Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 195 (Alm. del):
I brev af 11. marts 2021 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby
(V) og Anni Matthiesen (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 195:
Vil ministeren oplyse, om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har en
whistleblowerordning, så ansatte på uddannelsesinstitutioner, herunder
VUCafdelinger, kan indberette hhv. kritik og opmærksomhedspunkter,
hvis den ansatte finder anledning til dette i sin hverdag? I afkræftende
fald bedes det oplyst, hvorfor Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
ikke har en whistleblowerordning.
Svar:
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har whistleblower-ordninger for
borgere, fx ansatte, elever og forældre, der har viden om eller kendskab
til mulige lovovertrædelser eller bekymrende forhold på en fri grundsko-
le, efterskole, fri fagskole eller et privat gymnasium, hf- eller studenter-
kursus.
Personer, der benytter whistleblower-ordningerne, bevarer deres anony-
mitet over for andre, og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet må såle-
des ikke over for institutioner, myndigheder og andre hverken oplyse
om, at den har modtaget henvendelsen, ligesom det ikke er tilladt for
styrelsen at give oplysninger om henvendelsen videre i forbindelse med
partsaktindsigt efter forvaltningsloven eller aktindsigt efter offentligheds-
loven.
Indførelsen af whistleblower-ordningerne på de frie skoleområder er sket
i forbindelse med politiske aftaler og ved lov og findes i Bekendtgørelse
af lov om friskoler og private grundskoler m.v. § 41 b, Bekendtgørelse af
lov om efterskoler og frie fagskoler § 52 c hhv. Bekendtgørelse af lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser § 26 a.
7. april 2021
Sags nr.:21/06111