Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 109 (Alm. del):
I brev af 8. januar 2021 har udvalget efter ønske fra Marie Bjerre (V) stil-
let mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 109:
Vil regeringen i forlængelse af sin anbefaling om, at man som forældre
skal overveje, om man kan holde sine børn hjemme i stedet for at sende
dem i daginstitution, tilbagebetale forældrebetalingen for dagtilbud til de
forældre, som har mulighed for at holde sine børn hjemme?
Svar:
På regeringens pressemøde den 5. januar 2021 blev det igen meldt ud, at
dagtilbud mv. holdes åbne, da det er vurderingen, at det er sundheds-
mæssigt forsvarligt og afgørende for at holde samfundet i gang. Som det
også tidligere er meldt ud, opfordres forældre, der har mulighed for det,
til at holde børn hjemme fra dagtilbud. Det kan fx være forældre, der
selv er hjemsendte, men ikke kan passe deres arbejde hjemmefra.
Det kan oplyses, at fordi dagtilbuddene er åbne for alle børn, og der
alene er tale om en opfordring til at holde børn hjemme, har forældrene
ikke krav på at få tilbagebetalt forældrebetalingen. Det er dog muligt lo-
kalt at lave løsninger med fx midlertidig udmeldelse, hvis kommunerne
ønsker at holde forældrene fri for betaling i en periode.
13. januar 2021
Sags nr.:21/00633
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil