Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt
2371180_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 228 (Alm. del):
I brev af 17. marts 2021 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 228:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke kommuner, der anvender digitale
læringsplatforme, og vil ministeren i forlængelse heraf give en vurdering
af om aftalen af 30. januar 2019 om justeringer af folkeskolen har haft
virkning i kommunerne, således at de kun tages i brug, når lærerne finder
det fagligt relevant?”
Svar:
Det er kommunerne, der har ansvaret for at anskaffe læringsplatformene.
Til brug for besvarelsen har Børne- og Undervisningsministeriet derfor
indhentet bidrag fra Kommunernes Landsforening (KL), som oplyser
følgende:
”På baggrund af Brugerportalsinitiativet fra 2013, som havde til formål at medvirke
til at bringe den digitale folkeskole et skridt videre, havde alle kommuner pr. 2017
anskaffet en læringsplatform, som kommunerne selv har valgt. Anvendelsen af læ-
ringsplatformene i det daglige arbejde foreligger der ikke detaljeret data om.”
Jf. BUU alm. del
svar på spørgsmål 471 fra oktober 2020 har ministeri-
et som opfølgning på forespørgselsdebat F 17 i Folketinget iværksat en
kortlægning af lærernes digitale hverdag, som bl.a. omhandler de digitale
læringsplatforme. Udvalget får den endelige undersøgelse tilsendt til ori-
entering inden for nærmeste fremtid.
Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på lærernes brug og vurdering
af læringsplatformene. Godt halvdelen af lærerne i undersøgelsen oplever
i nogen eller høj grad gavn af platformene, herunder særligt lærere i ud-
skolingen. Omvendt vurderer 40 pct. af lærerne i mindre grad eller slet
ikke, at læringsplatformene står mål med den tid, de bruger, eller at læ-
ringsplatformen øger kvaliteten af undervisningen.
13. april 2021
Sags nr.:21/06647
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om, hvilke kommuner der anvender digitale læringsplatforme, til børne- og undervisningsministeren
Med aftalen om justeringer af folkeskolen har vi givet et klart signal om,
at der lokalt bør tages en dialog om, hvordan en meningsfuld brug af
læringsplatformene kan understøttes. Undersøgelsen tyder på, at der
fortsat er brug for denne dialog. Jeg mener dog ikke, at vi centralt fra skal
fastsætte, hvordan eller hvornår kommuner og skolerne lokalt tilrettelæg-
ger dette.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2