Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt
2373008_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 217 (Alm. del):
I brev af 15. marts 2021 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 217:
Vil ministeren kommentere henvendelsen til Børne- og Undervisnings-
ministeriet, Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg m.fl. fra Katja
Kofod Svan og Mads Leth på vegne af en lang række matematiklærere på
stx? Vil ministeren herunder begrunde, hvorfor ministeriet har igangsat
en omfattende revision af læreplanerne i matematik på stx, og hvorfor
det sker uden en forudgående evaluering af de ændringer, der blev gen-
nemført med gymnasiereformen fra 2017?
Svar:
Processen med udarbejdelse af forslag til justeringer af læreplanerne i
matematik på stx og hf blev igangsat af Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet på baggrund af konstaterede udfordringer med den eksisterende
læreplan for B-niveauet i stx, som blev udformet i forbindelse med gym-
nasiereformen 2016-17. Dertil kommer, at der i forbindelse med den
skriftlige eksamen i matematik på B-niveau ved sommereksamen i 2019
var en relativt stor del af eleverne, der ikke levede op til de stillede faglige
krav.
Jeg kan oplyse, at forslagene er udarbejdet af to læreplansgrupper nedsat
af styrelsen, og at der ikke er taget politisk stilling til de konkrete forslag
til justeringer. Styrelsen har oplyst mig om, at der alene har været gen-
nemført en tidlig drøftelse af forslagene med grupper af lærere, ledere og
aftagere fra videregående uddannelser. Denne tidlige inddragelse svarer
til processen med udarbejdelse af nye læreplaner i forbindelse med gym-
nasiereformen, hvor interessenterne også tidligt blev inddraget i arbejdet.
I lyset af kritikken af forslagene har jeg besluttet at sætte læreplansarbej-
det i bero og invitere til en åben drøftelse i gymnasieforligskredsen om
det konkrete udfordringsbillede i matematik og mulige løsninger herpå.
26. marts 2021
Sags nr.:21/06807
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm. om man foreslår at reducere både indhold og niveau i det almene gymnasiums matematik, til børne- og undervisningsministeren
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2