Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 116 (Alm. del):
I brev af 22. januar 2021 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 116:
Vil ministeren med bidrag fra finansministeren oplyse, hvilken effekt det
faglige efterslæb vil få for BNI, at skoleårgangen 2019/20 og 2020/21
har været udsat for nedlukninger og derved fjernundervisning? Dette
bedes opgjort for 0.-9. klasse og for ungdomsuddannelserne fordelt på
hhv. tekniske- og studiekompetencegivende ungdomsuddannelser, her-
under hf og FGU.
Svar:
Der foreligger ikke sikker viden om, hvordan de coronarelaterede ned-
lukninger og derved fjernundervisning i grundskolen og på ungdomsud-
dannelserne i 2020 og 2021 har påvirket elevernes faglige udvikling, jf.
rapporten fra den økonomiske ekspertgruppe af 6. maj 2020, hvor det
fremgår, at ”… der er meget svage holdepunkter
for at skønne over
blandt andet en marginal reduktion i den fysiske undervisning og mulig-
hederne for indhentning af læringstab”.
I den faglige referencegruppes vurdering vedrørende genåbning fra janu-
ar 2021 vurderes skolegangen også at blive negativt berørt i en periode
med fjernundervisning, og at konsekvenserne kan være stigende over tid.
Regeringens økonomiske ekspertgruppe bragte i deres rapport af 6. maj
2020 et regneeksempel på læringstabet. Eksperternes regneeksempel er
baseret på en række antagelser, men anskueliggør, at tabet potentielt kan
være stort (i regneeksemplet således 250 mio. kr. om dagen inkl. ung-
domsuddannelser). Denne beregning tager udgangspunkt i, at der er ned-
sat læring for 20 pct. af alle børn og unge (skønsmæssigt svarende til
socialt udsatte børn og unge)
19. februar 2021
Sags nr.:21/01856