtgørelsen, at skolelederen ved væsentlige fejl
og mangler, herunder fejl og mangler, der kan have haft betydning for
karakterfastsættelsen, skal tilbyde ombedømmelse eller omprøve. En
omprøve vil dog for de pågældende prøver tidligst kunne aflægges i prø-
veterminen december-januar 2021/2022, da de skriftlige prøver er cen-
tralt stillede prøver, som aflægges én gang i hver prøvetermin (hhv. maj-
juni og december-januar).
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har efter prøvernes afholdelse
vejledt skolerne om ovenstående vedr. mulighed for omprøve for elever-
ne.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil desuden tage kontakt til den
pågældende private leverandør med henblik på at drøfte, hvordan lig-
nende situationer kan undgås fremadrettet.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2