Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt
2287042_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 30 (Alm. del):
I brev af 26. oktober 2020 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 30:
Vil ministeren oversende tal for eventuel sammenhæng mellem udgifter
til folkeskolen og resultater i 9. klasse, herunder rå tal og tal kontrolleret
for socio-økonomi? Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd den
22. oktober 2020, jf. samrådsspørgsmål A.
Svar:
I de følgende tabeller opgøres udgifter og karakterer hver for sig, idet
Børne- og Undervisningsministeriet ikke råder over en analyse af en evt.
sammenhæng mellem udgifter til folkeskolen og resultater i 9. klasse.
Udgiften pr. elev i folkeskolen er angivet i
tabel 1.
Tabel 1.
Udviklingen i udgifter pr. elev i folkeskolen m.fl., 2012-2019
2012
Udgift pr. elev (kr.,
2021-pl)*
75.310
2013
73.748
2014
77.993
2015
79.660
2016
78.363
2017
78.655
2018
79.185
2019
79.418
23. november 2020
Sags nr.:20/20573
Anm.: Tal er afrundet. *De kommunale udgifter omfatter folkeskoler, specialundervisning i regionale
tilbud, kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsesste-
der samt efter- og videreuddannelse i folkeskolen. Elevtal omfatter elever i folkeskoler, kommu-
nale ungdomsskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Elevtallet er
hentet fra uddannelsesstatistik.dk, hvor det er opgjort pr. skoleår (2017/2018, 2018/2019 etc.).
Elevtallet er omregnet fra skoleår til kalenderår ved at gange det første skoleår med 7/12 og det
sidste skoleår med 5/12.
Kilde: Danmarks Statistik (REGK31, fkt. 3.22.01, 3.22.07, 3.22.08 og 3.22.09), Uddannelsesstatistik.dk
(https://uddannelsesstatistik.dk/Pages/Reports/1577.aspx) og Børne- og Undervisningsministe-
riets egne beregninger.
I
tabel 2
er udviklingen i resultater ved folkeskolens afgangsprøve fra
skoleåret 2012/13 til 2018/19 tilsvarende opgjort:
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om eventuel sammenhæng mellem udgifter til folkeskolen og resultater i 9. klasse, til børne- og undervisningsministeren
2287042_0002.png
Tabel 2.
Udviklingen i resultater i obligatoriske prøver (Folkeskolens Afgangseksamen), 2013-2019
2013
Landsgennemsnit i de obligato-
riske prøver ved folkeskolens
afgangseksamen
- Kun for folkeskoler
- Kun for øvrige tilbud*
7,0
7,0
6,1
2014
7,1
7,1
5,8
2015
7,3
7,3
6,3
2016
7,3
7,3
6,4
2017
7,4
7,4
6,5
2018
7,2
7,2
6,4
2019
7,3
7,3
6,2
Antal elever med karakterer
- Heraf elever
i folkeskolen
- Heraf elever i
øvrige tilbud*
42.800
42.600
200
42.200
42.100
100
41.700
41.500
200
41.600
41.400
200
40.400
40.200
200
40.800
40.600
200
43.000
42.700
300
Anm.: Tal er afrundet. Karaktergennemsnittet omfatter elever i folkeskoler, kommunale ungdomsskoler,
specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Resultater i obligatoriske prøver be-
regnes kun på baggrund af elever med en gyldig karakter i alle obligatoriske prøver i 9. klasses af-
gangseksamen. I beregningen af det samlede gennemsnit anvendes en vægtning af de skriftlige
delprøver i matematik og dansk, mens alle øvrige karakterer vægter 1.
*Øvrige tilbud omfatter specialskoler for børn, kommunale ungdomsskoler samt dagbehandlings-
tilbud og anbringelsessteder.
Kilde: Uddannelsesstatistik.dk.
Det bemærkes, at der er stor variation i udgiften pr. elev på kommuneni-
veau. Variationen kan skyldes en lang række faktorer, herunder organisa-
toriske forhold og lokale omstændigheder i de enkelte kommuner. De
kommunale udgifter pr. elev kan derudover ikke opdeles på et mere de-
taljeret niveau. Fx er det ikke muligt at se, hvordan de kommunale udgif-
ter fordeler sig på de enkelte skoler i kommunen, herunder om det er
udgifter til specialskoler eller almene folkeskoler.
Da datagrundlaget for udgifterne er så overordnet, kan det ikke i til-
strækkelig grad bruges til at forklare den variation, der er mellem de en-
kelte elevers karakterer og faglige niveau. Der er heller ikke tilstrækkeligt
grundlag for at præsentere tal, der er kontrolleret for elevernes socio-
økonomi.
Derudover bemærkes det, at det er uklart, hvilken sammenhæng man evt.
kunne forvente mellem karakterer og udgifter, da det bl.a. afhænger af
hvad udgifterne går til.
På den ene side kan man forestille sig, at et højere samlet udgiftsniveau
vil afspejle et højere ressourceforbrug til undervisningspersonale, og at
dette vil øge kvaliteten af undervisningen og dermed også elevernes fag-
lige niveau, herunder ift. hvad der forventes ud fra elevgrundlagets so-
cioøkonomi. På den baggrund vil man umiddelbart forvente en positiv-
sammenhæng mellem udgiftsniveau og resultater i folkeskolen.
På den anden side kan man forestille sig, at et højere udgiftsniveau af-
spejler højere udgifter til specialklasseelever eller andre elever med særli-
ge behov, fx tosprogede elever. En evt. negativ sammenhæng heraf kan
2
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om eventuel sammenhæng mellem udgifter til folkeskolen og resultater i 9. klasse, til børne- og undervisningsministeren
dog være påvirket af, at en stor andel af specialklasseelever eller andre
elever med særlige behov ofte vil være fritaget for en eller flere eksame-
ner og derfor ikke får udregnet en samlet 9. klasses afgangskarakter.
Det bemærkes, at VIVE i to rapporter fra hhv. 2013 og 2016 behandler
spørgsmålet om en evt. sammenhæng mellem udgifter og karakterer.
VIVE fremhæver samme udfordringer, nemlig at udgifter til specialelever
ikke kan udskilles fra øvrige udgifter til folkeskolen samt at høje udgifter
kan skyldes flere specialelever, som alt andet lige er mere ressourcekræ-
vende. I begge rapporter konkluderer VIVE, at der er en svag positiv
sammenhæng mellem udgiftsniveauet og elevernes faglige resultater.
Samlet set vurderes der ikke at være et tilstrækkelig sikkert datagrundlag
at bygge en analyse af en eventuel sammenhæng mellem udgifter til fol-
keskolen og resultater i 9. klasse på.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
3