Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt
2347892_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 138 (Alm. del):
I brev af 8. februar 2021 har udvalget efter ønske fra Astrid Carøe (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 138:
”Hvad
mener ministeren om LGBT+ Ungdoms og LGBT+ Danmarks
anbefalinger på baggrund af rapporten ”Stop diskrimination i skolen”
udarbejdet af LGBT+ Ungdom, herunder at lave en landsdækkende
kampagne, nedsætte en arbejdsgruppe til fremme af en mere inklude-
rende og mangfoldig skole og gennemføre en separat anonym trivselsmå-
ling i tillæg til den årlige trivselsmåling på skolerne?”
Svar:
Rapporten indikerer desværre, at for mange LGBTI-elever mistrives og
lider af ensomhed. Det skal vi tage meget alvorligt. Alle skal kunne være
sig selv i skolen og en del af det fællesskab, som skolen tilbyder.
Skolerne skal allerede i dag undervise i mangfoldighed i forhold til køn,
krop og seksualitet som en del af sundheds- og seksualundervisning og
familiekundskab i grundskolen. Derfor mener regeringen ikke, at løsnin-
gen er yderligere lovkrav. I stedet skal vi understøtte skolerne i at sikre
alle elevers trivsel. Jeg har i den forbindelse med interesse læst de anbefa-
linger, der er anført i rapporten fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Dan-
mark.
Der blev på finansloven for 2021 afsat 15 mio. kr. de kommende tre år
til styrkelse af seksualundervisningen i grundskolen. Samtidig er et vejled-
nings- og inspirationsmateriale til lærere og ledere i grundskolen og på
ungdomsuddannelserne under udarbejdelse. Materialet omhandler, hvilke
udfordringer elever med LGBTI-identitet kan møde, hvordan deres triv-
sel kan understøttes, og hvordan åbenhed og forståelse blandt klasse-
kammerater kan fremmes.
8. marts 2021
Sags nr.: 21/03411
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om LGBT+ Ungdoms og LGBT+ Danmarks anbefalinger på baggrund af rapporten Stop diskrimination i skolen udarbejdet af LGBT+ Ungdom, til børne- og undervisningsministeren
Regeringen har endvidere besluttet, at der skal nedsættes et Trivselsråd i
2021. Trivselsrådet skal arbejde for alle børn og unges trivsel, men også
have et særskilt fokus på trivslen blandt LGBTI-elever.
Det er mit håb og min forventning, at ovennævnte tiltag kan være med til
at starte den kulturændring, der er behov for.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2