Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2355685_0001.png
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Telefon +45 7221 8800
Fax 7262 6790
[email protected]
www.tbst.dk
Kommissorium
Dato 20-08-2020
Kommissorium: Taskforce for implementering af certi-
ficeringsordningen for brand og konstruktioner
Baggrund og formål
Den 1. januar 2020 blev certificeringsordningen for brand og kon-
struktioner obligatorisk i Danmark. Det skete som led i afskaffelsen af
den kommunale tekniske byggesagsbehandling.
Baggrunden for afskaffelsen af den tekniske byggesagsbehandling i
kommunerne var overordnet, at reglerne var komplekse, at den tekni-
ske kompetence i kommunerne var meget forskellig, og at reglerne
blev administreret forskelligt. I praksis kunne en løsning, der var ble-
vet godkendt i én kommune, blive afvist i en anden. Samlet betød det
en svækkelse af muligheden for at genbruge erfaringer og derigen-
nem skabe billigere byggeri, ligesom det kunne være udfordrende at
opnå tilladelse til at afprøve nye materialer og byggemetoder.
Afskaffelsen af byggesagsbehandlingen og indførelsen af certifice-
ringsordningen skal sikre en ensartet efterlevelse af de tekniske krav,
herunder at sikkerhedsniveauet for brand og konstruktioner i praksis
er det samme, uanset hvor i landet byggeriet finder sted.
Ændringen fra kommunal teknisk byggesagsbehandling til certifice-
ringsordningen er en stor forandring. Flere forhold udfordrer dele af
branchens virksomheder, heriblandt indarbejdelse af kvalitetssikring,
dokumentation og kontrol som led i projekteringen, samt det øgede
fokus på rådgivers rolle og ansvar.
For at afhjælpe forvirring og misforståelser har Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsen forud for certificeringsordningens fulde implementering
udarbejdet ca. 2000 siders vejledning til bygningsreglementet og cer-
tificeringsbekendtgørelsen.
Den løbende dialog med branchen har dog vist, at disse vejledninger
ikke er tilstrækkelige til at opfylde branchens behov.
Side 1 (4)
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om ministeren vil sende kommissoriet for den taskforce, der er sat på opgaven med at løse de udfordringer som certificeringsordningen har givet sig udslag i, til indenrigs- og boligministeren
2355685_0002.png
Der er brug for en skærpet vejledningsindsats, som ikke blot på klas-
sisk vis forankres hos myndigheden, men også hos de organisationer,
som virksomhederne er medlemmer af. Desuden er der brug for en
tæt og løbende overvågning, som kan opfange ”børnesygdomme” og
danne grundlag for en hurtig aktivering af tiltag, som er målrettede og
passende.
Derfor nedsættes en taskforce, som skal understøtte en effektiv im-
plementering af certificeringsordningen.
Opgave
Taskforcen har til opgave at præsentere konkrete udfordringer og
drøfte konkrete forslag til løsninger. For at sikre en effektiv arbejds-
form forventes det, at alle medlemmer af taskforcen i videst mulige
omfang kan bidrage til udarbejdelse af f.eks. Q&As, eksempler osv.
Taskforcen skal kun forholde sig til problemstillinger, der vedrører
bygningsreglementet, og skal således ikke behandle problemstillinger,
der falder ind under f.eks. AB og/eller ABR-området, eller problemstil-
linger vedrørende samspillet mellem de certificerede og certificering-
sorganerne.
Tre faglige grupper med deltagelse fra organisationer samt Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen arbejder i dag bl.a. med at kvalificere gæl-
dende vejledninger om henholdsvis certificering, brand og statik. De
tre gruppers opgave vil fremover være at assistere arbejdet i taskfor-
cen, herunder bidrage til gennemførelse af initiativer, hvor der er brug
for viden og løsninger af særlig teknisk karakter.
Taksforcens opgave er på kort, mellemlang og længere sigt følgende:
På kort sigt
er fokus for taskforcens arbejde at udarbejde eksempler,
best practice, Q&As mv. på områder, hvor certificeringsordningen gi-
ver anledning til usikkerhed i branchen. Der er særligt fokus på min-
dre byggeprojekter.
Brancheorganisationerne præsenterer på baggrund af dialog med de-
res medlemmer konkrete udfordringer, som kalder på en afklaring.
Ligeledes indsamles eksempler til inspiration, som f.eks. fortæller,
hvordan kvalitetssikring, dokumentation og kontrol med succes er in-
tegreret som led i projekteringen af et byggeri.
Den organisation, som fremlægger en udfordring, vil på baggrund af
dialogen i taskforcen tage initiativ til, at der udformes et forslag til
Q&A eller lignende, som kan deles blandt organisationernes medlem-
mer samt på
www.bygningsreglementet.dk.
Side 2 (4)
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om ministeren vil sende kommissoriet for den taskforce, der er sat på opgaven med at løse de udfordringer som certificeringsordningen har givet sig udslag i, til indenrigs- og boligministeren
Materialet udarbejdes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med bidrag
fra medlemmerne i taskforcen. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen, der har ansvar for, at materialet offentliggøres.
På mellemlang sigt
er fokus for taskforcens arbejde at identificere
eventuelle behov for ændringer i eksisterende regler eller vejledning
samt anbefale løsning herpå og prioritering heraf.
I dialogen om eventuelle justeringer af regler og vejledning er det vig-
tigt, at taskforcen tager stilling til, om der er tale om afhjælpning af
problemer i relation til implementeringsfasen, eller om der er tale om
mere grundlæggende problemer, som relaterer sig til certificerings-
ordningens virke. Som udgangspunkt skal problemer, der relaterer sig
til implementeringen, afhjælpes ved brug af eksempler og Q&As. Pro-
blemer, der relaterer sig til certificeringsordningens virke, skal i højere
grad søges løst ved ændring af regler.
På længere sigt
er det taskforcens opgave at planlægge og igangsætte
evalueringen af certificeringsordningens implementering og virke. Ar-
bejdet igangsættes tidligst primo 2022.
Tidsplan
Taskforcen er nedsat frem til udgangen af 2022. I 2020 mødes task-
forcen som udgangspunkt hver måned. Første møde afholdes i au-
gust. I slutningen af 2020 fastsættes mødefrekvensen for det kom-
mende år.
Organisering
Taskforcen består af:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
DI Byg, Jakob Orbesen
Dansk Byggeri, Torben Hessing-Olsen
FRI, Inge Ebbensgaard og Henrik Garver
Danske ARK, Tine Weisshappel Holmboe og Lene Espersen
Tekniq Arbejdsgiverne, Simon Rasmussen og Mads R. Knudsen
Bygherreforeningen, Henrik L. Bang
(afventer)
Konstruktørforeningen, Gert Johansen
Kommunernes Landsforening, Lone Johannsen
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Side 3 (4)
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om ministeren vil sende kommissoriet for den taskforce, der er sat på opgaven med at løse de udfordringer som certificeringsordningen har givet sig udslag i, til indenrigs- og boligministeren
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen faciliterer møderne i taskforcen og er
ansvarlig for formidling af taskforcens resultater.
Dagsorden vil blive fremsendt senest en uge før mødet og vil som mi-
nimum indeholde følgende punkter:
-
-
-
Status v. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Fremlæggelse af problemområder og løsningsforslag v. KL og or-
ganisationerne
Opsamling og arbejdet frem til næste møde v. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Side 4 (4)