Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Dato: 23-04-2021
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPLAUB
Sagsnr.: 2106220
Dok. nr.: 1680382
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har den 26. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 258 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 258:
”Vil
ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af BUU alm. del - samråds-
spørgsmål S den 25. marts 2021 oplyse, hvorfor skolerne ikke har fået adgang til selv
at beslutte omfanget af udendørs undervisning for eleverne, når risikoen for corona-
smitte udendørs er lav, og der ikke er begrænsninger for hyppigheden af udendørs
sportsaktiviteter?”
Svar:
Regeringen blev den 22. marts 2021 enige med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternati-
vet om
Rammeaftale for genåbningen af Danmark.
Med aftalen var der enighed om
en yderligere genåbning af grundskolen, ungdoms- og voksenuddannelser samt vide-
regående uddannelser pr. 6. april 2021. Samtidig blev det aftalt, at aftalepartierne
ved hver faseovergang i rammeaftalen vurderer, om der er grundlag for at få endnu
flere børn og unge fysisk tilbage, herunder at der i den forbindelse overvejes fleksible
modeller
–
f.eks. med fokus på udendørs aktiviteter, forskudt fremmøde, delt fysisk
undervisningstid mv. samt regionale og lokale modeller.
Aftalepartierne blev med afsat i rammeaftalen den 16. april 2021 enige om yderligere
genåbning, herunder også af grundskolen, ungdoms- og voksenuddannelser samt vi-
deregående uddannelser. Med aftalen får 5.-8. klasse i grundskolen øget mulighed for
udendørs undervisning.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Laura Brink