Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt
2360127_0001.png
Departementet
Afdelingen for Dagtilbud og
Grundskoler
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Status for teknologiforståelse i undervisnings- og uddannelsessek-
toren
Børne- og Undervisningsministeriets område
Grundskole
Børne- og Undervisningsministeriet igangsatte i 2018
Forsøgsprogram om
teknologiforståelse i folkeskolen.
Formålet at indsamle viden om, hvordan
man i folkeskolen kan arbejde med teknologiforståelse integreret i eksi-
sterende fag og som selvstændigt fag.
Teknologiforståelse er en faglighed, der skal gøre eleverne i stand til at
forholde sig kritisk, konstruktivt og skabende til digitale teknologier.
Forsøgsfagligheden består af fire kompetenceområder:
Digital myndiggørelse
at kunne forholde sig kritisk og reflekterende til
digitale teknologier.
Digital design og designprocesser
at kunne tilrettelægge og gennemføre
designprocesser.
Computationel tankegang
at kunne modellere verden (virkelighed til
computermodel).
Teknologisk handleevne
at kunne arbejde med og forstå digitale tek-
nologier, herunder grundprincipper inden for programmering.
Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning
slutter ved
udgangen af skoleåret 2020/21. Slutevalueringen offentliggøres i efter-
året 2021. Af aftalen
”Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed”
fra januar
2019 fremgår, at folkeskoleforligskredsen efter forsøgets afslutning skal
drøfte forsøget
”med henblik på en politisk beslutning om at styrke teknologifor-
ståelse som en obligatorisk del af folkeskolens undervisning.”.
I den forbindelse vil
det ligeledes skulle besluttes, hvordan uddannelsen af kommende og
allerede uddannede lærere skal tilpasses herefter.
De 46 skoler, der indgår i forsøget, har fået mulighed for at fortsætte
med at undervise i teknologiforståelse i skoleårene 2021/22 og 2022/23.
Øvrige skoler har mulighed for at anvende materialer fra forsøget og
23. marts 2021
Sags nr.:21/04677
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om kommentar til henvendelse fra Ole Sejer Iversen og Jakob Harder om at få teknologiforståelse ind i hele uddannelsessystemet, til børne- og undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren
2360127_0002.png
integrere teknologiforståelse i de eksisterende fag i folkeskolens fagræk-
ke. Det er også muligt lokalt at oprette valgfag i teknologiforståelse i
udskolingen. Se findes inspirationsmaterialer på
www.tekforsøget.dk
og
https://emu.dk/grundskole/teknologiforstaaelse.
I
Forsøgsprogram om teknologiforståelse i folkeskolen
indgår også et kompeten-
ceudviklingsprojekt,
Teknologiforståelse i uddannelse af lærere og øvrigt pædago-
gisk personale,
hvor samtlige professionshøjskoler i samarbejde med fire
universiteter undersøger og afprøver, hvordan undervisere på lærerud-
dannelsen og efter-/videreuddannelsen kan kompetenceudvikles inden
for teknologiforståelse. Projektet afsluttes ved udgangen af 2021. Evalue-
ringen forventes offentliggjort primo 2022.
Erhvervsuddannelser
I 2019 blev erhvervsinformatik indført som grundfag på erhvervsskoler-
ne. Indholdet i faget læner sig tæt op ad forsøgsfagligheden for teknolo-
giforståelse i grundskolen. Erhvervsinformatik indgår i grundforløbet for
de erhvervsuddannelser, hvor de faglige udvalg har valgt at udbyde faget.
Alle erhvervsskoler har kunnet udbyde faget som valgfag fra august
2019. Pt. er der 18 erhvervsuddannelser, hvor faget indgår i grund- eller
hovedforløb. Der er i 2020 gennemført fire kursusdage (webinarer) for
undervisere i faget. På
https://emu.dk/eud/erhvervsinformatik
kan un-
derviserne finde vejledning og inspiration til undervisningen.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er i gang med at revidere er-
hvervsfagene på grundforløbets første del, der blandt andet vil medføre
et øget fokus på digital dannelse og myndiggørelse, der peger direkte ind
i de kompetencer, der er i teknologiforståelse/erhvervsinformatik.
Forberedende Grunduddannelse (FGU)
I den Forberedende Grunduddannelse fra august 2019 er der indført et
nyt valgfag kaldet teknologiforståelse. Faget er et almendannende og
studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende.
Med henblik på at styrke elevernes forudsætninger for at begå sig og
deltage som unge digitale borgere i samfundet bidrager faget til, at ele-
verne opnår viden, færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde og
forholde sig analytisk, praktisk og produktivt til digitale teknologier.
FGU-institutionerne kan, men har ikke pligt til, at udbyde teknologifor-
ståelse. Børne- og Undervisningsministeriet er ikke bekendt med, hvor
mange steder faget udbydes, men da mindre skoler kan have udfordrin-
ger med at udvide antallet af fag, formodes udbuddet at være begrænset.
Gymnasieområdet
I forbindelse med gymnasiereformen i 2016 blev der indført informatik
som nyt fag på de gymnasiale uddannelser. Alle fire kompetenceområder
fra folkeskolens forsøgsfag teknologiforståelse er at finde i de faglige mål
2
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om kommentar til henvendelse fra Ole Sejer Iversen og Jakob Harder om at få teknologiforståelse ind i hele uddannelsessystemet, til børne- og undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren
2360127_0003.png
for informatik. På stx kan informatik erstatte et af de obligatoriske na-
turvidenskabelige fag på C- og B-niveau. På htx kan informatik C erstatte
faget kommunikation og it C, mens informatik C er obligatorisk på hhx.
Faget kan desuden udbydes som valgfag på både C- og B-niveau på alle
gymnasiale uddannelser.
Uddannelses- og Forskningsministeriets område
For så vidt angår de videregående uddannelser har uddannelses- og
forskningsministeren oplyst, at ministeriet understøtter teknologiforståel-
se og digital dannelse i forskellige projekter på de videregående uddan-
nelser. Dog bemærkes det, at der på tværs af de videregående uddannel-
ser ikke kan laves én fælles definition af teknologiforståelse eller digital
dannelse. Der er stor forskel på den teknologiforståelse en kommende
jurist, datalog eller folkeskolelærer skal have. Den teknologiforståelses-
faglighed, der er udviklet på grundskoleområdet, kan ikke direkte overfø-
res til de videregående uddannelser. Der er dog en opmærksomhed på
udviklingen og samspillet mellem de forskellige niveauer i uddannelsessy-
stemet. Herunder et overblik over udvalgte centrale projekter:
Læreruddannelsen
Uddannelses- og Forskningsministeriet understøtter sektorprojektet
Kompetenceløft for teknologiforståelse på læreruddannelsen,
der skal bidrage til, at
teknologiforståelse udvikles som faglighed på landets læreruddannelser.
Hvor Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsprojekt
Teknologiforståelse i uddannelse af lærere og øvrigt pædagogisk personale
(som er
nævnt ovenfor) har fokus på teknologiforståelse som selvstændigt fag,
matematik, billedkunst samt håndværk og design, har dette projekt fokus
på at afsøge mulighederne for at integrere teknologiforståelse i danskfa-
get og Pædagogik og Lærerfaglighed.
Det afsluttede forsknings- og udviklingsprojekt
Teknologiforståelse og digital
dannelse i læreruddannelsen
havde til formål at understøtte, at den nyeste
internationale viden om og praksiserfaringer med teknologiforståelse og
digitale kompetencer på uddannelsesområdet bliver implementeret på
landets læreruddannelser. Erfaringerne er ført videre i projektet med
opkvalificering i teknologiforståelse af undervisere på læreruddannelsen.
Digital handlingsplan og teknologisk upgrade
I 2019 blev der udmøntet midler til projekter på tværs af de videregående
uddannelser med det formål at øge undervisernes digitale kompetencer,
så de kan forbedre de studerendes digitale kompetencer.
Midlerne blev udmøntet til projekter på tværs af de videregående uddan-
nelsesinstitutionstyper, på tværs af uddannelser og på tværs af geografi.
De udvalgte projekter omhandler enten digital dannelse koblet op til en
specifik faglighed, såsom bygningsuddannelser, finansielle uddannelser
eller sundhedsuddannelser, eller til projekter der går på tværs af faglighed
og omhandler digitale kompetencer bredere.
3