Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 274 (Alm. del):
I brev af 15. april 2021 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 274:
”Vil
ministeren kommentere BUU alm. del - bilag 163 (internt) fra Dan-
ske Skoleelever? Vil ministeren samtidig oplyse, om ministeren vil sende
et hyrdebrev til kommunerne om at oprette elevråd på alle skoler, jf.
oplysningen i Danske Skoleelevers oplæg om, at der på ca. 30 pct. af
skolerne slet ikke er valgt elevråd og at der på halvdelen af skolerne ikke
er funktionelle elevråd?”
Svar:
Elever i folkeskolen har ret til at oprette elevråd. Dette er et vigtigt or-
gan, som både tjener som elevernes talerør over for skoleledelsen og som
samtidig giver eleverne en unik mulighed for at stifte bekendtskab med
demokratiske værdier og værktøjer i praksis.
Oplysningerne fra Danske Skoleelever om manglende elevråd på en ræk-
ke skoler er derfor bekymrende.
Regeringen har med den politiske aftale af 18. februar 2021 om håndte-
ring af faglige udfordringer og indsatser for at styrke trivsel hos elever og
kursister i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser afsat 10
mio. kr. til elevrådenes arbejde med trivsel.
I forlængelse heraf er jeg gået sammen med bl.a. Danske Skoleelever og
KL om at sende et fælles brev til de kommunale forvaltninger, skolele-
delser og elevråd, som skal understøtte, at midlerne fra trivselsaftalen
kommer elevrådenes arbejde med trivsel til gode, og at elevrådsarbejdet
på skolerne genstartes efter en særlig periode.
11. maj 2021
Sags nr.:21/08792