BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om, hvilke regler der er forbundet med etablering af skovbørnehaver, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 150 (Alm. del):

I brev af 23. februar 2021 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane

Nørby (V) og ikkemedlem af udvalget (MFU) Heidi Bank (V) stillet mig

følgende spørgsmål:

Spørgsmål 150:

Vil ministeren, evt. med bidrag fra andre ministre, redegøre detaljeret for,

hvilke regler der er forbundet med etablering af skovbørnehaver? Vil mi-

nisteren i den forbindelse redegøre særskilt for, hvilke barrierer ministe-

ren vurderer, at der kan være ved at etablere skovbørnehaver? Vil mini-

steren endvidere redegøre for, om der kan være udfordringer forbundet

med, at en kommune vil etablere flere skovbørnehaver? Svaret bedes op-

delt på selvejende, private og kommunale skovbørnehaver.

Endeligt svar

Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret

for dagtilbuddene, og som tilrettelægger dagtilbudsstrukturen i kommu-

nen. Dagtilbud kan efter dagtilbudsloven etableres som daginstitutioner

eller dagpleje og drives som henholdsvis kommunale daginstitutioner,

selvejende og udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner, kommunal

og privat dagtilbud, jf. lovens § 19, stk. 2-5, og § 21, stk. 2 og 3.

Dagtilbudsloven fastsætter ikke særlige regler for etablering af skovbør-

nehaver. Det er i forlængelse heraf den enkelte kommune, som beslutter,

om der skal etableres kommunale dagtilbud i kommunen, hvor børnene

er i skoven hver dag

–

i det følgende omtalt som en skovbørnehave.

I forlængelse heraf kan kommunen indgå en driftsaftale med en selv-

ejende eller udliciteret daginstitution, som ønsker at drive institutionen

som en skovbørnehave.

En privat leverandør, som ønsker at etablere en privatinstitution efter

dagtilbudslovens § 19, stk. 5, har etableringsret, hvis den kan sandsynlig-

gøre, at den kan leve op til de kvalitetskrav, der stilles til dagtilbud efter

dagtilbudsloven og de godkendelseskriterier, som kommunen har opstil-

let, jf. dagtilbudslovens § 20. Privatinstitutionen kan inden for rammerne

af ovenstående beslutte at drive institutionen som en skovbørnehave.

22. marts 2021

Sags nr.:

21/06475

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om, hvilke regler der er forbundet med etablering af skovbørnehaver, til børne- og undervisningsministeren

Regler om et sundt frokostmåltid i dagtilbud

Efter dagtilbudslovens § 16 a skal alle børn i kommunale daginstitutio-

ner, selvejende og udliciterede daginstitutioner og privatinstitutioner til-

bydes et sundt frokostmåltid hver dag. Forældrene kan dog beslutte at

fravælge frokostmåltidet efter nærmere retningslinjer, jf. lovens § 16 b,

stk. 1 og 3.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at børn i kommunale, selvejende og

udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, der hovedsagelig anven-

der skovens areal eller lignende naturområder som grundlag for barnets

ophold i daginstitutionen (skovbørnehaver), ikke skal omfattes af et

sundt frokostmåltid, jf. lovens § 16 a, stk. 4.

Ud over reglerne om et sundt frokostmåltid, som særskilt regulerer fro-

kostmåltidet i relation til skovbørnehaver, fastsætter dagtilbudsloven ikke

særlige regler for skovbørnehaver.

Regler vedr. skovbørnehaver fastsat i anden lovgivning

Der er dog regler i anden lovgivning, som skal iagttages, hvis man ønsker

at etablere en skovbørnehave. Der er på den baggrund indhentet bidrag

fra Indenrigs- og Boligministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Føde-

varer, Landbrug og Fiskeri og Beskæftigelsesministeriet til besvarelse af

spørgsmålet.

Indenrigs- og boligministeren har oplyst følgende om regler i plan- og

byggelovgivningen:

”Efter

planlovens § 35, stk. 1, må der i landzone ikke uden landzonetilla-

delse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyg-

gelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyg-

gede arealer. Etablering af skovbørnehaver vil således som udgangspunkt

kræve landzonetilladelse, fx ved opførelse af bebyggelse til brug for skov-

børnehaver, ibrugtagning af eksisterende bebyggelse til skovbørnehaver

og indretning af varige legepladser m.v. Afgørelsen af om der bør gives

landzonetilladelse træffes af kommunen efter en konkret vurdering af

bl.a. hensyn til planlægningsmæssige forhold, herunder trafikale adgangs-

forhold, og landskabs- og naturværdierne i området. Kommunalbestyrel-

sens afgørelse efter planloven kan påklages til Planklagenævnet.

Bebyggelse til skovbørnehaver skal opføres, så de lever op til kravene i

byggelovgivningen, herunder fx reglerne om konstruktioner, brandsik-

kerhed og indeklima. Der skal indhentes byggetilladelse hos den rele-

vante kommune, inden en ny skovbørnehave opføres eller undergår væ-

sentlig renovering”.

Miljøministeren har oplyst, at spørgsmålet har været forelagt Miljøstyrel-

sen, der oplyser følgende:

”Skovloven

(Lovbekendtgørelse nr. 315 af 28. marts 2019 om skove)

Efter skovloven (jf. skovlovens § 11, stk. 1) er der et forbud mod opfø-

relse af byggeri, anlæg m.v. i fredskov. Dette forbud gælder dog ikke for

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om, hvilke regler der er forbundet med etablering af skovbørnehaver, til børne- og undervisningsministeren

spejderhytter, skovbørnehaver og lignende byggeri, der særligt tilgodeser

børns og unges friluftsliv (jf. skovlovens § 11, stk. 2, nr. 2). Det betyder,

at byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv, kan opføres

uden dispensation fra skovloven. Dog skal beliggenheden af byggeriet

godkendes af Miljøstyrelsen, jf. bekendtgørelse om opførelse af spejder-

hytter, skovbørnehaver og lignende i fredskov (Bekendtgørelse nr. 864 af

27. juni 2016).

Udgangspunktet for opførelse af skovbørnehaver er, at der skal være tale

om beskedent byggeri, der ikke kan forveksles med egentlige børneinsti-

tutioner, kursusejendomme eller lignende (jf. bemærkningerne til skovlo-

vens § 11, stk. 4).

De konkrete krav til udformningen af byggeriet fremgår af den nævnte

bekendtgørelse og indebærer blandt andet, at bygningens grundareal

højst må være 40 m2, og at bygningen skal opføres i træ. Bygningen må

indrettes med toilet, som ikke kræver kloakering, bad, vand, varme, elek-

tricitet, køkken og pejs.

Bygningen skal anbringes på et sammenhængende fredskovspligtigt areal

på mindst 20 ha. Ønskes der mere end én skovbørnehave, er der yderli-

gere størrelseskrav til ejendommens fredskovspligtige areal. Disse meget

præcise størrelsesgrænser og krav fremgår ligeledes af bekendtgørelsen.

Byggeri, der ikke opfylder kravene i bekendtgørelsen, kan ikke opføres

uden dispensation efter skovlovens § 38, jf. § 11, stk. 1. Tilsvarende gæl-

der for byggeri, der kræver, at der foretages terrænændringer, herunder

kloakering (jf. bekendtgørelsens § 6.). Det fremgår af skovlovens § 38, at

når særlige grunde taler for det, kan der dispenseres fra skovlovens § 11,

stk. 1. Praksis for dispensation til byggeri i fredskov er restriktiv.

Der er efter skovloven ingen særlige regler for henholdsvis kommunale,

selvejende eller private institutioner.

Naturbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 om naturbe-

skyttelse)

Efter naturbeskyttelsesloven må der ikke placeres bebyggelse, camping-

vogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove (skovbygge-

linjen). For privatejede skove gælder dette dog kun, hvis arealet udgør

mindst 20 ha sammenhængende skov (jf. naturbeskyttelseslovens § 17,

stk. 1). Hvis der skal opføres bygninger, herunder skovbørnehaver, inden

for skovbyggelinjen, kræver det en dispensation (jf. naturbeskyttelseslo-

vens § 65, stk. 1. Opførelsen kan dog være omfattet af undtagelserne i lo-

vens § 17, stk. 2-4) fra kommunen.

Adgangen i skove er reguleret i naturbeskyttelsesloven (jf. naturbeskyttel-

sesloven § 23) og adgangsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 852 af 27.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om, hvilke regler der er forbundet med etablering af skovbørnehaver, til børne- og undervisningsministeren

juni 2016 om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i natu-

ren). Heri fremgår det blandt andet, at det i private skove kun er tilladt at

færdes på veje og stier fra kl. 6 til solnedgang (jf. naturbeskyttelseslovens

§ 23, stk. 5). Dertil kommer, at daglig/meget hyppig færdsel til og fra en

skovbørnehave kræver tilladelse fra skovejeren (denne aktivitet vurderes

at falde ind under § 7, stk. 2, i adgangsbekendtgørelsen). En ejer kan dog,

i det omfang det ikke strider mod andre bestemmelser give tilladelse til

andet og mere, end det der følger af reglerne i naturbeskyttelsesloven og

adgangsbekendtgørelsen (jf. adgangsbekendtgørelsen § 25, stk. 2).”.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har indhentet bidrag fra

Fødevarestyrelsen, som har oplyst følgende:

”En

skovbørnehave kan være en fødevarevirksomhed. Hvis børnehaven

alene serverer frugt og hjælper børnene med deres madpakker, er den en

fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen og skal ikke være registeret

hos Fødevarestyrelsen. Fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen er

ikke omfattet af de almindelige bestemmelser om indretning og drift,

men som fødevarevirksomhed har børnehaven altid ansvaret for, at bør-

nene ikke bliver syge af den mad, som børnehaven fremstiller og serverer

for dem.

Har skovbørnehaven en egentlig madordning, kan den ikke være under

bagatelgrænsen, men skal registreres som fødevarevirksomhed hos Føde-

varestyrelsen. Som udgangspunkt er en registreret fødevarevirksomhed

omfattet af de almindelige bestemmelser om indretning og drift, men det

accepteres, at tilberedning af mad foregår under primitive forhold, f.eks.

at varmebehandling foregår over bål. Det er fødevarevirksomhedens an-

svar, at der er rutiner til at sikre, at maden ikke forurenes. Fødevaresty-

relsen fører kontrol med registrerede fødevarevirksomheder.

Uanset om skovbørnehaven er fødevarevirksomhed under eller over ba-

gatelgrænsen, må børnene gerne inddrages i tilberedning og servering af

maden. Kravene er de samme, uanset om børnehaven er selvejende, pri-

vat eller kommunal. Hvis børnene alene spiser deres medbragte mad, er

børnehaven ikke en fødevarevirksomhed.”.

Beskæftigelsesministeriet har bedt om bidrag fra Arbejdstilsynet, hvor

Arbejdstilsynet har oplyst følgende:

”Der

gælder ikke særlige krav i arbejdsmiljølovgivningen til etablering af

skovbørnehaver. Arbejde i skovbørnehaver er derfor omfattet af de al-

mindelige arbejdsmiljøregler, herunder reglerne om indretning af arbejds-

stedet. Ved etablering af en skovbørnehave vil reglerne om faste arbejds-

steders indretning eller reglerne om skiftende arbejdssteders indretning

finde anvendelse, alt efter hvordan skovbørnehaven etableres.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om, hvilke regler der er forbundet med etablering af skovbørnehaver, til børne- og undervisningsministeren

Indretning af arbejdsstedet

Der er krav til indretningen af arbejdsstedet i arbejdsmiljølovgivningen.

På arbejdsgiverens bedriftsområde gælder bekendtgørelse om faste ar-

bejdssteders indretning. Arbejdsgiverens bedriftsområde omfatter alle

bygninger mv., som virksomhedens ansatte har adgang til som led i deres

arbejde, og arealer i umiddelbar tilknytning hertil. Reglerne indeholder

krav til arbejdsplads, arbejdsrum, inventar, temperaturforhold, ventila-

tion, belysning og velfærdsforhold mv.

Uden for disse bygninger og arealer, og uden for arbejdsgiverens eget be-

driftsområde gælder bekendtgørelse om skiftende arbejdssteders indret-

ning. Bekendtgørelse om skiftende arbejdssteders indretning indeholder

nogle mere overordnede og generelle krav til indretning af arbejdsstedet

og indeholder hertil en række krav til velfærdsforhold som fx adgang til

toilet eller håndvask.

Forholdet til bygningsreglementet

Efter bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning tilhører daginsti-

tutioner en erhvervskategori, hvor arbejdsprocessen ikke har en afgø-

rende betydning for bygningens udformning. Ifølge bekendtgørelsen stil-

les der på den baggrund ikke krav til skovbørnehavers bygningsmæssige

udformning og indretning ud over de minimumskrav til indretning, der

var gældende i bygningsreglementet på det tidspunkt, hvor skovbørneha-

ven blev indrettet.”.

Som det fremgår af ovenstående, er der en række regler i forskellige love,

der vil skulle iagttages, hvis man ønsker at etablere en skovbørnehave,

hvilket kan udgøre en barriere for etablering af en skovbørnehave. Samti-

dig fremgår det også af ovenstående, at reglerne i flere tilfælde tager sær-

skilt højde for skovbørnehaver via mere lempelige regler for disse. I for-

bindelse med eventuelle udfordringer ved at etablere flere skovbørneha-

ver er ministeriet ikke bekendt med andre udfordringer end dem, der er

angivet ovenfor i skovloven jf. bidrag fra miljøministeren.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at ovenfor nævnte regler vurderes at

være de mest relevante i relation til etablering af skovbørnehaver, men at

der kan være regler, som ministeriet ikke er bekendt med, og som derfor

ikke fremgår af ovenstående.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil