Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 187 (Alm. del):
I brev af 11. marts 2021 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby
(V) og Anni Matthiesen (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 187:
Vil ministeren oversende de seneste ti års budgetter og regnskaber for
alle VUC-afdelinger i Danmark? De godkendte budgetter og regnskaber
bedes opgjort i tabelform fordelt på år og afdeling. Der bedes i en til-
lægskolonne mærkes, hvorvidt afdelingen har modtaget midler fra staten
det pågældende år og i så fald hvor meget.
Svar:
Ministeriet har ikke fastsat krav til de regulerede institutioner
–
herunder
til VUC’erne –
om, at de skal sende budgetter til ministeriet, da der er
tale om selvejende institutioner. Ligeledes har ministeriet ikke fastsat
krav om, at institutionerne skal aflægge afdelingsfordelte regnskaber til
ministeriet. Ministeriet er derfor ikke i besiddelse af det ønskede regn-
skabsmateriale.
Jeg kan henvise til, at institutionernes regnskabsdata for perioden 2011-
2019 er tilgængelig for offentligheden via Regnskabsportalen
https://regnskabsportal.uvm.dk/.
I forhold til den periode, som anmodningen vedrører, gør ministeriet op-
mærksom på, at institutionerne, i henhold til § 44, i bekendtgørelse nr.
116 af 19. februar 2018 om statens regnskabsvæsen, alene er forpligtet til
at opbevare regnskabsmateriale i fem år fra udgangen af det regnskabsår,
materialet vedrører, medmindre en længere frist fremgår af andre be-
stemmelser.
Uddybende til de offentlige regnskaber oplyses det samlede statstilskud,
VUC'erne har modtaget de sidste ti år. Nedenfor findes tabel med det
samlede statstilskud i perioden 2011-2019, hvilket svarer til de regn-
skabsår, der er tilgængelige i regnskabsportalen.
7. april 2021
Sags nr.:21/06111