Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt
2379380_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Dato: 23-04-2021
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPLAUB
Sagsnr.: 2106220
Dok. nr.: 1680361
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har den 26. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 257 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 257:
”Vil
ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af BUU alm. del - samråds-
spørgsmål S den 25. marts 2021 oplyse, hvad årsagen er til, at ministeren ikke får og
har fået foretaget beregninger over konsekvenserne på smittetrykket ved at åbne for
flere del af samfundet, herunder f.eks. at 5. til 8.-klasseelever kan komme helt tilbage
i skole? Vil ministeren i den forbindelse oplyse, om det er begrænsede ressourcer til
at foretage beregningerne, der er årsagen hertil?”
Svar:
Som oplyst på samrådet er det Indsatsgruppen, herunder sundhedsmyndighederne,
som bestilte beregningerne hos Ekspertgruppen for COVID-19 forud for de politiske
forhandlinger om genåbning, som den 24. februar 2021 førte til en fælles forståelse
mellem regeringen, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten om de næste skridt for en
gradvis og ansvarlig genåbning.
Da beregningerne forud forhandlingerne skulle fastlægges, valgte Indsatsgruppen,
herunder sundhedsmyndighederne, at bestille beregninger på de første lempelser i
Den Faglige Referencegruppes prioritering af, i hvilken rækkefølge tiltag kan lempes.
Det skete med afsæt i, at Den Faglige Referencegruppe havde anbefalet en gradvis og
forsigtig tilgang til genåbningen. Derudover viste Ekspertgruppens første beregninger
i starten af februar, at smitten ville stige for meget, hvis man lavede en større genåb-
ning, som også omfattede afgangsklasser i folkeskolen og på ungdoms- og voksenud-
dannelser samt udvalgsvarebutikker på under 5000 m
2
. Derfor var vurderingen fra
Indsatsgruppen, at det være mere relevant at regne på mindre genåbninger frem for
større. I Referencegruppens prioritering er afgangsklasser placeret over 5.-8. klasse
og på baggrund af erfaringerne med de første beregninger var det derfor vurderingen
at se på elementerne, som var placeret øverst i prioriteringen
Til brug ved de politiske forhandlinger om genåbning, som den 22. marts 2021 førte
til enighed mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet om
Rammeaftale for genåbningen af Danmark,
udarbejdede Ekspertgruppen for mate-
matisk modellering af COVID-19 prognoser for effekten af at åbne 5.-8. klasse 100
pct. Prognosen er offentliggjort her:
https://covid19.ssi.dk/-/media/arkiv/subsi-
tes/covid19/modelberegninger/notat-16-marts-2021-prognoser-for-genaabningen-1-
marts-og-15-marts-samt-genaabningsscenarier-6-april.pdf?la=da.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 257: Spm. om, hvad årsagen er til, at ministeren ikke får og har fået foretaget beregninger over konsekvenserne på smittetrykket ved at åbne for flere del af samfundet, til sundhedsministeren
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Laura Brink
Side 2