BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om overholdelse af handicapkonventionens artikel 24, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Åbent samråd om BUU alm. del spm. U

Handicapkonventionen og artikel 24

Børne- og Undervisningsudvalget

Cirka 9 min.

Torsdag den 18. marts kl. 11.15

–

12.15 i lokale 2-133

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om overholdelse af handicapkonventionens artikel 24, til børne- og undervisningsministeren

Disposition

1. Indledning

2. Danmarks implementering af handicapkonventionen

3. Retten til uddannelse efter artikel 24

4. Opfølgning på Danmarks forpligtelser

5. Krav om inddragelse af børn og forældre ved afgørelser om specialundervis-

ning

6. Aktuelle initiativer

7. Afslutning

Samrådsspørgsmål U: ”Ministeren

bedes oplyse, om handicapkonventionens artikel

24 overholdes, når børn med specielle behov bliver flyttet fra et undervisningstilbud

til et andet mod barnet og forældrenes vilje og uden en afgørelse. Ministeren bedes

samtidig oplyse, om ministeren mener, at konventionens bestemmelse om, at man

ikke må segregere, men at der skal sikres et inkluderende uddannelsessystem, og at

børn med handicap ikke må udelukkes fra den almindelige grundskoleundervisning

på grund af handicap, er fuldstændig implementeret i Danmark.”

1. Indledning



Tak til Venstre og Konservative Folkeparti for muligheden for at drøfte dette

spørgsmål, som både er svært for de familier, der står i det og i forhold til at

finde de rigtige greb. Vi har sat et inklusionseftersyn i gang fra regeringens

side, fordi vi ikke har fundet den rigtige balance på specialområdet.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om overholdelse af handicapkonventionens artikel 24, til børne- og undervisningsministeren



Spørgsmål U indeholder to spørgsmål: Dels om børn må flyttes til et andet un-

dervisningstilbud mod barnets og forældrenes vilje og uden en afgørelse. Dels

om handicapkonventionen er fuldt implementeret, når børn kan segregeres.



Jeg vil først besvare spørgsmålet om implementeringen af handicapkonventio-

nen først.



Før jeg går over til besvarelsen af de konkrete spørgsmål, vil jeg gerne slå fast

med det samme, at mit og regeringens udgangspunkt er - og jeg går ud fra, at

det også gælder alle de øvrige partier i Folketinget -

at alle børn har ret

til et

relevant

undervisningstilbud af god kvalitet, der imødekommer deres behov.

Uanset om det så er i en almindelig skoleklasse eller i et specialtilbud.

2. Danmarks implementering af handicapkonventionen



I maj 2009 gav et bredt flertal i Folketinget (S, V, DF, SF, KF, RV, EL og LA)

tilslutning til, at Danmark ratificerede FN´s Handicapkonvention.



Formålet med konventionen er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at

personer med handicap kan nyde menneskerettigheder og frihedsrettigheder på

lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed.



Ved ratifikationen påtog Danmark sig en folkeretlig forpligtelse til at indrette

sin lovgivning og sin administrative praksis sådan, at konventionens krav blev

opfyldt.



Før Folketingets beslutning havde en arbejdsgruppe, nedsat af det daværende

Velfærdsministerium, haft til opgave at finde ud af, om Danmark på alle res-

sortområder og i al detaillovgivning levede op til de krav og de forpligtelser,

som er beskrevet i handicapkonventionen.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om overholdelse af handicapkonventionens artikel 24, til børne- og undervisningsministeren



Da forslaget blev fremsat i Folketinget den 22. april 2009, lå det til grund, at

der for alle de berørte tilfælde var vedtaget relevant lovgivning i Danmark.



Med andre ord godkendte Folketinget, at

den danske lovgivning levede op til de

krav og forpligtelser, som følger af Handicapkonventionen.



Det fremgår også af mit svar til udvalget på almindelig del spørgsmål 479 fra

oktober 2020.

3. Retten til uddannelse efter artikel 24



Handicapkonventionens artikel 24 handler om personer med handicaps ret til

uddannelse, og den forpligter deltagerstaterne til at sikre et inkluderende ud-

dannelsessystem på alle niveauer

–

og livslang læring for personer med handi-

cap.



Efter artikel 24 skal staterne foretage rimelige tilpasninger ud fra den enkelte

persons behov og sikre personer med handicap den nødvendige støtte i det al-

mindelige uddannelsessystem.



Da Folketinget gav samtykke til at ratificere handicapkonventionen, havde Fol-

ketinget vurderet, at folkeskolelovgivningen lever op til konventionen.



Folketinget har således ikke vurderet, at der var grundlag for at afskaffe mulig-

heden for, at elever kan henvises til specialundervisning i specialskoler eller

specialklasser

–altså

i det vi kalder segregerede specialundervisningstilbud.



Efter den danske folkeskolelovgivningen skal elever tilbydes specialundervis-

ning i specialskoler og specialklasser, hvis de efter en faglig vurdering har be-

hov for det.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om overholdelse af handicapkonventionens artikel 24, til børne- og undervisningsministeren



Børn har således ret til et

relevant

undervisningstilbud. Specialundervisning i

specialskoler og specialklasser skal sikre, at børn med særlige behov får den

specialpædagogiske støtte, der er nødvendig for, at de kan lære og trives.



Henvisning til fx en specialskole kan også være en forudsætning for at give

barnet lige muligheder for videre uddannelse.



Dette skal ses i lyset af, at folkeskoleloven allerede giver alle børn - om du er

blind, ordblind eller har autisme eller ADHD - ret til et undervisningstilbud,

der kan opfylde deres behov.



Udgangspunktet er, at eleven skal være en del af et alment klassefællesskab

–

og så få den nødvendige støtte for at kunne trives og lære i dette fællesskab.



Helt konkret betyder det, at hvis eleven kan have udbytte af undervisningen og

kan deltage aktivt i det sociale fællesskab i den almene klasse, så skal eleven

ikke henvises til en specialskole eller specialklasse.



Men vi kunne have haft et samråd om det omvendte spørgsmål end retten til at

blive på almenområdet, for det er også forskrækkeligt, hvis vi ikke giver et

barn med handicap det nødvendige specialtilbud.



Det er mit indtryk, at det er det største problem

–

at der bliver efterspurgt en

større grad af støtte og en større grad af specialkompetencer, og at forældre har

en oplevelse af, at der går utrolig lang tid, inden deres barn får den fornødne

støtte, og nogen får det aldrig

–

det opfatter jeg som et større problem i skole-

sektoren end det modsatte.



Det er derfor vigtigt at få alle nuancer frem i debatten - nemlig både ønsket om

at blive på almenområdet, men at der også er forældre, der kraftigt efterspørger

støtte til deres børn i et specialtilbud uden at få det.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om overholdelse af handicapkonventionens artikel 24, til børne- og undervisningsministeren



Specialundervisning er altid midlertidigt, og der skal mindst én gang om året

tages stilling til, om specialundervisningen skal fortsætte, ændres eller ophøre.

Både eleven og forældrene skal inddrages i denne afgørelse, der skal ske efter

pædagogisk psykologisk rådgivning.

4. Opfølgning på Danmarks forpligtelser



Når det er sagt, så har vi en løbende forpligtelse til at sikre, at folkeskolelov-

givningen lever op til Handicapkonventionen, og det gælder også kommuner-

nes praksis.



Vores samråd om inklusion den 25. februar, der har givet anledning til dette

samråd, er et eksempel på, hvordan regeringen og Folketinget løbende forhol-

der sig til udviklingen på området og påser, at vi lever op til lovgivningen og

handicapkonventionen.



Folketinget har også i flere omgange styrket lovgivningen i overensstemmelse

med intentionerne i artikel 24.

Og vi er forpligtet til hvert fjerde år at udarbejde en rapport til FN komitéen

om, hvilke tiltag der er igangsat med henblik på at gennemføre konventionen i

Danmark. Seneste rapport blev leveret i 2020.

5. Aktuelle initiativer



Som nævnt på samrådet den 25. februar har vi igangsat en omfattende og ambi-

tiøs evaluering af inklusion og specialpædagogisk bistand, der skal undersøge,

hvordan kommunerne tilrettelægger undervisningen for elever med særlige be-

hov i både almen- og specialundervisningen.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om overholdelse af handicapkonventionens artikel 24, til børne- og undervisningsministeren



Evalueringen skal undersøge, om elever med særlige behov får opfyldt deres

behov for støtte, og om det sker i almen- eller specialundervisningen.



Vi er desuden på vej med offentliggørelsen af en afrapportering fra en tværmi-

nisteriel arbejdsgruppe om undervisningen på interne skoler i dagbehandlings-

tilbud og på anbringelsessteder.



Rapporten indeholder en grundig kortlægning af undervisningen af udsatte

børn og unge på interne skoler, hvoraf en stor del har et psykisk handicap. Det

undersøges, om de får den undervisning, de har krav på efter folkeskoleloven,

og om kommunerne arbejder for, at de kan udsluses til undervisning i folkesko-

len, herunder i specialskoler og specialklasser.

6. Flytning af børn mod deres og forældrenes vilje



Jeg mener

–

ligesom Folketinget i 2009 - at Handikapkonventionen er imple-

menteret i den danske folkeskolelovgivning.



Men en ting er de formelle rammer

–

det afgørende er, at det holder i den vir-

kelighed, der møder børn med handicap og deres familier.



Jeg vil gerne at slå fast, at børn med særlige eller specielle behov ikke må flyt-

tes til et andet undervisningstilbud mod deres eller deres forældres vilje, uden

at der er truffet en afgørelse.



Henvisning til specialundervisning skal

altid

ske efter pædagogisk psykologisk

rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene.



Det er barnets behov, der er i centrum, og hvis fagkundskaben vurderer, at

støtte i mindst 9 ugentlige timer eller derover ikke kan opfylde barnets behov i

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om overholdelse af handicapkonventionens artikel 24, til børne- og undervisningsministeren

den almene klasse, så kan kommunen eller skolen ikke lade barnet fortsætte i

klassen, selvom det er imod barnets eller forældrenes vilje.



Der skal være et fagligt og sagligt grundlag for sådan en afgørelse, og mulighe-

den for at klage til Klagenævnet for Specialundervisning giver barnet og foræl-

drene ret til at få afgørelsen prøvet ved en uvildig instans.



Jeg vil ikke tage stilling til den konkrete sag, der har givet anledning til dette

samråd og det tidligere almindelig del spørgsmål, men jeg vil opfordre til, at

forældrene eller andre, der repræsenterer deres interesser, henvender sig til mi-

nisteriet, hvis de mener, at lovgivningen ikke er overholdt.



Vi er ikke en klageinstans, men ministeriet har selvfølgelig et ressortansvar på

området.

7. Afslutning



Jeg vil gerne afslutte med at takke for muligheden for at drøfte Danmarks til-

slutning til Handicapkonventionen.



Børn og unge med handicap skal have mulighed for god skolegang og uddan-

nelse, og det er en væsentlig prioritet for regeringen og for mig personligt. Vi

skal som et rigt, favnende samfund sikre os, at alle vores børn og unge, uanset

deres baggrund, finder deres plads i skolen.