Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt
2338268_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 116 (Alm. del):
I brev af 22. januar 2021 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 116:
Vil ministeren med bidrag fra finansministeren oplyse, hvilken effekt det
faglige efterslæb vil få for BNI, at skoleårgangen 2019/20 og 2020/21
har været udsat for nedlukninger og derved fjernundervisning? Dette
bedes opgjort for 0.-9. klasse og for ungdomsuddannelserne fordelt på
hhv. tekniske- og studiekompetencegivende ungdomsuddannelser, her-
under hf og FGU.
Svar:
Der foreligger ikke sikker viden om, hvordan de coronarelaterede ned-
lukninger og derved fjernundervisning i grundskolen og på ungdomsud-
dannelserne i 2020 og 2021 har påvirket elevernes faglige udvikling, jf.
rapporten fra den økonomiske ekspertgruppe af 6. maj 2020, hvor det
fremgår, at ”… der er meget svage holdepunkter
for at skønne over
blandt andet en marginal reduktion i den fysiske undervisning og mulig-
hederne for indhentning af læringstab”.
I den faglige referencegruppes vurdering vedrørende genåbning fra janu-
ar 2021 vurderes skolegangen også at blive negativt berørt i en periode
med fjernundervisning, og at konsekvenserne kan være stigende over tid.
Regeringens økonomiske ekspertgruppe bragte i deres rapport af 6. maj
2020 et regneeksempel på læringstabet. Eksperternes regneeksempel er
baseret på en række antagelser, men anskueliggør, at tabet potentielt kan
være stort (i regneeksemplet således 250 mio. kr. om dagen inkl. ung-
domsuddannelser). Denne beregning tager udgangspunkt i, at der er ned-
sat læring for 20 pct. af alle børn og unge (skønsmæssigt svarende til
socialt udsatte børn og unge)
19. februar 2021
Sags nr.:21/01856
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 116: Spm. om, hvilken effekt det faglige efterslæb vil få for BNI, at skoleårgangen 2019/20 og 2020/21 har været udsat for nedlukninger og derved fjernundervisning, til børne- og undervisningsministeren
Regneeksemplet kan dog ikke anvendes direkte til en vurdering af læ-
ringstabet ved forårets nedlukning af skoler og dagtilbud. Det skyldes
blandt andet, at metoden ikke tager højde for muligheden for, at dele af
læringstabet kan indhentes senere,
jf. bl.a. svar til Finansudvalgets spørgsmål
nr. 355 (Alm. del) af 8. september 2020.
I forlængelse heraf er det ligeledes uklart, hvilken effekt det eventuelle
faglige efterslæb vil få for BNI.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2