Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 2174
Doknr.
397354
Dato
15-03-2021
Svar på spørgsmål fra Anni Matthisen (V) stillet den 15. februar 2021.
Spørgsmål nr.91:
”Vil
ministeren i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål D oplyse, hvad den
omtalte taskforce gør med hensyn til at få udarbejdet en liste over små og simple byg-
gerier, som der kan gælde særlige forhold for, herunder om taskforcen er i dialog med
omverdenen og om der er et sted, hvor eksempler kan indsendes, således at der sker
en samlet og systematisk opsamling vedrørende disse byggerier? Og kan ministeren
endvidere oplyse, hvornår ændringerne kommer til at blive gennemført?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen. Styrelsen oplyser følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Taskforcen for implementering af certificeringsordningen har til opgave at identifi-
cere udfordringer med ordningen og drøfte konkrete forslag til løsninger. Det inde-
bærer bl.a. at bidrage med eksempler på særlige udfordringer vedrørende simpelt og
småt byggeri, som taskforcen opnår kendskab til gennem dialog med virksomheder,
bygherrer og kommuner. Der kan sendes eksempler og andre henvendelser både di-
rekte til styrelsen og til taskforcen.
Mange af de udfordringer, som taskforcen har peget på, bliver håndteret med de
kommende ændringer i bygningsreglementet 2018 (BR18) og bekendtgørelsen om
certificeringsordningen for kontrol eller dokumentation af tekniske forhold. Ændrin-
ger af begge bekendtgørelser forventes at træde i kraft den 1. juli 2021. Ændringerne
vil bl.a. udvide konstruktionsklasse 1, så mere byggeri kan udføres uden certificeret
statiker, herunder fx simpelt og mindre byggeri. Desuden indføres såkaldte begræn-
sede certifikater, så personer kan certificeres til nærmere afgrænsede områder, f.eks.
til udelukkende at kontrollere eller dokumentere opførelse af altaner. På den måde vil
der kunne komme flere certificerede rådgivere.
Styrelsen har udarbejdet en liste over byggerier, som ikke er omfattet af krav om an-
vendelse af en certificeret statiker eller brandrådgiver, fordi byggeriet enten er omfat-
tet af de laveste brand- og konstruktionsklasser eller helt er undtaget fra kravet om
byggetilladelse (se vedlagte bilag
Liste over byggeri der kan udføres uden certificeret
brandrådgiver eller statiker).
Bilaget oplister også det byggeri, der kan gennemføres
uden brug af certificeret statiker med de ændringer af BR18, der forventes at træde i
kraft den 1. juli 2021”.