Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 149 (Alm. del):
I brev af 22. februar 2021 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thu-
lesen Dahl (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 149:
”Vil
ministeren kommentere BUU alm. del
–
bilag 113 fra 20 organisati-
oner med et opråb om bedre forhold for elever og studerende med han-
dicap i uddannelsessystemet? Vil ministeren herunder redegøre for, om
ministeren vil handle på de seks indsatsområder, som organisationerne
foreslår?”
Svar:
Der skal være gode muligheder for, at alle unge kan tage en uddannelse i
Danmark - det gælder også unge med et handicap, der selvfølgelig har
meget at bidrage med til samfundet. Derfor ser vi fra regeringens side
også løbende på, om der er steder, hvor vi kan tage initiativ til at forbed-
re forholdene for unge med handicap, så flere kommer godt igennem
uddannelsessystemet og videre ud på arbejdsmarkedet. De seks indsats-
områder, som organisationerne fremhæver, taler ind i det arbejde.
Indsatsområde 1:
Folketinget behandlede sidste år beslutningsforslag B 99
om en helhedsorienteret studieplan for studerende med handicap. Det
resulterede i en beretning fra Uddanneles- og Forskningsudvalget, hvori
et flertal pålagde regeringen at undersøge, hvilke initiativer der kan tages
for at mindske uligheden i uddannelsessystemet for personer med handi-
cap, hvoraf et initiativ f.eks. kan være en helhedsorienteret studieplan.
Det er regeringen fortsat ved at undersøge.
Som regeringen også i forbindelse med behandlingen af B 99 gav udtryk
for, er det for os at se afgørende, at der kan findes lokale og individuelle
løsninger på de videregående uddannelsesinstitutioner. Det kræver en høj
grad af fleksibilitet så institutionerne, sammen med den enkelte stude-
rende, bedst muligt kan håndtere de konkrete udfordringer, som et gi-
vent handicap giver og som også fungerer i den praktiske virkelighed. En
helhedsorienteret studieplan kunne være et eksempel på et værktøj, som
de videregående uddannelsesinstitutioner kan gøre brug af, hvis de i sam-
spil med den enkelte studerende vurderer, at det giver mening for dem.
22. marts 2021
Sags nr.:21/04477