Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Dato: 23-04-2021
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPLAUB
Sagsnr.: 2106220
Dok. nr.: 1678362
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har den 26. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 261 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Lotte Rod (RV).
Spørgsmål nr. 261:
”Vil
ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af BUU alm. del - samråds-
spørgsmål S den 25. marts 2021 oplyse, hvorfor ministeren ikke har gjort noget aktivt
for at få regnet på konsekvenserne på smittetrykket ved at få alle elever tilbage i
skole?”
Svar:
Det er en høj prioritet for regeringen, at alle børn kan komme tilbage i skole igen hur-
tigst muligt. Med aftalen mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alli-
ance og Alternativet fra 16. april 2021 om yderligere genåbning pr. 21. april 2021 som
led i den gradvise genåbning af Danmark er vi kommet et godt skridt videre. Med af-
talen får afgangselever i grundskoler samt på ungdoms- og voksenuddannelser mulig-
hed for 80 pct. fremmøde og elever på erhvervsuddannelserne får mulighed for 100
pct. fremmøde. Genåbningen vil være geografisk differentieret. Derudover får 5.-8.
klasse mulighed for udendørs fremmøde i de uger, hvor der ikke er adgang til inden-
dørs undervisning.
./.
Det var Indsatsgruppen, som bestilte beregninger forud for de politiske forhandlinger
om genåbning, som den 24. februar 2021 førte til en fælles forståelse mellem rege-
ringen, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten om de næste skridt for en gradvis og an-
svarlig genåbning, jf. svar på BUU alm. del
–
spm. 257. Bestillingen sket blandt med
afsæt i, at Ekspertgruppens første beregninger i starten af februar viste, at smitten
ville stige for meget, hvis man lavede en større genåbning, som også omfattede af-
gangsklasser i folkeskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser samt udvalgsvare-
butikker på under 5000 m
2
.
Der blev efterfølgende til brug ved de politiske forhandlinger om genåbning, som den
22. marts 2021 førte til enighed mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, So-
cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og
Alternativet om
Rammeaftale for genåbningen af Danmark,
udarbejdet prognoser for
effekten af at åbne 5.-8. klasse 100 pct. af Ekspertgruppen for matematisk modelle-
ring af COVID-19. Prognosen er offentliggjort her:
https://covid19.ssi.dk/-/media/ar-
kiv/subsites/covid19/modelberegninger/notat-16-marts-2021-prognoser-for-genaab-
ningen-1-marts-og-15-marts-samt-genaabningsscenarier-6-april.pdf?la=da.
Med venlig hilsen