BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om ministerens holdning til resultaterne af den nye TIMSS 2019-undersøgelse af danske 4. klasseselevers færdigheder i matematik og natur/teknologi, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Åbent samråd

–

BUU alm. del

–

samrådsspm. N om ministerens

holdning til resultaterne i TIMSS 2019-undersøgelsen af danske 4.

klasseselevers færdigheder i matematik og natur/teknologi

Resultaterne af TIMSS 2019-undersøgelsen

Medlemmerne af Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg,

eventuelle eksterne deltagere i samrådet samt seere på Folketingets

TV-kanal

Børne- og Undervisningsudvalget

4 min.

Torsdag den 4. marts 2021 kl. 10.15-11.15, Lokale 1-133, Folketinget

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om ministerens holdning til resultaterne af den nye TIMSS 2019-undersøgelse af danske 4. klasseselevers færdigheder i matematik og natur/teknologi, til børne- og undervisningsministeren

Disposition

1. Indledning

2. Baggrund for undersøgelsen og hovedresultater

3. Årsager

4. Skoledagens længde

5. Løsninger

6. Afrunding

1. Indledning



Tak for det. Og tak for fleksibiliteten i forhold til, der er nogle ting, som er blevet

udskudt pga. ekstrem travlhed omkring corona. Men også tak for at holde fast i

samrådet. Man kunne godt have valgt at sige, at der var gået så lang tid, så man

dropper det. Jeg synes, at dette her er en overordentlig vigtigt debat.



Jeg mener ikke, at denne slags undersøgelse bliver uaktuel, bare fordi der går

nogle måneder. Vi skal tage resultaterne af den dybt alvorligt, fordi jeg mener,

at de understreger, at det der var hele idéen med folkeskolereformen, det er vi

ikke kommet i mål med.



Hele fundamentet var, at der var en for stor gruppe af elever, der forlod folke-

skolen uden at kunne tilstrækkelig matematik og dansk. Denne gruppe ville man

gerne have nedbragt, så flere forlod folkeskolen med de kompetencer på plads.

Når man ser denne rapport, så må man sige, at vi ikke kommet i mål med den

målsætning.



Jeg vil starte med at gå igennem nogle af undersøgelsens hovedresultater. Jeg

synes, at der er flere lag i denne rapport, der er vigtig at notere sig, Jeg synes

både, at der er noget i forhold til reformen. Jeg synes, at der er noget ift. teknologi

og anvendelse af teknologi i undervisningen. Og så er der faktisk også noget i

forhold til lektier.

2. Baggrund for undersøgelsen og hovedresultater



TIMSS er en meget omfattende international undersøgelse, der har fokus på læ-

ringsudbyttet af og rammerne for matematik- og natur/teknologi-undervisningen

i 4. klasse. TIMSS 2019, som dette samråd vedrører, blev gennemført i foråret

2019, altså før corona. Det er derfor, at det er vigtigt at sætte dato på. Og blev

offentliggjort i december 2020.



Undersøgelsen har en række bekymrende resultater

–

især når det kommer til

matematik. De danske 4. klasseelever er gået 14 point tilbage, fra 539 til 525,

siden den undersøgelse der blev lavet i2015.



Det er en markant tilbagegang. Faktisk er eleverne tilbage på det niveau, de

havde i 2007, hvilket selvfølgelig er utilfredsstillende. Det var det modsatte, der

var hensigten med folkeskolereformen. En tommelfingerregel er, at et læringsår

i matematik i 4. klasse svarer til 40-60 point. Danske elever i 4. klasse er altså

gået tilbage svarende til ca. 1/3 læringsår, hvis man oversætter det på den måde



Danmark er det eneste nordiske land, der oplever tilbagegang i matematik. Dan-

mark ligger nu under Finland og Norge, men på niveau med Sverige.



I natur/teknologi ligger eleverne med en gennemsnitlig score på 522 på samme

niveau som i 2015. Ser man på fagets underområder, er eleverne gået tilbage i

biologi (8 point) og fysik (8,5 point), mens niveauet pointmæssigt er steget for

geografi. Udviklingen i geografi er ikke signifikant.

3. Årsager



Det er så resultaterne af undersøgelsen. Så er det store spørgsmål: Hvad er så

forklaringen på dette? Der er ikke en oplagt enkelt forklaring på tilbagegangen,

men snarere en buket af forklaringer på dette. Undersøgelsen dækker første år-

gang af elever, som ordføreren også sagde, der har gået i skole under folkesko-

lereformen. Altså alene har gået i folkeskole efter folkeskolereformen De elever,

der deltog i undersøgelsen i 2015, havde gået til og med 3. klasse, før reformen

blev igangsat.



Det er klart, at det ved første øjekast kan virke som der er en en-til-en årsag og

virkning, altså at det skyldes folkeskolereformen, at 4. klasseelever er blevet

dårligere til matematik. Der er det måske bare vigtigt at understrege, at undersø-

gelsen hverken be- eller afkræfter, at folkeskolereformen i sig selv forklarer re-

sultaterne.



Ikke desto mindre så synes jeg, at der er god grund til, når man har lavet så stor

en forandring på et område, hvor det modsatte var hensigten, så synes jeg, at der

er god grund til, at man kigger på den reform og siger, hvilke elementer som kan

have bidraget i negativ retning.



At eleverne er gået tilbage i matematik, men ikke i natur/teknologi er faktisk i

sig selv interessant, og det er noget af det, som jeg har tænkt mig at kredse om-

kring også i arbejdet videre, fordi man kan sige både det ene og andet fag har

været underlagt reformen. Det er altså ikke alene reformen eller i hvert fald ikke

en-til-en reformen, vi taler om, men også noget andet. Det andet synes jeg også,

at man skal gribe om.



Hvis man ser på undersøgelsen i forhold til IT, så fylder IT mere i undervisnin-

gen i 2019 end i den undersøgelse i 2015. Andelen af elever, som har adgang til

en computer eller tablet i mindst to fag, er steget fra ca. 30 procent til ca. 70

procent.



Langt de fleste matematik- og natur/teknologi-lærere, som har mulighed for at

benytte computere/tablets i undervisningen, gør det mindst én gang om måne-

den, og mere end halvdelen gør det ugentligt eller hyppigere.



I natur/teknologi scorer elever, der sjældent eller aldrig bruger It i undervisnin-

gen, 17 point højere. Den gentager jeg lige. Det vil sige, at elever, der aldrig el-

ler sjældent bruger IT i undervisningen scorer 17 point højere end elever, der

ofte bruger It i undervisningen. I matematik er der ikke statistisk signifikant

forskel mellem de to grupper. Bare for at sige, at det bliver vi simpelthen nødt

til at tage alvorligt.



Vi bør derfor overveje, om den digitale udvikling, som jeg er i øvrigt er stor

tilhænger af. Jeg er på ingen måde maskinstormer eller synes, at det er et pro-

blem, at vi får digitaliseret vores samfund tværtimod. Jeg synes også coronatiden

viser, at et samfund er ekstremt effektiv til at omstille sig også på grund af IT.

Men det betyder ikke, at det i alle tænkelige sammenhænge er det bedste red-

skab, og det er jo sådan, man skal se på IT. Jeg synes godt, at man kan stille

spørgsmålstegn ved, om det så har været særlig smart. Og man kan godt disku-

tere om pædagogikken og didaktikken og undervisningen som sådan er blevet

tilpasset i samme tempo.I undersøgelsen hæfter jeg mig også ved, at der er færre

elever, der fortæller, at de kan lide matematikfaget. Det er ikke så godt.



Det er sådan, at de danske elever oplever i mindre grad end elever i de andre

nordiske lande, at matematikundervisningen er vel-formidlet. 58 procent af ele-

vere finder undervisningen godt formidlet eller meget godt formidlet, mens det

tilsvarende tal er 65 procent i både Finland og Sverige og 70 procent i Norge. Så

der har vi altså en udfordring.



Andelen med høj faglig selvtillid i matematik er faldet fra 34 procent i 2015 til

29 procent i 2019. Andelen er lavere end i vores nordiske nabolande. En tilsva-

rende udvikling ses i natur/teknologi, hvor andelen med høj faglig selvtillid er

faldet fra 37procent til 29 procent.



Det er et kæmpe problem. Dykker man ned i den del om lektier, så viser det sig

også noget andet, end jeg havde troet. Spoler man tiden 15 år tilbage, var jeg

uddannelsesordfører for Enhedslisten. Havde man spurgt mig dengang, hvad

det ville betyde, at vi afskaffede lektier i skolen, så ville det have været min på-

stand, at det ville have haft positiv betydning for social arv, at man lagde lek-

tier og hjemmearbejde på skolen, så det ikke var hjemmearbejde men var læ-

rerstyret, så man neutraliserede det, at der er forskel på, hvad vores forældre

kan hjælpe os med.



Det bliver man bare nødt til at sige, at det ikke er tilfældet. Tværtimod, så er

det sådan, at der, hvor der er lektier

–

og det er på tværs af sociale skel, der kla-

rer man sig bedre, end der, hvor der ikke er lektier. Der er nogle antagelser, der

har ligget forud for folkeskolereformen og den skolepolitik, der er blev ført de

seneste år, som jeg simpelthen mener, ikke holder.

4. Skoledagens længde



Det sidste jeg vil sige er omkring folkeskoledagens længde. Da vi forligskredsen

blev enige om at indføre en længere og mere varieret skoledag, der var det med

henblik på at hæve niveauet i matematik og dansk. Med de flere timer var det

dels nogle hegnspæle omkring, at der ikke skulle skæres ned på skolen. Det var

noget af det, der var vigtigt for mig, at der var meget store forskelle på, hvor

mange timer børnene fik alt efter, hvor i landet man gik i skole henne. Med de

flere timer fik skolerne faktisk også mulighed for at differentiere undervisningen

mere, lave udeundervisning, bevægelse og meget andet som en del af skoleda-

gen. Der blev også sat flere timer af til matematikundervisning på 4.

–9.

klasse-

trin.



Men som rapporten viser, så er vi ikke lykkes med at gøre eleverne i 4. klasse

dygtigere til matematik. Så synes jeg jo, at man som politikker bliver nødt til gå

ret åbent til, hvad det er, der skal til, fordi vi har åbenlyst ikke ramt skiven i

forhold til det, der var formålet.



Noget kan tyde på, at elevernes udbytte af de enkelte undervisningstimer er fal-

det. Det hænger måske også sammen med, at antallet af ressourcer per time

faldt meget drastisk, og det vil sige, at kvaliteten af den enkelte time muligvis

er dalet mere, end det som kvantiteten af timer har kunne give os. Det synes

jeg, at vi skal tænkte enormt grundigt over.



Der er rigtig mange mulige forklaringer på alt muligt i de her rapporter. Men

overall kan man bare sige, at de slår i hvert fald fast, at det, der var formålet

med folkeskolereformen, ikke er lykkedes. Det var de indledende bemærknin-

ger her fra.