Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt
2410147_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 301 (Alm. del):
I brev af 7. maj 2021 har udvalget efter ønske fra Pernille Skipper (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 301:
Vil ministeren redegøre for, hvad det vil koste at indføre gratis frokost til
alle børn i alle daginstitutioner?
Svar:
Det følger af dagtilbudslovens gældende regler, at alle børn i kommunale,
selvejende og udliciterede daginstitutioner og privatinstitutioner skal til-
bydes et sundt frokostmåltid alle dage. Kommunen kan beslutte, at fro-
kostordningen dels finansieres af forældrene og dels af kommunen.
Dette enten via en særskilt frokosttakst eller som samlet opkrævning fra
forældrene for dagtilbudsydelsen.
Med udgangspunkt i kommunernes budgetindberetningerne for 2021
skønnes de kommunale merudgifter forbundet med at stille frokostord-
ningen i daginstitutioner gratis til rådighed for forældrene at være mellem
ca. 1,2 og 1,6 mia. kr. årligt,
jf. tabel 1.
Ca. 60 pct. af alle børn i daginstitu-
tioner gør på nuværende tidspunkt brug af en frokostordning. Flere vil
formentligt tilvælge frokostordningen, hvis den gives gratis. Der er imid-
lertid ikke et grundlag for at vurdere tilvæksten, hvorfor de kommunale
merudgifter er beregnet med udgangspunkt i, at mellem 60 pct. og 100
pct. vil gøre brug af en gratis frokostordning.
4. juni 2021
Sags nr.:21/10473
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, hvad det vil koste at indføre gratis frokost til alle børn i alle daginstitutioner, til børne- og undervisningsministeren
2410147_0002.png
Tabel 1
Skønnede kommunale merudgifter forbundet med gratis frokostordning i daginstitutioner
Mio. kr., 2021-pl
Kommunal merudgifter ved nuværende udnyttelsesgrad (ca. 60 pct.)
- Heraf forældrebetaling ved særskilt takst*
- Heraf anslået forældrebetaling ved samlet takst**
1.160
1.060
100
Kommunale merudgifter ved 100 pct. udnyttelsesgrad
- Heraf anslået omkostning ved stigende udnyttelsesgrad***
1.620
460
Anm.: *Kommunalbestyrelsen kan enten opkræve en særskilt frokosttakst eller beslutte, at et sundt fro-
kostmåltid indgår som en del af dagtilbudsydelsen i kommunale, selvejende og udliciterede dagin-
stitutioner, hvorfor der ikke betales en særskilt takst for frokostmåltidet. Det er forudsat, at tak-
sten for frokostmåltidet i privatinstitutioner og puljeordninger svarer til den takst, der opkræves
særskilt for frokostmåltidet i de kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner.
**En række kommuner opkræver forældrebetaling for frokosten via den samlede dagtilbudstakst.
Forældrebetalingen i disse kommuner er derfor anslået med udgangspunkt i den gennemsnitlige
forældrebetaling i de kommuner, der opkræver en særskilt frokosttakst.
***Den anslåede omkostning forbundet med en øget udnyttelsesgrad af en gratis frokostordning,
er beregnet med udgangspunkt i kommunernes særskilte frokosttakster samt antallet af børn, der
ikke gør brug af frokostordningen.
Kilde: Kommunernes budgetindberetninger 2021 og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2