BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om, hvad ministerens bevæggrunde er for ikke at ville gøre skoledagen kortere for danske skoleelever, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt

BØRNE- OG UNDERVISNINGSMINISTERENS TALE OM SKOLEDA-

GENS LÆNGDE

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Arrangør

Tid og sted

Åbent samråd

–

BUU alm. del samrådsspm. A om skoledagens længde

Kortere skoledage i folkeskolen

Børne- og Undervisningsudvalget

Torsdag den 22. oktober, 2020. Kl. 10.15 i lokale 2-133 i Folketinget.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om, hvad ministerens bevæggrunde er for ikke at ville gøre skoledagen kortere for danske skoleelever, til børne- og undervisningsministeren



Tak for det. Det her er en debat, vi har haft rigtig mange gange, og som jeg synes, at

vi skal blive ved med.



Jeg tegnede et kryds på mit papir, imens ordføreren talte. Det er nemlig ikke helt rig-

tigt, at vi ligger i toppen af, hvem der har de længste skoledage i verden.



Det, som jeg synes, er interessant, og som vi tidligere har haft et digitalt møde om,

hvor en repræsentant fra OECD kom og gennemgik de forskellige skoletyper, det er to

ting vedrørende skoledagen. Det er skoledagens længde, og hvad børnene får ud af

det. Det er præcis de to ting, som ordføreren adresserer.



Vi ligger nogenlunde midt i krydset, forstået på den måde, at vi ligger midt i, hvad an-

går skoledagens længde og hvad angår produktiviteten. Det vil sige, at hvis vi ser på

den ene ende af skalaen, så har vi de kinesiske skoler. Dem kan jeg huske by heart, da

de har en af verdens længste skoledage og samtidig får utrolig lidt ud af det. Det, man

kalder produktiviteten i skoledagen, er altså meget lav, alt imens længden på skoleda-

gen er utrolig lang.



Så er der dem, som ligger ude i den anden ende af skalaen, og som har meget korte

skoledage men en meget høj produktivitet. Det vil sige, at det, som det hele gælder

om, er at se på, hvor meget ungerne får ud af det. Der er ikke nogen grund til at be-

holde dem i skolen mere end højest nødvendigt, hvis bare de får det ud af det, som de

skal have. Jeg synes, at det er det, som er diskussionen i sin kerne. At få fundet det

rigtige snit.



Jeg synes, at de ting, som jeg har sagt henover sommeren, er blevet en lille smule

overfortolket. Derfor vil jeg gerne give et par ord med på vejen.



Jeg har sagt

–

og mener stadig

–

at den samlede undervisningstid ligger fint, som den

ligger nu.



Jeg går ikke ind for, at eleverne samlet set skal bruge mindre tid på skolearbejde, end

det de gør i dag.



Til gengæld vil jeg gerne være med til at diskutere muligheden for at skabe mere flek-

sibilitet og frihed til skolerne, så man kan tilrettelægge undervisningen mere fleksi-

belt, end hvad der er tradition for at gøre ude på skolerne i dag, og tilpasset de lokale

forhold.



Da vi i sin tid i folkeskoleforligskredsen

–

inkl. SF

–

blev enige om at indføre en læn-

gere og mere varieret skoledag, var det

–

som ordføreren også er inde på

–

for at hæve

det faglige niveau og skabe en mere varieret og interessant skoledag.



Det at få flere timer betyder, at der er mulighed for at differentiere meget mere på un-

dervisningen, lave mere udeundervisning, få mere bevægelse ind og meget mere som

en del af skoledagen. Vi kan så diskutere, om det er lykkedes, men det var det, som

var intentionen bag.



Fra følgeforskningen ved vi, at der findes positive sammenhænge mellem elementer

som bevægelse, åben skole, undervisningsdifferentiering og varierede læringsformer

og elevernes trivsel. På samme måde har følgeforskningen vist tegn på, at det har en

positiv betydning for elevernes faglige trivsel, deres engagement og deltagelse i un-

dervisningen. Det er det, som er bagtæppet.



Den længere skoledag har fået skyld for mange ting

–

for eksempel, at den øger lærer-

nes arbejdstid. Der er nu landet en arbejdstidsaftale. Stort tillykke med det til lærerene

for, at det er lykkedes. Men de to ting er i offentligheden blevet kædet meget tæt sam-

men. Det er fordi, at de to ting blev gennemført samtidigt. Det, at man går ind og la-

ver en længere skoledag samtidig med, at man havde hele konflikten med lærernes ar-

bejdstidsregler. Derfor har de to ting været utroligt svære at hive fra hinanden i debat-

ten. Men der er altså ikke en naturlig sammenhæng mellem, at en lang skoledag er

ensbetydende med, at lærerne også skal være mere på arbejde. Det er et ressource-

spørgsmål. Hvis vi ville bruge alle penge i verden, så kunne vi fordoble elevernes sko-

letid

–

det ville dog være synd for eleverne

–

og samtidig halvere lærernes arbejdstid.

Det ville bare kræve utrolig mange ressourcer. Blot for at sige, at jeg synes, at de to

debatter ofte er blevet blandet sammen henover de senere år. Det har vi selv været

medvirkende til, da historikken nu engang er sådan, som den er, omkring arbejdstids-

aftalen.



Lærernes arbejdstid afhænger af de ressourcer, man sætter af. Derfor er jeg utrolig til-

freds med den aftale, som vi har indgået med hinanden

–

og de røde partier i det hele

taget. Altså aftalepartierne bag finanslovsaftalen for 2020, som netop har sat flere

penge af til flere lærere, da det er det, som giver bedre rammer for undervisningen. Og

det er det, der gør det muligt, at man på arbejdstidsdelen har acceptable forhold.



Jeg vil gerne minde om, at baggrunden for den længere skoledag også var, at der var

stor variation i, hvor meget undervisning eleverne fik rundt omkring i landet. Det var

en af de ting, som for mig dengang var utroligt vigtigt. Dengang afhang det i høj grad

af, om kommunerne brugte folkeskolernes timetal som spareobjekt. Det betød, at for-

skellen på den planlagt undervisningstid skolerne imellem, dengang

–

før vi gjorde

det her

–

kunne svare til et helt års undervisning mindre for den elev, som var i en

kommune, hvor man ikke havde prioriteret folkeskolen.



For mig var formålet med fastsættelsen af skoledagens længde at være et bolværk

mod en evig sparemaskine, hvor folkeskolen i nogle kommuner ikke blev prioriteret.

Når vi bliver spurgt om, hvorfor vi som socialdemokrater ikke blot hopper ud i det

–

når nu så mange andre gerne vil

–

så er det fordi, at vi oplevede, at indtil vi lavede det

her redskab, så var folkeskolen et spareobjekt. Og at forskellen på, hvor meget under-

visningstid man fik i løbet af sin folkeskoletid, var ekstremt stor. Jeg synes, at det er

meget alvorligt, at der er helt op til ét års forskel på, hvor mange undervisningstimer

man har haft, når man går ud af folkeskolen.



Til gengæld skal vi utrætteligt blive ved med at afdække, hvordan undervisningen bli-

ver bedre. Vi bør også blive ved med at kigge på, hvordan vi kan give mere frihed og

fleksibilitet, da jeg mener, at det er en del af svarene.



Når det kommer til folkeskolen

–

og når det kommer til de her redskaber

–

så mener

jeg, at vi skal være enormt påpasselige med at træffe forhastede beslutninger.



Derfor har jeg bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at indsamle erfaringer

fra forårets nedlukning og den efterfølgende genåbning af skolerne i forbindelse med

corona.



Jeg tror, at vi kan lære af det. Der er nogle elever, som kom meget i klemme i foråret,

og så er der nogle elever, som oplevede det modsatte. Hvor netop det, at der var større

fleksibilitet, at skoledagen var kortere, og at lærerne i højere grad gik igen

–

særligt i

de mindre klasser, hvor de oplevede at have den samme lærer, fordi man ikke måtte

blandes sammen på kryds og tværs. Jeg mener, at der må være noget, vi kan lære der-

fra

–

det kan jeg høre, når jeg taler med lærere, elever og forældre

–

at der er nogle

positive erfaringer, som jeg synes, vi skal have samlet op på.



Vores plan er, at der kommer en opsamling fra EVA, som jeg synes, at vi skal bruge.

Det er derfor, jeg har sagt, at den vil jeg gå til med åben pande. Jeg vil ikke afvise, at

vi kan komme et sted hen, hvor vi kan øge det, som ungerne får ud af skoledagen,

uden at vi behøver at gøre skoledagen længere. Det kan godt være! Så det synes jeg,

at vi skal kigge på. Men vi skal bare hele tiden have for øje

–

og jeg vil i hvert fald

ikke være med til

–

at vi gør noget, der kan åbne en ladeport for, at der kan spares på

folkeskolen. Det vil jeg simpelthen ikke! Og det var det, der lå i det førhen, inden man

fik de rammer, vi har i dag.



Jeg mener bestemt, at vi skal blive ved med at have diskussionen. Og på ryggen af

den evaluering

–

der kommer relativt snart

–

skal vi tage debatten en gang til. Kan vi

øge det, som ungerne får ud af skoledagen, så skal vi gøre det. Uanset, om vi piller

ved længden af skoledagen eller ej. Men det er jeg da åben over for

–

alt andet ville

være tosset. Så lad os kigge på det!



Tak for ordet.