BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om kommentar til henvendelse fra Ole Sejer Iversen og Jakob Harder om at få teknologiforståelse ind i hele uddannelsessystemet, til børne- og undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt

Departementet

Afdelingen for Dagtilbud og

Grundskoler

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr.: 20453044

Status for teknologiforståelse i undervisnings- og uddannelsessek-

toren

Børne- og Undervisningsministeriets område

Grundskole

Børne- og Undervisningsministeriet igangsatte i 2018

Forsøgsprogram om

teknologiforståelse i folkeskolen.

Formålet at indsamle viden om, hvordan

man i folkeskolen kan arbejde med teknologiforståelse integreret i eksi-

sterende fag og som selvstændigt fag.

Teknologiforståelse er en faglighed, der skal gøre eleverne i stand til at

forholde sig kritisk, konstruktivt og skabende til digitale teknologier.

Forsøgsfagligheden består af fire kompetenceområder:



Digital myndiggørelse

–

at kunne forholde sig kritisk og reflekterende til

digitale teknologier.



Digital design og designprocesser

–

at kunne tilrettelægge og gennemføre

designprocesser.



Computationel tankegang

–

at kunne modellere verden (virkelighed til

computermodel).

Teknologisk handleevne

–

at kunne arbejde med og forstå digitale tek-

nologier, herunder grundprincipper inden for programmering.

Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning

slutter ved

udgangen af skoleåret 2020/21. Slutevalueringen offentliggøres i efter-

året 2021. Af aftalen

”Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed”

fra januar

2019 fremgår, at folkeskoleforligskredsen efter forsøgets afslutning skal

drøfte forsøget

”med henblik på en politisk beslutning om at styrke teknologifor-

ståelse som en obligatorisk del af folkeskolens undervisning.”.

I den forbindelse vil

det ligeledes skulle besluttes, hvordan uddannelsen af kommende og

allerede uddannede lærere skal tilpasses herefter.

De 46 skoler, der indgår i forsøget, har fået mulighed for at fortsætte

med at undervise i teknologiforståelse i skoleårene 2021/22 og 2022/23.

Øvrige skoler har mulighed for at anvende materialer fra forsøget og

23. marts 2021

Sags nr.:21/04677

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om kommentar til henvendelse fra Ole Sejer Iversen og Jakob Harder om at få teknologiforståelse ind i hele uddannelsessystemet, til børne- og undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren

integrere teknologiforståelse i de eksisterende fag i folkeskolens fagræk-

ke. Det er også muligt lokalt at oprette valgfag i teknologiforståelse i

udskolingen. Se findes inspirationsmaterialer på

www.tekforsøget.dk

https://emu.dk/grundskole/teknologiforstaaelse.

Forsøgsprogram om teknologiforståelse i folkeskolen

indgår også et kompeten-

ceudviklingsprojekt,

Teknologiforståelse i uddannelse af lærere og øvrigt pædago-

gisk personale,

hvor samtlige professionshøjskoler i samarbejde med fire

universiteter undersøger og afprøver, hvordan undervisere på lærerud-

dannelsen og efter-/videreuddannelsen kan kompetenceudvikles inden

for teknologiforståelse. Projektet afsluttes ved udgangen af 2021. Evalue-

ringen forventes offentliggjort primo 2022.

Erhvervsuddannelser

I 2019 blev erhvervsinformatik indført som grundfag på erhvervsskoler-

ne. Indholdet i faget læner sig tæt op ad forsøgsfagligheden for teknolo-

giforståelse i grundskolen. Erhvervsinformatik indgår i grundforløbet for

de erhvervsuddannelser, hvor de faglige udvalg har valgt at udbyde faget.

Alle erhvervsskoler har kunnet udbyde faget som valgfag fra august

2019. Pt. er der 18 erhvervsuddannelser, hvor faget indgår i grund- eller

hovedforløb. Der er i 2020 gennemført fire kursusdage (webinarer) for

undervisere i faget. På

https://emu.dk/eud/erhvervsinformatik

kan un-

derviserne finde vejledning og inspiration til undervisningen.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er i gang med at revidere er-

hvervsfagene på grundforløbets første del, der blandt andet vil medføre

et øget fokus på digital dannelse og myndiggørelse, der peger direkte ind

i de kompetencer, der er i teknologiforståelse/erhvervsinformatik.

Forberedende Grunduddannelse (FGU)

I den Forberedende Grunduddannelse fra august 2019 er der indført et

nyt valgfag kaldet teknologiforståelse. Faget er et almendannende og

studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende.

Med henblik på at styrke elevernes forudsætninger for at begå sig og

deltage som unge digitale borgere i samfundet bidrager faget til, at ele-

verne opnår viden, færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde og

forholde sig analytisk, praktisk og produktivt til digitale teknologier.

FGU-institutionerne kan, men har ikke pligt til, at udbyde teknologifor-

ståelse. Børne- og Undervisningsministeriet er ikke bekendt med, hvor

mange steder faget udbydes, men da mindre skoler kan have udfordrin-

ger med at udvide antallet af fag, formodes udbuddet at være begrænset.

Gymnasieområdet

I forbindelse med gymnasiereformen i 2016 blev der indført informatik

som nyt fag på de gymnasiale uddannelser. Alle fire kompetenceområder

fra folkeskolens forsøgsfag teknologiforståelse er at finde i de faglige mål

for informatik. På stx kan informatik erstatte et af de obligatoriske na-

turvidenskabelige fag på C- og B-niveau. På htx kan informatik C erstatte

faget kommunikation og it C, mens informatik C er obligatorisk på hhx.

Faget kan desuden udbydes som valgfag på både C- og B-niveau på alle

gymnasiale uddannelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriets område

For så vidt angår de videregående uddannelser har uddannelses- og

forskningsministeren oplyst, at ministeriet understøtter teknologiforståel-

se og digital dannelse i forskellige projekter på de videregående uddan-

nelser. Dog bemærkes det, at der på tværs af de videregående uddannel-

ser ikke kan laves én fælles definition af teknologiforståelse eller digital

dannelse. Der er stor forskel på den teknologiforståelse en kommende

jurist, datalog eller folkeskolelærer skal have. Den teknologiforståelses-

faglighed, der er udviklet på grundskoleområdet, kan ikke direkte overfø-

res til de videregående uddannelser. Der er dog en opmærksomhed på

udviklingen og samspillet mellem de forskellige niveauer i uddannelsessy-

stemet. Herunder et overblik over udvalgte centrale projekter:

Læreruddannelsen

Uddannelses- og Forskningsministeriet understøtter sektorprojektet

Kompetenceløft for teknologiforståelse på læreruddannelsen,

der skal bidrage til, at

teknologiforståelse udvikles som faglighed på landets læreruddannelser.

Hvor Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsprojekt

Teknologiforståelse i uddannelse af lærere og øvrigt pædagogisk personale

(som er

nævnt ovenfor) har fokus på teknologiforståelse som selvstændigt fag,

matematik, billedkunst samt håndværk og design, har dette projekt fokus

på at afsøge mulighederne for at integrere teknologiforståelse i danskfa-

get og Pædagogik og Lærerfaglighed.

Det afsluttede forsknings- og udviklingsprojekt

Teknologiforståelse og digital

dannelse i læreruddannelsen

havde til formål at understøtte, at den nyeste

internationale viden om og praksiserfaringer med teknologiforståelse og

digitale kompetencer på uddannelsesområdet bliver implementeret på

landets læreruddannelser. Erfaringerne er ført videre i projektet med

opkvalificering i teknologiforståelse af undervisere på læreruddannelsen.

Digital handlingsplan og teknologisk upgrade

I 2019 blev der udmøntet midler til projekter på tværs af de videregående

uddannelser med det formål at øge undervisernes digitale kompetencer,

så de kan forbedre de studerendes digitale kompetencer.

Midlerne blev udmøntet til projekter på tværs af de videregående uddan-

nelsesinstitutionstyper, på tværs af uddannelser og på tværs af geografi.

De udvalgte projekter omhandler enten digital dannelse koblet op til en

specifik faglighed, såsom bygningsuddannelser, finansielle uddannelser

eller sundhedsuddannelser, eller til projekter der går på tværs af faglighed

og omhandler digitale kompetencer bredere.