BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om, hvad regeringen har foretaget sig i sagen om Havregården kostskole, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Fortsættelse af åbent samråd fra den 25. november 2020

–

BUU alm. del

samrådsspørgsmål F om tilsynsforløbet med Havregården Kostskole, her-

under samarbejdet mellem STUK, Socialtilsyn Hovedstaden og Arbejds-

tilsynet, samt hvad regeringen vil gøre fremadrettet for at sikre, at der

ikke sker noget tilsvarende igen.

Samrådstale

Børne- og Undervisningsudvalget

2-3 minutter

Torsdag den 17. december 2020, kl. 10.15-11.15

Lokale 2-133 på Christiansborg

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om, hvad regeringen har foretaget sig i sagen om Havregården kostskole, til børne- og undervisningsministeren

Disposition

Indledning

Forslag til tiltag

Igangsatte tiltag

Afslutning

1. Indledning



Tak for det og jeg vil egentlig gerne tage fat i noget af det sidste som fru Mette

Thiesen siger, nemlig hvordan man vil undgå, at det her bliver en kastebold

om, hvem der har lavet fejlen, fordi jeg tror i virkeligheden, at vi skal prøve at

starte lidt oppe i helikopteren, det gjorde jeg også på det sidste samråd. Det er

fuldstændig rigtigt, der kom en meget stor mængde papirer umiddelbart dagen

inden, og derfor indledte jeg sidste samråd med at sige, at jeg synes, at vi

skulle have et samråd til, så der er anledning til, at man kunne få læst tingene

ordentligt igennem. Det synes jeg, er det mest rimelige.



Lad os starte lidt oppe i helikopteren, fordi jeg tror, at når vi skal tage drøftel-

sen af, hvordan vi undgår, at sådan noget her sker, så bliver man nødt til at gå

på to ben. Det indledte jeg også med sidst.



Der er både den del, der handler om, hvordan området for udsatte børn og unge

er organiseret. Hvad er det for nogle dagligdagsmekanismer, der gør, at der er

styr på tingene. Det mener jeg, er den ene debat. Den anden debat er: Hvordan

fungerer den kontrolmekanisme, der skal kontrollere, at alt er, som det bør

være.



Vi må ikke løsrive de to debatter fra hinanden. Man kan stramme et tilsyn nok

så meget, men hvis ikke der er styr på hverdagen og på reglerne og rammerne

omkring hverdagen, så er vi lige vidt.



Derfor har jeg også over for ministeriet gjort klart, at vi

–

når vi kigger de her

sager igennem, skal holde et skarpt blik på begge de to ting samtidig. Både den

lovgivning, der er generelt, og den måde, vi har hverdagen på og tilsyn med

hverdagen på. Ellers er jeg bekymret for, at vi ikke får tætnet sikkerhedsnettet

nok.



Der har været en stor drøftelse om specialeplanlægning på hele socialområdet

og specialundervisningsområdet, altså det at gå ind og få taget stilling til, hvad

det er for kompetencer, der skal være til stede her, for at man kan have at gøre

med den her målgruppe.



Hvis vi ser på både Havregården og Esrum Kostskole, så er det, der går igen,

og det er ret typisk for socialområdet, at der er målgruppeproblematikker. Altså

lige præcis matchet mellem om der er de kompetencer, de pædagoger og speci-

aler til stede på det sted, hvor man anbringer, som passer sammen med den

målgruppe, man får anbragt.



Så det er en problemstilling, når man har arbejdet med socialområdet i mange

år, som man støder på utrolig tit. Derfor har regeringen taget initiativ til at få

lavet en specialeplanlægning på Socialministeriets område og på Under-

visningsministeriets område. Det er mit bud, også i forhold til, hvad jeg vil

komme tilbage med til Folketingets partier.



Der findes fantastiske, gode steder, som er privat organiseret med ildsjæle, som

har arbejdet med problematikker, som de beskæftiger sig med i en menneskeal-

der, og som har så ufatteligt meget godt at byde på, men de er meget langt væk

fra forvaltningen i hverdagen. Det har den fordel, at der er nogle ildsjæle, der

kan løbe derudaf med noget specialiseret, de kan.



Der er den ulempe, at hvis det er et sted, hvor tingene ikke fungerer så godt, så

er man meget langt væk fra forvaltningen. Vi har fx organiseret det på den

måde på dagtilbudsområdet, at de selvejende institutioner kan have en drifts-

overenskomst med kommunen, og man derved har en enighed om, hvilke kva-

litetsstandarder, der skal være til stede for, at man kan have det.



Det synes jeg egentlig er en farbar vej. Man kan være privat organiseret, men

primært offentligt finansieret og med nogle kvalitetsstandarder, som man er

enig med kommune og forvaltning om. Herved får forvaltningen en dagligdags

snabel ned i, hvad der foregår de forskellige steder.



Vi bliver nødt til at have en drøftelse med hinanden om dette på et tidspunkt,

fordi en del af det vil kræve lovændringer. Jeg har bedt mit ministerium om at

kigge nærmere på området med de interne skoler for lang tid siden, og det vil

være noget af det, vi kommer til at drøfte i den kommende samling. Her vil jeg

også bede om

–

oven på problemet med Havregården

–

at vi kigger på de øv-

rige lignende steder.



Så vil jeg gerne gå lidt konkret til de ting, som vi gør i forhold til tilsynet, så

dem løber jeg igennem nu, så I kan få det samlede overblik.

2. Forslag til tiltag



Vi skal have styrket samarbejdet mellem myndighederne for at undgå silo-

problematikker. Der skal etableres en stærkere og bedre koordination mellem

Social- og Indenrigsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Under-

visningsministeriet og deres respektive ansvarsområder. Vi skal sikre gensidig

orientering og inddragelse om problematiske forhold samt følge systematisk

op.



Der skal etableres klare retningslinjer for STUK's tilsyn med skoler, dvs. til-

synene på mit område, der skal vi have klare retningslinjer for tilsynet med

skoler, og vi skal undersøge, om der er behov for at justere lovgivningen med

henblik på at understøtte en mere effektiv og betryggende tilsynsindsats. I den

forbindelse bør vi også, efter min mening, se på sanktionsmulighederne.



Ansvarsfordelingen mellem STUK og socialtilsynet er ikke klar nok, da

hverken socialtilsynet eller STUK i dag har formelt ansvar for at føre tilsyn

med socialfaglige forhold, herunder den socialfaglige ledelseskompetence på

fri- og privatskoler med kostafdeling, som er godkendt som anbringelsessteder.

Fx hvorvidt skolelederen har de fornødne socialpædagogiske kompetencer for

at kunne håndtere den elevgruppe, som skolen er godkendt til som anbringel-

sessted. Det er simpelthen uklart, hvem der har det ansvar. Det må ikke være

uklart, og det er noget, vi vil vende tilbage til.



Det er en af de siloer, som jeg taler om meget præcist. Hvis ingen har det for-

melle ansvar, bliver det hurtigt de andres ansvar, og så lander vi præcis der,

hvor fru Mette Thiesen siger, nemlig at ingen reagerer, fordi alle tænker, at de

andre har ansvaret. Det skal afklares, hvem der har ansvaret, og så er det vig-

tigt, at man kan reagere konsekvent, men også prompte, fordi tid betyder noget,

når vi taler om børn og unge, der er i klemme.



Samtlige tilsyn skal forpligtes til at rapportere fund til hinanden og følge op

på, at de øvrige tilsyn også reagerer på den måde, de skal. Det er det, jeg på

sidste samråd kaldte dobbeltalarm. Det vil sige, at selvom det ikke er det ene

tilsyns opgave at følge op på noget bestemt, så skal man ikke bare give en in-

formation, men skal også følge op på, om det tilsyn der har ansvaret så faktisk

også får gjort noget ved det, fordi med de dobbeltalarmsystemer, der tætner vi

muligheden for eller mindsker risikoen for, at noget falder mellem to stole, og

der ikke bliver reageret, som tilfældet har været omkring det her med Havre-

gården



Regelgrundlaget skal helt generelt omkring fri- og privatskoler, efterskoler

og frie fagskoler som anbringelsessteder kigges igennem. Der vil jeg lægge op

til at tage en drøftelse af, om det er den bedste måde at organisere sig på. Det er

en drøftelse mellem Folketingets partier, hvor jeg mener, at vi skal overveje

grundigt, om det er den bedste måde at organisere sig på, eller om man kan

finde andre former. Det kan enten være i form af kvalitetsstandarder, hvor man

bliver koblet op på en forvaltning, men det kan også være i andre former, men

jeg tror det er vigtigt, at vi går ind og kigger på lige præcis den her konstruk-

tion med, at fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler, som jo egentlig

er sat i verden for noget andet, kan godkendes som anbringelsessteder, og hvad

er det, der skal til for, at man kan det, fordi nu har vi at gøre med målgruppe-

mismatch her. Jeg synes godt, man kunne overveje, om det er den bedste måde,

at gøre det på.



Kommunernes myndighedsansvar skal styrkes. Kommunernes rolle og an-

svar for de skoletilbud, der er beliggende i deres eget geografiske område, altså

i deres kommuner og som modtager anbragte børn, skal efter min mening styr-

kes. Det styrkede myndighedsansvar skal sikre, at eleverne får opfyldt deres

retskrav på undervisning, og

at der er et løbende øje på dem og ikke ”kun”

tilsynsbesøg, der kommer. Der mener jeg simpelthen, at vi skal overveje, om

der skal mere til.



Der skal laves en evaluering af specialundervisningsområdet og en speciale-

planlægning, faktisk som man altid har gjort på sundhedsområdet, så faktisk er

det metoden derfra, som nogen vil kende, at hvis man har en eller anden be-

stemt kræftsygdom, så kan man gå ind og se efter, hvad er det så for nogle læ-

gefaglige kompetencer, der skal være til stede, rundt om den pågældende pati-

ent, og dvs. der har man en ret tæt specialeplanlægning. Det formår man jo at

gøre i noget, der er mindst ligeså komplekst som her, fordi man kan have flere

forskellige typer af sygdomme samtidig eller noget andet.

3. Allerede igangsatte tiltag



Og så vil jeg sige, at Undervisningsministeriet i øvrigt har igangsat en række

initiativer, som vil styrke indsatsen i forhold til udsatte og sårbare børn og unge

i det hele taget. Jeg vil også i den forbindelse nævne, at vi har en evaluering af

inklusionsindsatsen i folkeskolen, og der er vi jo et andet sted, end når taler om

anbragte børn, men vi taler dog stadigvæk om sårbare børn og unge, og det er

afgørende vigtigt for mig, at det er et område, vi får langt bedre styr på end nu.



Man skal være klar over, at hvis man sammenligner den måde socialområdet

og undervisningsområdet er organiseret på, så er de organiseret på totalt for-

skellige måder, og dvs. at hvis man kender til siloer i alle typer af forvaltnin-

ger, så er der tættere sammenhæng mellem f.eks. uddannelses- og forsknings-

området og undervisningsområdet, i den måde, man er organiseret på, end der

er mellem undervisningsområdet og socialområdet.



Derfor er en af mine store bekymringer, som jeg selvfølgelig har viderebragt i

ministeriet. Der er overhængende risiko for, at der opstår de her siloproblema-

tikker, hvor man tror, at de andre tager sig af tingene. Det skal vi have ekstra-

ordinær opmærksomhed på

–

ikke mindst i lyset af Havregården.



Tak det blev en lidt lang indledning, men jeg synes det er vigtigt. Og tak fordi I

tog teten op med at tage endnu et samråd på det, fordi vi var så sent ude med

papirerne.