BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om at sikre, at vi får uddannet flere faglærte, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Samråd BUU alm. del

–

samrådsspørgsmål Y

Ministerens tale (færre i aldersgruppen 18-25 år har

gennemført en erhvervsuddannelse)

Børne- og Undervisningsudvalget

6-7 minutter

Torsdag den 6. maj kl. 10.15-11.15 i Folketinget, lo-

kale 2-133.

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om at sikre, at vi får uddannet flere faglærte, til børne- og undervisningsministeren

Disposition

1. En brændende platform

2. Trepartsaftalen

3. Dannelse og konkurrence

1 Brændende platform



Tak for det og tak for at tage det her helt utroligt vigtige emne op.



Nu har jeg efterhånden været utroligt lang tid på Christiansborg, og hvis

man spoler tiden helt tilbage, til da jeg var her i starten

–

og det vil sige i

98/99

–

så var det sådan, at på det tidspunkt, der mente alle, at Danmark

var på vej til at blive et videnssamfund. Det vil sige, at vi skulle leve af vi-

den. Hvad viden egentlig skulle handle om, det kunne jeg aldrig rigtigt

finde ud af dengang

–

og det har jo så også vist sig at være noget vrøvl fra

ende til anden.



Grundlæggende mente folk dengang

–

bakket op af utroligt mange teoreti-

kere

–

at udviklingen ville gå sådan, at der ikke længere var behov for in-

dustriarbejdspladser i den vestlige verden. De ville alle sammen rykke

sydpå og østpå, og så ville vi alene skulle være et videnssamfund, som ba-

serede sig på vidensarbejde. Det har vist sig, at det var rigtigt, at det var

noget vrøvl

–

det passer ikke.



Men det der skete med den debat, der kørte henover et årti eller to

–

hvor alle politikere sagde, at vi skulle være et videnssamfund

–

det star-

tede en udvikling, hvor man begyndte at trække over mod gymnasierne.

Det vil sige, at allerede fra start 00’erne begyndte vi at se en udvikling,

hvor flere og flere trak væk fra at skulle arbejde i håndværk og industri.

Det giver jo næsten sig selv, at hvis alle siger, at de jobs ikke længere fin-

des i fremtiden, så er det selvfølgelig mindre attraktivt. Og når vi så kom-

mer hen i 2008 eller noget, der ligner, så gav man den ekstra gas med at

slippe gækken løs blandt ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Danmark

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om at sikre, at vi får uddannet flere faglærte, til børne- og undervisningsministeren

ved at sige, at nu skal gymnasierne også være statsligt selvejende og skal

konkurrere med hinanden om eleverne.



Det har på mange måder været rigtigt godt, og derfor er det måske også

lidt strengt at kalde det ’at slippe gækken løs’, fordi noget af

det har også

været rigtig godt. Der har fuldt store frihedsgrader med, som jeg synes, vi

skal sætte meget stor pris på. Men der fulgte også det med, at der kom en

konkurrence mellem uddannelsesinstitutionerne. Hvis man kigger på tal-

lene derfra, tager det altså rigtig meget fart, fordi den konkurrence

–

sådan er det jo med konkurrencer

–

at nogle vinder og nogle taber. Den

tabte erhvervsuddannelserne så også på.



Når man ser det i lyset af den samfundsdebat, der var, altså at vi skulle

være et videnssamfund, så er der ikke noget at sige til, at hvis man så til-

med slipper konkurrencen løs, så er det en konkurrence, der er ret let at

vinde for dem, der opfattes som vidensbaserede i den forstand, man opfat-

tede det på det tidspunkt. Så bare for at sige, at vi har at gøre med her, at

vi har meget svært ved at løsrive det fra den megatrend og den samfunds-

kontekst, som den her udvikling er startet i, hvis vi skal forstå, hvad det

er, der foregår.



Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi får taget diskussionen, fordi jeg hører

jo også, at man på tværs af partier er fuldstændigt opmærksomme på den

her problemstilling. Diskussionen om videnssamfund, jeg hører ingen

sige, og det understreger fru Lotte Rod også i sit indledende oplæg, at der

er jo ikke længere nogen, der mener, at vi skal være et videnssamfund

–

altså et eller andet, hvor man mener, at man har viden om noget, der ikke

er baseret på noget konkret, fordi selvfølgelig skal vi også have en viden

–

det giver sig selv

–

men det der var idéen dengang var jo, at man skulle gå

helt væk fra håndens arbejde. Det tror jeg simpelthen ikke på.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om at sikre, at vi får uddannet flere faglærte, til børne- og undervisningsministeren



Man kan sige, hvis man skal pege på tre industrier, der virkelig har taget

fart henover de samme årtier, så er det medicinalindustrien, robotindu-

strien og den grønne teknologiindustri, og hvad der ellers er af grøn indu-

stri. Det vil sige, at de typer af arbejdskraft, der er behov for, bare er nogle

fuldstændigt andre, end det man troede i 90’erne

og 00’erne.



Derfor skal vi selvfølgelig også tænke helt anderledes over, hvordan vi

griber uddannelsesretningen an i forhold til, hvad man gjorde på det tids-

punkt. Det understreger fru Lotte Rod også ved at sige, at det vi får brug

for er elektrikere, tømrere, og så er det selvfølgelig også ingeniører, ener-

giplanlæggere og alle mulige andre ting, som man vel dengang ville sige

var en del af vidensarbejderne. Men man så det bare meget løsrevet fra

hinanden og fik derfor efter min mening skabt en løsrevet fortælling oven

på et samfund, der slet ikke var i gang med at afvikle noget industri, men

som tværtimod var i gang med at opbygge et helt nyt industrisamfund.



Min opmærksomhed har været rettet på det her fra det sekund, jeg blev

minister, og vi holdt faktisk fast i under coronatiden i fællesskab med hin-

anden, at vi skulle have et fokus på lige præcis spørgsmålet om læreplad-

ser.



Det vil sige, at vi jo sidste år landede hele to trepartsaftaler om læreplad-

ser, som blev bakket op af et bredt flertal i folketinget. Den første af de to

aftaler handlede meget om Corona og noget her-og-nu, fordi vi kunne se,

at der var en risiko for, at vi simpelthen ville tabe en ungdomsårgang til

Corona ift. lærepladser, hvis ikke vi gjorde noget. Det lykkedes jo at rette

op, og antallet af lærepladser steg sidste år med omkring 10%, hvilket jo

er en helt vildt bedrift. Tusind tak til virksomhederne for at påtage sig det

ansvar, fordi det bragte os væsentligt mere tørskoet igennem på den del.

Den anden trepartsaftale har handlet om det lidt længere stræk.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om at sikre, at vi får uddannet flere faglærte, til børne- og undervisningsministeren



Ikke desto mindre så står vi i en situation, hvor antallet af 18-25-årige

med en erhvervsuddannelse er faldet til det laveste for den periode, som

Danmarks Statistik har opgjort tal på.



Det er ekstremt trist læsning, særligt fordi vi ved, at erhvervslivet skriger

på faglært arbejdskraft

–

der er virkelig brugt for det. Det vil sige, at der

er brug for, at de unge tager en erhvervsuddannelse i langt videre udstræk-

ning, end tilfældet er i dag



Det er regeringens opfattelse, at erhvervsuddannelserne er et naturligt valg

for langt flere, end vi ser i dag. Men det at vælge en erhvervsuddannel-

serne har i høj grad også været omgivet af en usikkerhed. Så udover at po-

litikere har talt om videnssamfund i to årtier, krydrer man det med, at man

har den lidt særlige situation, at hvis man starter på en gymnasial uddan-

nelse, så ved man allerede fra start, at man kan gøre den færdig. Hvis man

starter på en erhvervsuddannelse, så ved man jo ikke rigtig, om det lykkes

at få en læreplads i en virksomhed, eller om man skal i skolepraktik

–

altså der er meget større usikkerhedsmomenter forbundet med det.



Det er sådan, at lige omkring halvdelen ikke ved, hvad de skal efter som-

merferien, når de er færdige med deres grundforløb 2, hvis de følger den

almindelige skoleårskalender. Det dur jo selvfølgelig ikke, og den usik-

kerhed er ikke rar at have. Vi mister rigtig mange elever på lige præcis det

tidspunkt. De falder simpelthen fra. Det vil sige, at den usikkerhed bety-

der noget og er med til at skubbe elever, der rent faktisk har valgt at gøre

det, vi synes er det rigtige, nemlig at tage en erhvervsuddannelse, væk.

Den usikkerhed er ikke forbundet med det at tage en gymnasial uddan-

nelse.



Jeg mener ikke, at der er rimeligt, at vi ikke kan skabe samme grad af sik-

kerhed for dem, der starter på erhvervsuddannelsesforløb. Det mener jeg

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om at sikre, at vi får uddannet flere faglærte, til børne- og undervisningsministeren

også er en af hovedhjørnestenene

–

der er flere af dem

–

men det er en af

hovedhjørnestenene til at få stoppet den flodbølge over mod de gymnasi-

ale uddannelser.



Lærepladsreformen fra efteråret

–

dvs. nr. 2 af de to reformer fra sidste år

–

handlede præcis om det her med tidspunktet for hvornår, man indgår ud-

dannelsesaftaler. Det vil sige, at det er sådan, at man langt tidligere skal

vide, hvad det er, man skal efter sommerferien. Så i stedet for at man når

helt hen til sommerferien og stadigvæk ikke aner, hvad man skal på den

anden side, eller i øvrigt faktisk for rigtig manges vedkommende kommer

helt hen i august og stadig ikke ved, hvad man skal, så har vi med den af-

tale præcis adresseret, at det skal være meget tidligere i grundforløbet, at

man har sikkerhed. Man skal slet ikke nå på sommerferie. Man skal vide,

at man har en uddannelsesaftale, og hvad det er for en virksomhed, så

man både kan vænne sig til tanken om det, man kan forberede sig på det,

og man har en sikkerhed for, hvad der skal ske på den anden side.



Og så selvfølgelig at vi ikke skal overlade til 16-årige, det er jo også helt

vildt

–

altså i hvad for et samfund finder man på at sige, at det primært

bare er den 16-åriges ansvar at finde ud af, om man kan gennemføre en

ungdomsuddannelse. Vores samfund har normalt rigtig stor kærlighed til

uddannelse

–

det synes jeg måske er lidt svært lige at eksemplificere ved,

at vi siger til den 16-årige, at det er vedkommendes ansvar. Altså jeg

mødte en, da jeg var ude på NEXT i København på et tidspunkt, og han

havde søgt ca. 70 lærerpladser, og de fleste havde ikke engang svaret

ham. Og så havde han fået afslag fra dem, der rent faktisk havde gjort sig

den ulejlighed at svare ham. Det er jo simpelthen så nedslående. Det fore-

går i et samfund, hvor vi har brug for mere end noget andet, at den unge

mand får taget sin uddannelse, så han kan bidrage til den grønne omstil-

ling og i øvrigt kan have sig et fag, så han kan bide sig ordentligt fast på

arbejdsmarkedet.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om at sikre, at vi får uddannet flere faglærte, til børne- og undervisningsministeren

2 Trepartsaftalen



Jeg mener, at vi har fået landet en rigtig god aftale. Der ligger meget kno-

fedt i de kommende år for at få den implementeret, fordi det betyder, at vi

flytter ansvaret ultimativt over på skuldrene af skolen. Det er ikke længere

den 16-årige, der har ansvaret alene for at skulle finde en læreplads. Og så

flytter vi på tidspunktet for, hvornår man skal have at vide, hvilken lære-

plads man får.



Jeg er meget taknemmelig for, at vi har kunne gøre det i Folketinget i fæl-

lesskab med hinanden og særligt midt i en global pandemi. Det synes jeg

faktisk er ret godt gået. Der skal siges et kæmpe tak til arbejdsmarkedets

parter, som i den grad også har brugt kræfter på at få det her til at lykkes i

forbindelse med, at vi har indgået den aftale. Og særlig tak til alle de virk-

somheder, der tog så mange unge mennesker ind sidste år.

3 Dannelse og konkurrence



Hvis jeg skal pege på en ting mere, jeg mener er problematisk, og som vi

bliver nødt til at have en god samtale med hinanden om samfundsmæssigt,

så er det, at i de her årtier, hvor man har talt rigtig meget om, at Danmark

ville blive et videnssamfund i fremtiden, og al industri ville flytte til andre

egne af verden, så er det, at vores dannelsesbegreb er blevet for smalt.

Man har i sin tænkning syntes, at det vigtigste, det var alt det, der var bog-

ligt, og alt det der ikke var bogligt, det var ikke værd at bruge så meget tid

på som det boglige, fordi vi jo skulle være et videnssamfund. Det afspejler

sig i hele vores uddannelsessystem.



Det er utroligt genkendeligt for de unge, hvad gymnasiet er for en stør-

relse, fordi de har haft de fleste af fagene i folkeskolen. Det vil sige, at det

for mange vil føles som en fortsættelse at det, de kender, mens de fag de

møder på en erhvervsskole vil være helt nyt stof for dem. De har snuset en

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om at sikre, at vi får uddannet flere faglærte, til børne- og undervisningsministeren

lille smule til det i folkeskolen, men det er ikke noget, de er ligeså fortro-

lige med. Værkstedsundervisning er ikke noget, de er ligeså fortrolige

med som engelskundervisning eller danskundervisning. Vi står altså med

noget, hvor vi både i bredden og i dybden har fået for smalt et dannelses-

begreb.



Efter min bedste overbevisning er det at blive en myndig samfundsborger

og et myndigt menneske at kunne mestre rigtig mange forskellige dele af

tilværelsen. Det er fint nok, at man læse og regne. Men man skal kunne de

tingman ender med at skulle lave, når man bliver voksen. Uanset om man

er atomfysiker eller skolelærer eller tømrer, så skal der ordnes tagrender

og luftes radiatorer ud, og man skal lave aftensmad, ordne husholdningen

og lappe ungernes cykler og alt muligt andet. Det at kunne mestre forskel-

lige dele af tilværelsen, mener jeg, er en del af den dannelse, man burde

have med sig i bagagen, ligegyldigt hvad man skal lave, når man bliver

voksen.



Hvis vi tilmed introducerer de ting til børnene i folkeskolen, så vil det jo

også betyde, at de får en fortrolighed med, at det faktisk også er noget,

man kan arbejde med som voksen. Derfor tror jeg simpelthen også, at den

der genkendelighed er noget, vi har brug for at få, hvis man skal have en

idé om, at man skal kunne bevæge sig derhenad.



Jeg synes, at man kunne sige mange flere ting, men jeg tror, at man bliver

nødt til at se, at der både er en megatrend på den ene side

–

altså det vil

sige nogle samfundsstrukturer og en måde, man har talt om det på i nogle

årtier, som har sat sig sine spor i uddannelsessystemet

–

og på den anden

side en ungdomsgeneration, der slet ikke stifter bekendtskab med, hvad

det egentlig er for en verden, man ville kunne træde ind i, hvis man fik et

godt solidt håndværk med sig i bagagen i stedet for at gå gymnasievejen.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om at sikre, at vi får uddannet flere faglærte, til børne- og undervisningsministeren



Så der er masser at tage fat på, og jeg er optimistisk, fordi at vi får et sam-

råd som det her, og jeg ved, at det har partiernes interesse. Så let’s get

going, så snart alt det her corona også slipper sit tag. Vi har nået en del

trods alt.