Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 252 (Alm. del):
I brev af 22. marts 2021 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby
(V), Mai Mercado (KF) og Anni Matthiesen (V) stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 252:
”Vil
ministeren i forlængelse af BUU alm. del - samrådsspørgsmål U den
18. marts 2021 oplyse om ministeren er enig i, at der i dag er opsættende
virkning for de få i forhold til klager om børn, der flyttes eller varsles
flyttet fra et ordinært undervisningstilbud til et specialtilbud, og om mini-
stren ikke er enig i, at det burde være omvendt dvs. opsættende virkning
i de fleste klagesager på området?”
Svar:
Jeg har forståelse for ønsket om, at klager gives opsættende virkning, når
børn mod forældrenes og barnets ønske henvises til et segregeret speci-
alundervisningstilbud.
Som jeg gav udtryk for på samrådet om implementeringen af handicap-
konventionen, mener jeg dog, at det med de gældende regler for special-
undervisning forsat skal bero på en konkret og individuel afvejning, om
en klage bør gives opsættende virkning.
Hvis forældre ønsker at klage til Klagenævnet for Specialundervisning,
skal klagen indgives til den kommune eller skole, der har truffet afgørel-
sen for at give kommunen eller skolen mulighed for en revurdering af
sagen, inden den går videre til klagenævnet. Denne procedure blev ind-
ført ved en lovændring i maj 2010. Det fremgår af forarbejderne, at æn-
dringen skal afkorte sagsbehandlingstiden i alle sager - navnlig i den tred-
jedel af klagesagerne, hvor kommunen erfaringsmæssigt imødekommer
forældrene. Før lovændringen skulle klagenævnet således sende sagen til
udtalelse i kommunalbestyrelsen.
19. april 2021
Sags nr.:21/06964