BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om udarbejdelse af en sprogstrategi med henblik på at styrke sprogundervisningen i Danmark, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Børne- og Undervisningsudvalget

8-9 minutter

Den 29. april 2021, kl. 10.15-11.45, 2-133

Åbent samråd om sprogstrategi og sprogundervisning - samrådsspm. X

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om udarbejdelse af en sprogstrategi med henblik på at styrke sprogundervisningen i Danmark, til børne- og undervisningsministeren

BUVM-M

1. Indledning



Tak for anledning til at drøfte sprog. Vi har også haft en første snak om det i

gymnasieforligskredsen, og jeg synes, at der er rigtig god grund til at give det den

opmærksomhed, der er i forbindelse med det her samråd.



Først et par politiske kommentarer i forhold til idéen om at skulle fjerne tysk fra

skoleskemaet med afsæt i, at man alligevel taler med tyskerne på engelsk. Hvis

man overhovedet skulle gå ind og tage seriøst, at det var en vej man kunne gå

–

det vil regeringen absolut ikke.



Jeg synes, at der er noget i vores egen forståelse som samfund af, hvad er sprog.

Og hvorfor er det, at man skal lære sprog, når man går i skole? Der synes jeg, at

det er et forfladiget standpunkt, hvis man mener, at den eneste grund til, at man

skulle tale og lære tysk er, at man skal kunne kommunikere med nogle andre

mennesker i Tyskland på noget andet end engelsk.



Jeg mener sådan set, at der er tale om, at man lærer nogle mere grundlæggende

strukturer omkring, hvordan sprog er bygget op. Jeg mener, at der er rigtig meget

kulturforståelse med en af vores største naboer i at have tysk på skoleskemaet.



Og derfor er det efter min bedste overbevisning en forkert betragtning og et

vildskud at sige, at alene fordi man kan tale engelsk med tyskerne, så er det ikke

nødvendigt at tale tysk. Det mener jeg simpelthen ikke holder. Så langt så godt.

Det vil jeg i hvert fald på regeringens vegne gerne parkere.



Det leder mig til det næste, nemlig latin på c-niveau. Latin er jo et sprog vi

decideret ikke kan tale med hinanden. Så hvorfor er det så, at vi underviser i latin?

Jo, det gør vi af præcis de samme årsager, som det jeg lige har siddet og sagt om,

hvorfor tysk er vigtigt. Det gør vi fordi, at det giver os en dybere forståelse af

sprogets struktur, og det giver os en dybere forståelse af de andre sprog, vi lærer.

Og vi lærer latin, da det referer til en kulturel fælles sproglig forståelse.



Så af alle mulige forskellige årsager, så er sprog ikke bare fladt set det sprog, vi

lærer, men er også utrolig meget mere end det. Og den forståelse vil jeg gerne

placere i midten af, hvorfor det overhovedet er vigtigt at lære sprog.



Derfor er det mig utrolig glædeligt, at der er sket et hop fra ’19 til ’20 ift. hvor

mange, der har latin på c-niveau. Det vil sige, at de justeringer, der er blevet lavet

på gymnasieområdet, faktisk har betydet, at flere tager latin på c-niveau.



Jeg synes, at der var rigtig meget godt i, at man lavede den gymnasiereform, hvor

man gik bort fra sproglig og matematisk linje. Men en af bekymringerne - som vi

også havde oppe på bordet dengang - det var jo lige præcis spørgsmålet om, hvad

der sker med latin, når man går bort fra, at en stor del af eleverne er født til at have

latin ifm. sproglig linje.



Så der er klart nogle efterdønninger af en gymnasiestruktur, hvor man ændrede på

opdelingen i sproglig og matematisk.



Så er der en anden del af det med sprogforståelsen, som jeg tror, at det er vigtigt,

at vi også får ind på bordet. Og det er forholdet mellem, om det er vigtigt, at man

kan mange sprog eller om det er vigtigt, at man får hele sprog? Jeg synes ikke, at

det behøver at være et enten eller, da der alt andet lige er utrolig mange mennesker

i en ungdomsårgang, så vi behøver ikke alle sammen kunne det samme.



Men hvis man skal vælge, så mener jeg, at det er enormt vigtigt, at man får hele

sprog. Det vil sige, at man ikke bare overfladisk og i få år har et sprog, men at

man over mange år lader et sprog, en kulturforståelse og en grammatisk forståelse

synke ind. Det tror jeg tager tid, og det har jo også været en af grundene til, at man

henover årene har gjort det tidligere og tidligere, at man både får engelsk og andet

fremmedsprog i folkeskolen. Den bevægelse mener jeg er helt rigtig. Så det med

at strække det over mange år, mener jeg sådan set er den rigtige vej at have gået.

2. Sprogstrategi



Og så vil jeg sige i forhold til spørgsmålet om vi vil have en sprogstrategi

–

jamen det har vi jo?



Jeg mener egentlig, at Venstre skal opfatte regeringens ageren på det her

område som en stor tilslutning til, at det var rigtigt at lave den sprogstrategi, og

at det er uforandret rigtigt, at der skal være en sprogstrategi.



Det var i 2017, at VLAK-regeringen fremlagde sprogstrategien, hvor det

bærende initiativ var etableringen af et nationalt center for fremmedsprog, hvor

der blev afsat 100 mio. kr.



Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF), der blev etableret i 2018 på

Københavns Universitet og Aarhus Universitet, arbejder for at løfte sprog på

tværs af hele uddannelsessystemet. Som aktiviteter kan eksempelvis nævnes:

Dialog med skoleledere, rektorer, kommuner mv. mhp. at igangsætte og

understøtte deres strategiske arbejde med fremmedsprog.

Bidrag til

kvalitetsudvikling, f.eks. tilbud om ‘inspirationspakker’ til det

strategiske arbejde med fremmedsprog på kommunalt/regionalt og

institutionelt niveau.

Fokus på at styrke overgangen mellem grundskole til gymnasium i fransk-

og tyskundervisningen.



Der er nedsat en følgegruppe til sprogstrategien, der løbende gør status over

strategiens initiativer og udviklingen på sprogområdet generelt.



Det kan tilføjes, at lige som utrolig meget andet, så har det været sådan, at

arbejdet med at fremme sprogfagene har været udfordret under corona. Derfor

har vi besluttet at give Nationalt Center for Fremmedsprog et år mere, så de

kan arbejde frem til 2023



Derfor er det min opfattelse, at der egentlig ikke er behov for en ny og anden

strategi. For jeg mener sådan set, at det er ret solidt arbejde den tidligere

regering har lavet med den nuværende. Så jeg har ikke haft noget behov for at

trække det op med rode, starte forfra og lukke noget, der er godt i værk.



Vi har også vendt sprog i gymnasieforligskredsen på initiativ fra fru Ellen

Thrane Nørby.

3. Tyskundervisning i folkeskoleskolen og på ungdomsuddannelserne



Så er det i øvrigt mit klare indtryk, at skolerne og tysklærerne i både

folkeskolen og på ungdomsuddannelserne gør en kæmpe indsats for at gøre

tyskundervisningen

–

og i øvrigt også de andre sprogfag - spændende og

relevant.



Og derfor er det ikke mit indtryk, at lærerne over en bred kam deler opfattelsen

af, at tysk er noget vi ikke længere skal have, og at vi alle kun skal kunne

snakke engelsk.



Og jeg vil sige, at der ud over sprogstrategien også er taget en række andre

initiativer ift. tyskundervisningen de senere år:

F.eks. indgår det i folkeskolereformen at styrke børnenes

sprogkompetencer, bl.a. ved tidligere sprogstart, hvor at eleverne

undervises i tysk allerede fra 5. klasse. Og på emu.dk er der vejledning om

tidligere sprogstart

–

altså fra før 5. klasse.

Så besluttede den tidligere regering en Tysklandsstrategi, som bl.a. på

grundskoleniveau har affødt en pulje, der støttede udvekslingsforløb

mellem tyske og danske elever og brobygning. Og så er der udgivet nyt

faghæfte for tysk og materiale på emu.dk inspiration til undervisningen.

På ungdomsuddannelserne er der også her fokus på sprog. På de

gymnasiale uddannelser er et centralt mål med gymnasiereformen, at flere

elever skal opnå sprogkompetencer på et højere niveau, og flere elever

skal vælge sprog, herunder tysk. De første studenter på den nye reform

kom i sommeren 2020, og vi kan her se, at det er gået frem med elever, der

har 3 fremmedsprog. Særligt pga. latin på C-niveau, der virkelig har fået et

hop opad. Andelen af elever med tysk som 2. fremmedsprog er stabilt, og

er det førende fremmedsprog efter engelsk. Det synes jeg er

tilfredsstillende.



En ting er jo, hvor mange fremmedsprog de unge har

–

en anden ting er, hvor

godt de kan sprogene. Jeg mener, at vi skal tillægge stor vægt, at man får hele

sprog. Den dybe sprogforståelse og at kunne anvende sprog i praksis øger også

sandsynligheden for, at sprog ikke bare er noget, der slutter, når man er færdig

med sin 9. klasses afgangsprøve eller sin 3.g eksamen, men at det uforandret

igennem ens liv er noget man dyrker.



Jeg ser hellere, at eleverne mestrer færre fremmedsprog, hvis det er det, der er

valgmuligheden, men at de til gengæld kommer op på et højere niveau, og kan

bruge de sprog, de lærer.



Vi følger udviklingen af elevernes sproglige kompetencer som en del af

følgeforskningen til gymnasiereformen, og det vil sige, at det er et område, der

bliver fuldt nu, og den afsluttende rapport kommer i 2022.



Der er jeg selvfølgelig utrolig spændt på at se, hvad den peger på, og ligger

selvfølgelig også op til, at vi i den forbindelse tager en drøftelse i

gymnasieforligskredsen.



Der ikke nogen tvivl om, at det greb ind i gymnasiestrukturen, hvor man gik

bort fra sproglig- og matematisk linje, ville have konsekvenser - det vidste vi

godt dengang aftalen blev lavet. Det har det også haft, og det vil sige, at der er

noget knofedt i at afbøde nogle af de konsekvenser, der kom.



Jeg synes, at tysk er vigtigt, da det, udover at blive talt i rigtig mange lande i

Europa, er vigtigt pga. vores egen kulturarv og ift. at vi har et tysk mindretal i

Danmark.



Jeg tror, at hvis vi går tilbage til, da Grundloven blev forfattet, så talte

halvdelen af københavnerne tysk som deres modersmål. Så det tyske sprog har

alt andet lige

–

hvad enten vi taler mindretal, hvad enten vi taler vores

sammenhæng med resten af Europa, hvad enten vi taler ift. vores egen

kulturarv

–

nogle dybe, dybe rødder, som gør, at når jeg læser den der

overskrift, at vi bare skal droppe tysk: Det synes jeg ikke vi skal.



Tak.