Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt
2369979_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 203 (Alm. del):
I brev af 12. marts 2021 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 203:
Vil ministeren
evt. med bidrag fra justitsministeren
oplyse, om der er
tale om ekspropriationslignende forhold efter grundlovens § 73, når re-
geringen sammen med Alternativet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti
og Radikale Venstre har indgået en aftale, der, jf. punkt 6 i den politiske
aftale om minimumsnormeringer af 5. december 2020, skal gøre, "at der
ikke kan trækkes overskud ud" i private daginstitutioner efter dagtilbuds-
lovens § 19 stk. 5, hvilket netop er den ret, der følger af dagtilbudsloven
ved etablering af et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19 stk. 5?
Svar:
Aftalepartierne ønsker at sikre, at midler målrettet daginstitutioner går til
daginstitutionsdrift og ikke trækkes ud som overskud. Aftalepartierne er
enige om, at der, ligesom det er gældende for fri- og privatskolerne, ikke
skal kunne trækkes overskud ud i privatinstitutioner på daginstitutions-
området.
Det er derfor aftalt, at nyoprettede privatinstitutioner skal være organise-
ret som selvejende institutioner. Dette svarer til den form, som langt
hovedparten af privatinstitutionerne i dag er organiseret som.
For eksisterende privatinstitutioner er aftalepartierne enige om, at der i
samarbejde med de relevante parter skal udarbejdes en model, der sikrer,
at der ikke kan trækkes overskud ud. Eksisterende privatinstitutioner kan
vælge at omlægge sig til en selvejende institution, eller forblive i sin nu-
værende ejerform ved, at der fastsættes anden lovgivning, der sikrer, at
der ikke trækkes overskud ud. For eksisterende privatinstitutioner er
aftalepartierne endvidere enige om, at overgangsperioden skal være så
nænsom som mulig, og der etableres derfor et samarbejde med de rele-
vante parter på området om en model for en overgangsordning, som
24. marts 2021
Sags nr.:21/06372
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm., om der er tale om ekspropriationslignende forhold efter grundlovens § 73, når regeringen sammen med Alternativet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået en aftale, der, til børne- og undervisningsministeren
efterfølgende forelægges for aftalekredsen. Som led i overgangsordnin-
gen er det aftalt, at det skal være en betingelse for fortsat godkendelse af
kommunen, at det kommunale tilskud samt forældrenes egenbetaling
fremadrettet alene går til daginstitutionsdrift.
Den endelige model for de eksisterende privatinstitutioner, herunder
rammerne for overgangsordningen, afventer bl.a. drøftelser med parterne
på området. I forbindelse med den nærmere udformning af modellen vil
der blive foretaget en nærmere vurdering af forholdet til grundlovens §
73 om ejendomsretten.
Det er regeringens ønske, og ligeledes en forudsætning for den indgåen-
de aftale, at den fremtidige model for privatinstitutioner skal tage hensyn
til, at der ikke sker indskrænkninger i forhold til privatinstitutioners eksi-
sterende formue og øvrige aktiver. Den kommende lovgivning, der skal
sikre, at eksisterende privatinstitutioner ikke trækker overskud ud, skal
således tage hensyn til dette.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2