BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om ministeren vil oversende det politiske aftalegrundlag mv., der udgør grundlaget for indførelsen af certificeringsordningen i tilknytning til bygningsreglementet, til indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt

Lovforslag nr.

L 101

Folketinget 2015-16

Fremsat den 13. januar 2016 af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt)

Forslag

til

Lov om ændring af byggeloven

(Indførelse af certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold, undtagelse af udlejningsejendomme for

byggeskadeforsikring m.v.)

§1

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14.

oktober 2010, som ændret bl.a. ved lov nr. 640 af 12. juni

2013 og i lov nr. 745 af 1. juni 2015, foretages følgende

ændringer:

§ 1

ændres »udføres og indrettes« til: »udføres, indrettes

og bruges«.

§ 6, stk. 1,

ændres »udførelse og indretning« til: »udfø-

relse, indretning og brug«.

§ 6, stk. 1, litra i,

ændres »installationer og« til: »instal-

lationer,«.

§ 6, stk. 1¸

indsættes efter litra i som nyt litra:

»j) driftsmæssige foranstaltninger, der kan fastholde et for-

svarligt brandsikkerhedsniveau, og«.

Litra j bliver herefter litra k.

Efter kapitel 3 A indsættes:

»Kapitel 3 B

Certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold

§ 15 B.

Transport- og bygningsministeren kan fastsætte

regler om en certificeringsordning for dokumentation af tek-

niske forhold ved byggeri omfattet af loven, herunder at cer-

tificeringen udføres af et certificeringsorgan, der er akkredi-

teret hertil.

Stk. 2.

Transport- og bygningsministeren kan fastsætte

regler om adgang til klage over certificeringsorganernes af-

slag eller delvise afslag på certificering, herunder om for-

hold, der kan påklages, om tidsfrister for, hvornår en klage

er rettidigt indgivet, samt regler om hvilken myndighed, in-

stitution, virksomhed eller lignende, der er klagemyndig-

hed.«

14.

§ 25 C,

indsættes efter stk. 2 som nyt stk.:

»Stk. 3.

En bygherre, der opfører ejendomme til udlej-

ning, som er undtaget fra kravet om byggeskadeforsikring,

jf. § 25 A, stk. 2, nr. 6, skal ved færdigmelding tinglyse en

tidsbegrænset servitut på den pågældende ejendom om und-

tagelsen og dokumentere dette over for kommunalbestyrel-

sen. Bliver ejendommen solgt som ejer- eller andelsbolig in-

den for en 10-årig periode efter færdigmeldingen, er sælger

forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring på ejendom-

men.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

15.

§ 25 C, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 eller 2«

til: »stk. 1, 2 eller 3«.

§ 16, stk. 7-9,

ophæves.

Stk. 10-14 bliver herefter stk. 7-11.

§ 16, stk. 11,

der bliver stk. 8, ændres »stk. 10« til »stk.

7«.

§ 16, stk. 15,

ophæves.

Stk. 16 bliver herefter stk. 12.

§ 16 C, stk. 1,

affattes således:

»Kommunalbestyrelsen er bygningsmyndighed.«

10.

§ 16 C,

indsættes som nyt stk. 6:

»Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler

om kommunalbestyrelsens kompetence som bygningsmyn-

dighed.«

11.

§ 25 A, stk. 2, nr. 4,

udgår »og«.

12.

§ 25 A, stk. 2, nr. 5,

ændres »stk. 3.« til: »stk. 3, og«.

13.

§ 25, A, stk. 2,

indsættes som nr. 6:

»6) bygherrer, der opfører ejendomme til udlejning.«

CH000155

Transport- og Bygningsmin., j.nr. 2015-5963

BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om ministeren vil oversende det politiske aftalegrundlag mv., der udgør grundlaget for indførelsen af certificeringsordningen i tilknytning til bygningsreglementet, til indenrigs- og boligministeren

16.

§ 25 C, stk. 5,

der bliver stk. 6, affattes således:

»Stk. 6.

Transport- og bygningsministeren kan fastsætte

regler om:

a) indsendelse af dokumentation efter stk. 1 og 2,

b) indholdet af servitutten, der skal tinglyses ved opførel-

se af ejendomme, der skal anvendes til udlejning, jf.

stk. 3,

c) kommunens rolle i byggesager, som vedrører ejendom-

me, der skal anvendes til udlejning, jf. § 25 A, stk. 2,

nr. 6,

d) indsendelse af dokumentation ved ejendomme, der op-

føres til udlejning, jf. § 25 A, stk. 2, nr. 6, og

e) registrering af oplysninger efter stk. 5.«

17.

§ 25 D, stk. 1,

indsættes efter »§ 25 C, stk. 2«: »og 3«.

18.

§ 25 E, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 25 B, stk. 3«:

», jf. dog stk. 4«.

19.

§ 25 E, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Forsikringsselskaberne gør oplysningerne fra ef-

tersyn efter stk. 1 elektronisk tilgængelig for bygningsejeren

og andre relevante parter i byggesagen.«

20.

§ 25 E, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »rapport« til: »elektronisk

oversigt«.

21.

§ 25 E, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Transport- og bygningsministeren kan fastsætte

regler om:

gennemførelse af eftersyn efter stk. 1,

udarbejdelse og indhold af den elektroniske oversigt

samt frister for, hvornår denne skal være tilgængelig

efter stk. 2,

løbetiden på forsikringen, når ejendomme sælges vide-

re som andels- eller ejerbolig inden for en 10-årig peri-

ode efter færdigmeldingen, jf. § 25 C, stk. 3, og

antallet af eftersyn af byggeri, der er omfattet af § 25

A, stk. 2, nr. 6, hvorefter ejendomme, der opføres til

udlejning, er undtaget fra kravet om byggeskadeforsik-

ring, reduceres eller i særlige tilfælde ikke gennemfø-

res.«

22.

§ 28, stk. 1,

affattes således:

»Stk. 1.

Opkræver en kommunalbestyrelse gebyrer for be-

handlingen af ansøgninger i henhold til denne lov, kan kom-

munalbestyrelsen opgøre gebyrerne efter tidsforbrug eller

opkræve et mindre, fast gebyr.«

23.

§ 28,

indsættes som stk. 5:

»Stk. 5.

Transport- og bygningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om opkrævning af gebyrer, herunder fast-

sætte størrelsen af det mindre, faste gebyr efter stk. 1. for

kommunalbestyrelsens behandling af ansøgninger i henhold

til loven.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Samling af regler om driftsmæssige foranstaltninger vedrørende brandsikkerhed

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ændring

2.2.

Certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ændring

2.3.

Byggeskadeforsikring – Undtagelse af ejendomme, der opføres til udlejning

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ændring

2.4.

Indførelse af et mindre, fast gebyr for alle typer byggesager

2.4.1.

Gældende ret

2.4.2.

Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ændring

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forhold til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

byrer, der opgøres efter tidsforbrug for ansøgninger efter

byggeloven.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Samling af regler om driftsmæssige foranstaltninger

vedrørende brandsikkerhed

2.1.1. Gældende ret

Byggeloven har efter § 1 blandt andet til formål at sikre, at

bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyder

tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og sundheds-

mæssig henseende.

Der kan efter § 6 fastsættes regler i bygningsreglementet

om udførelse og indretning af bebyggelse med hensyn til

bl.a. varetagelse af sikkerheds-, brand- og sundhedsmæssige

hensyn, jf. stk. 1, litra a. Bestemmelserne i det fastsatte byg-

ningsreglement skal blandt andet sikre, at bebyggelse, som

opføres i overensstemmelse hermed, frembyder tilfredsstil-

lende tryghed i brandsikkerhedsmæssig henseende.

Reglerne om de driftsmæssige forhold i brandmæssig hen-

seende henhører under Beredskabsstyrelsens område. I med-

før af beredskabslovens § 33, stk. 6, nr. 2, er der fastsat reg-

ler om brug af visse brandfarlige virksomheder og oplag og

om højlagre, samt driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v.,

plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler,

1. Indledning

Med lovforslaget udmøntes initiativer fra regeringens

vækstudspil Vækst og udvikling i hele Danmark, der har til

formål at fremme produktivitet og regelforenkling i byggeri-

et.

Med lovforslaget indføres hjemmel til at fastsætte bestem-

melser om en certificeringsordning for dokumentation af

tekniske forhold, som medfører, at kommunerne ikke længe-

re skal foretage en vurdering af de tekniske forhold i forbin-

delse med byggesagsbehandlingen.

Lovforslaget skal derudover styrke sammenhængen mel-

lem brand- og byggereguleringen, så det bliver tydeligt,

hvilke brandkrav, der skal overholdes, når det enkelte byg-

geri planlægges, byggesagsbehandles og ibrugtages.

Samtidigt bliver det med lovforslaget gjort frivilligt for

den bygherre, der opfører udlejningsejendomme, om der

skal tegnes en byggeskadeforsikring, som dækker de væ-

sentlige fejl og mangler, som bygherren selv er ansvarlig

for. Lovforslaget skaber endvidere hjemmel til, at der udar-

bejdes én samlet oversigt til bygningsejeren efter hvert byg-

geskadeeftersyn i stedet for de nuværende tre rapporter.

Endelig foreslås det, at kommunalbestyrelsen får mulig-

hed for at opkræve et mindre, fast gebyr for ansøgninger i

alle typer af byggesager, hvis der ikke i øvrigt opkræves ge-

daginstitutioner, butikker og forsamlingstelte m.v. Reglerne

er fastsat i bekendtgørelse nr. 613 af 3. december 1982 om

visse brandfarlige virksomheder og oplag, bekendtgørelse

nr. 1204 af 13. december 2012 om tekniske forskrifter for

højlagre, bekendtgørelse nr. 174 af 25. februar 2008 om

brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutio-

ner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler og butikker,

bekendtgørelse nr. 212 af 27. marts 2008 om driftsmæssige

forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlings-

lokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker,

og bekendtgørelse nr. 1382 af 15. december 2014 om brand-

værnsforanstaltninger for forsamlingstelte, salgsområder og

campingområder, der ikke er omfattet af campingreglemen-

tet. Disse bestemmelser skal sikre, at bygninger og større

telte indrettes og bruges således, at et forsvarligt brandsik-

kerhedsniveau er overholdt.

Kravene i disse bekendtgørelser indebærer, at der skal væ-

re udført driftsmæssige foranstaltninger, som bl.a. kan om-

fatte instruktion af personale, flugtveje og belysning af

flugtveje og brandslukningsmateriel. Reglerne gælder, uan-

set hvornår bygningen eller lokalerne er taget i brug, og det

er ejeren eller brugeren, som har ansvaret for, at reglerne

bliver overholdt. Reglerne skal betragtes som et supplement

til kravene i byggetilladelsen, som stilles i medfør af bygge-

loven.

2.1.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ændring

Produktivitetskommissionen har i rapporten Konkurrence,

internationalisering og regulering fra maj 2013 peget på, at

det er uhensigtsmæssigt, at brandsikringen af en bygning i

dag varetages efter to forskellige lovgivninger, idet bygge-

sagsbehandlingen dermed gøres unødig kompleks.

På den baggrund foreslås det, at de indretnings- og drifts-

relaterede brandbestemmelser for bygninger og lokaler, hvor

der kan være behov for at stille særlige krav til indretning og

drift af hensyn til personsikkerhed, udelukkende reguleres

under byggeloven.

Det er derfor nødvendigt at ændre formålsparagraffen i

byggeloven, så det fremadrettet fremgår af byggelovens § 1,

at loven ligeledes har til formål at sikre, at driften af bygnin-

ger foregår således, at bygningerne frembyder tilfredsstillen-

de tryghed i brandsikkerhedsmæssig henseende.

I forlængelse heraf indføres der med lovforslaget hjemmel

til, at der i bygningsreglementet kan fastsættes regler om de

brandmæssige sikkerhedshensyn, som i dag reguleres af

bl.a. bekendtgørelse om de driftsmæssige forskrifter for ho-

teller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervis-

ningslokaler, daginstitutioner og butikker.

Der gennemføres ikke med dette lovforslag en indholds-

mæssig ændring af de gældende regler for drift af de omfat-

tede bygninger.

2.2. Certificeringsordning for dokumentation af tekniske

forhold

2.2.1. Gældende ret

Det følger af byggelovens § 16 C, stk. 1, 1. pkt., at kom-

munalbestyrelsen ved sagsbehandlingen af en ansøgning om

byggetilladelse skal påse, at byggeloven, og de i medfør af

loven fastsatte regler, overholdes, jf. dog § 16, stk. 7. Byg-

gelovens § 16, stk. 7, vedrører visse simple bygningstyper,

der er undtaget fra teknisk byggesagsbehandling eller byg-

ninger af begrænset kompleksitet, hvor kommunalbestyrel-

sen alene skal behandle tekniske forhold, der vedrører

brandforhold.

De tekniske krav, som følger af loven, er adgangsforhold

eller tilgængelighed, herunder krav til indretning, konstruk-

tioner, herunder forhold vedrørende fugt og holdbarhed,

brandforhold, indeklima, energiforbrug og installationer, jf.

§ 16, stk. 8.

Når en bygherre ønsker at opføre kompliceret byggeri,

skal den kommunale bygningsmyndighed vurdere, om an-

søgningen opfylder bygningsreglementets tekniske krav.

Kommunalbestyrelsen kan ved behandling af en ansøgning

om byggetilladelse til opførelse af kompliceret byggeri stille

betingelser til dokumentation, ligesom der kan gøres indsi-

gelser, hvis kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på et

forhold, der vurderes ikke at være i overensstemmelse med

bygningsreglementets bestemmelser. Dette ændrer imidler-

tid ikke på, at det er bygningsejeren, der har ansvaret for, at

byggeriet overholder gældende krav. Byggesagsbehandlin-

gen er således ikke en lovliggørelse af de anvendte løsninger

ved opførelse af byggeriet.

I bygningsreglementet er det nærmere defineret, hvilke

bygningstyper, som anses for at være simpelt byggeri. Det

er alene ved komplicerede bygningstyper, at det skal påses,

at de tekniske forhold er overholdt. Ved kompliceret byggeri

skal kommunalbestyrelsen ved en ansøgning om byggetilla-

delse derfor vurdere byggeriets overensstemmelse med de

tekniske forhold, der følger af bygningsreglementets kap.

3-8, som vedrører adgangsforhold eller tilgængelighed, her-

under krav til indretning, konstruktioner, herunder forhold

vedrørende fugt og holdbarhed, brandforhold, indeklima,

energiforbrug og installationer.

For bygninger, hvor svigt i de bærende konstruktioner har

særlige konsekvenser, skal den statiske dokumentation ind-

sendes sammen med en erklæring fra en anerkendt statiker.

Reglerne for anerkendelsesordning for statikere følger af

bygningsreglementets bilag 3.

2.2.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ændring

Der er betydelig forskel på, hvor hurtigt sagsbehandlingen

af kompliceret byggeri gennemføres i de enkelte kommuner.

Af Trafik- og Byggestyrelsens seneste opgørelse fra 2015

fremgår det, at kommunernes sagsbehandlingstider for er-

hvervs- og etagebyggeri varierer fra få dage og indtil flere

måneder. Det har stor betydning for bygherres byggeom-

kostninger, hvis byggeriet skal afvente en lang sagsbehand-

lingsproces.

En bygherre, der søger om byggetilladelse til opførelse af

kompliceret byggeri, skal i dag fremlægge dokumentation

for, at det konkrete byggeri overholder de tekniske bestem-

melser i bygningsreglementet. Bygherren har mulighed for

at vælge mellem forskellige materialer og udførelsesmeto-

der, så længe dette holder sig inden for rammerne af byg-

ningsreglementet. Dette skaber mulighed for at anvende nye

metoder inden for byggeriet og har til formål at sikre, at de

danske virksomheder fortsat kan udvikle sig og konkurrere

internationalt i bygge- og anlægsbranchen. Det sker imidler-

tid ofte, at bygherrerne enten ikke kan få de anvendte meto-

der godkendt ved kommunen, når disse afviger fra traditio-

nelle løsninger, eller kun kan få det godkendt efter længere

dialog og indhentning af yderligere dokumentation. Dette

betyder i praksis, at der kan være tilfælde, hvor den samme

tekniske løsning tillades i én kommune, men ikke i en an-

den.

Produktivitetskommissionen peger i rapporten Konkurren-

ce, internationalisering og regulering fra maj 2013 på, at

dette kan hæmme muligheden for at udbrede nye og standar-

diserede løsninger i byggeriet, som kan være med til at ef-

fektivisere og billiggøre byggeriet.

Lovforslaget indebærer, at transport- og bygningsministe-

ren bemyndiges til at fastsætte regler om en certificerings-

ordning for dokumentation af tekniske forhold, herunder

hvilke bygningstyper, og hvilke tekniske forhold, der er om-

fattet af ordningen, hvilke krav et certificeringsorgan, der

skal tildele og føre tilsyn med certificeringer, skal leve op

til, og hvad en certificering skal indeholde.

En certificeringsordning for dokumentation af tekniske

forhold vil betyde, at kommunerne ikke længere skal vurde-

re, om de tekniske forhold, der er fastsat i bygningsregle-

mentet, er overholdt ved en ansøgning om byggetilladelse til

byggeri, som er omfattet af ordningen. Dokumentationen

skal i stedet udarbejdes af virksomheder, typisk rådgivere,

der er certificeret til at dokumentere overholdelse af de tek-

niske forhold, herunder at de løsninger, materialer og udfø-

relsesmetoder, der er valgt, lever op til lovgivningens krav.

Det skal fortsat dokumenteres, at bygningsreglementets be-

stemmelser er overholdt, men dette skal ikke forelægges

kommunalbestyrelsen til godkendelse.

Forslaget om indførelse af en certificeringsordning for

teknisk dokumentation udgør en bemyndigelse til, at mini-

steren kan fastsætte regler for, at den tekniske byggesagsbe-

handling ikke længere skal være en myndighedsopgave. I

stedet indføres en certificeringsordning, hvor certificerede

virksomheder dokumenterer, at de tekniske forhold, der er

fastsat i medfør af byggeloven, er overholdt. Udarbejdelse af

dokumentationen bliver således en integreret del af projekte-

ringen af byggeriet, der ikke kræver godkendelse ved kom-

munerne.

Den foreslåede ændring af byggeloven om indførelse af en

certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold

har til hensigt at skabe et bedre grundlag for mere standardi-

seret byggeri, idet de samme tekniske løsninger kan anven-

des i byggeriet uafhængigt af den stedlige kommunes kends-

kab til og godkendelse af de pågældende løsninger. Ændrin-

gen understøtter ligeledes muligheden for øget brug af nye

løsninger og byggematerialer inden for rammerne af bygge-

loven og bygningsreglementet. Det forventes, at den ændre-

de regulering af det komplicerede byggeri vil gøre det min-

dre administrativt byrdefuldt for virksomhederne at bygge

og vil bidrage til en kortere sagsbehandlingstid.

Certificeringsordningen for dokumentation af tekniske

forhold udmøntes ved bekendtgørelse og vil efter en over-

gangsperiode blive obligatorisk. Overgangsperioden skal

sikre, at der er tid til at opnå et tilstrækkeligt antal certifice-

rede virksomheder, inden ordningen bliver obligatorisk. Un-

der overgangsperioden vil det både være muligt for kommu-

nalbestyrelsen at foretage en teknisk byggesagsbehandling

og at få et byggeprojekt godkendt på baggrund af dokumen-

tation udarbejdet af en certificeret virksomhed. De nærmere

overgangsregler for certificeringsordningen vil blive fastsat

ved bekendtgørelse.

Indførelse af certificeringsordningen medfører, at virk-

somheder, der skal dokumentere overholdelse af de tekniske

forhold i bygningsreglementet, skal certificeres af organer,

som skal akkrediteres af et anerkendt akkrediteringsorgan,

som er medunderskriver af den europæiske samarbejdsorga-

nisation for akkrediteringsorganer eller det internationale

akkrediteringsforums multilaterale aftaler om gensidig aner-

kendelse. Akkreditering skal sikre, at certificeringsorganer-

ne er uafhængige og kompetente samt, at certificeringsorg-

anernes ledelsessystemer er egnede til at sikre overholdelsen

af de relevante bestemmelser i bygningsreglementet.

En tilsvarende ordning findes allerede i dag i bygningsreg-

lementet for byggeri, hvor svigt i de bærende konstruktioner

har alvorlige konsekvenser med hensyn til tab af menneske-

liv, eller hvor de økonomiske, sociale eller miljømæssige

konsekvenser er særligt store. For denne type byggeri skal

den tekniske dokumentation for de statiske forhold bilægges

en erklæring fra en anerkendt statiker i overensstemmelse

med reglerne i bygningsreglementet, jf. bygningsreglemen-

tets kapitel 1.3.3, stk. 4.

Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil der

blive fastsat nærmere regler for, hvilke bygningstyper, der

vil være omfattet af ordningen og dermed af kravet om certi-

ficering. Der vil derudover blive fastsat regler for, hvordan

dokumentation for overholdelse af de tekniske krav i byg-

ningsreglementet skal forelægges kommunalbestyrelsen ved

ansøgning om byggetilladelse.

Bemyndigelsesbestemmelsen giver ministeren adgang til

at fastsætte regler om klageadgang for de virksomheder,

som ønsker at blive certificeret af en akkrediteret virksom-

hed. En virksomhed, der får helt eller delvist afslag på ak-

kreditering, kan klage til Klagenævnet for udbud i henhold

til bekendtgørelse nr. 913 af 25. september 2009, som hører

under Erhvervs- og Vækstministeriet.

Selvom den tekniske byggesagsbehandling ikke længere

foretages af kommunalbestyrelsen, er kommunalbestyrelsen

fortsat bygningsmyndighed i henhold til byggeloven. Bliver

kommunalbestyrelsen opmærksom på et ulovligt forhold,

herunder også overtrædelse af tekniske forhold, skal den så-

ledes i henhold til byggeloven fortsat søge dette forhold lov-

liggjort.

2.3. Byggeskadeforsikring – Undtagelse af ejendomme, der

opføres til udlejning

2.3.1. Gældende ret

I dag er det i henhold til byggelovens § 25 A bygherren,

der er forpligtet til at tegne byggeskadeforsikring, som skal

have en dækningsperiode på 10 år, jf. § 25 B, stk. 3. Den

dækningsberettigede er den til enhver tid værende ejer af

ejendommen. I de tilfælde, hvor bygherren selv ønsker at

udleje ejendommen, er bygherren forpligtet til at tegne for-

sikringen, men er samtidig også den, som er dækket af for-

sikringen, da bygherren efterfølgende også ejer bygningen. I

dette tilfælde tegner bygherren således en forsikring mod de

væsentlige fejl og mangler, som bygherren selv er ansvarlig

for.

I de tilfælde, hvor bygherren sælger udlejningsejendom-

men til en udlejer, vil den efterfølgende ejer og udlejer være

dækket af forsikringen. I dette tilfælde dækker byggeskade-

forsikringen således den erhvervsdrivende, som køber udlej-

ningsejendommen med henblik på indtjening.

Det er kun ejeren af en ejendom, der er dækket af en byg-

geskadeforsikring. Det betyder, at lejere i en udlejningsejen-

dom ikke er omfattet af beskyttelsen i forsikringen, men i

stedet er dækket af lejelovgivningens bestemmelser. Ved

udlejningsejendomme kommer byggeskadeforsikringen så-

ledes kun udlejeren, som er ejer af bygningen, til gavn.

2.3.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ændring

Med lovforslaget undtages bygherren fra kravet om byg-

geskadeforsikring ved opførelse af udlejningsejendomme,

og dermed bliver det frivilligt, om vedkommende vil tegne

en byggeskadeforsikring. Det er ejendommens tiltænkte an-

vendelse, der er afgørende for, om en ejendom er omfattet af

undtagelsen. I de tilfælde, hvor en ejendom fx opføres i ejer-

lejlighedsform, vil ejendommen være undtaget fra kravet om

byggeskadeforsikring, hvis ejendommen skal anvendes til

udlejning.

Når udlejningsejendomme efter forslaget undtages, er der

behov for at sikre senere købere, hvis udlejningsejendom-

men bliver solgt og omdannet til en ejer- eller andelsbolig. I

denne situation vil de nye ejere af ejendommen være forbru-

gere, som reglerne om byggeskadeforsikring primært har til

hensigt at beskytte. Det skal derfor sikres, at såfremt en ejer

af en nyopført udlejningsejendom lader ejendommen om-

danne til fx ejerlejligheder, skal køberne af ejerlejlighederne

sikres samme beskyttelse, som hvis de havde købt en ejerlej-

lighed i en bygning opført med byggeskadeforsikring. Det

skal desuden sikres, at der ikke med lovforslaget gives inci-

tament til at spekulere i muligheden for omgåelse af forsik-

ringskravet ved at angive, at der er tale om opførelse af en

udlejningsejendom, selvom dette ikke er tilfældet.

Byggeskadeforsikringen har en dækningsperiode på 10 år

og dækker i denne periode de væsentlige fejl og mangler,

der måtte opstå i byggeriet. Baggrunden for indførelsen af

reglerne om byggeskadeforsikring er primært at sikre for-

brugere, som flytter ind i et nyt beboelsesbyggeri, en nem

adgang til at få udbedret væsentlige fejl og mangler, der ev-

tuelt måtte være at finde i byggeriet. For fortsat at kunne gi-

ve forbrugerne denne beskyttelse, foreslås det, at i de tilfæl-

de, hvor bygherren opfører en udlejningsejendom, som med

lovforslaget bliver undtaget fra kravet om byggeskadeforsik-

ring, skal bygherren tinglyse en servitut på ejendommen.

Tinglysningen af servitutten vil følge de normale procedurer

for tinglysning og vil ske digitalt. Af servitutten skal det

fremgå, at såfremt ejendommen bliver solgt som ejer- eller

andelsbolig inden for en 10-årig periode efter færdigmel-

ding, jf. byggelovens §§ 16 A og 16 B, er sælger forpligtet

til at tegne en byggeskadeforsikring. Afhængig af, hvor lang

tid der er gået, fra byggeriet er taget i brug, og indtil ejen-

dommen bliver solgt som ejer- eller andelsbolig, og hvor

forpligtelsen til at tegne forsikringen således indtræder, skal

dækningsperioden på forsikringen justeres, så den fx tegnes

for 6 år, hvis byggeriet har været taget i brug i 4 år. På den-

ne måde vil den nye ejer- eller andelsboligejer opnå samme

beskyttelse, som før lovforslaget. Servitutten, der skal tin-

glyses, skal have en gyldighedsperiode på 10 år fra færdig-

meldingen, jf. byggelovens §§ 16 A og 16 B, så servitutten

automatisk slettes efter 10 år, fra byggeriet er færdigmeldt.

Bliver ejendommen videresolgt som udlejningsejendom, vil

det ikke udløse krav om byggeskadeforsikring, da lejerne er

sikret i henhold til lejelovgivningens bestemmelser.

Det er kommunalbestyrelsen, der som bygningsmyndig-

hed skal kontrollere, om servitutten er blevet tinglyst. Denne

kontrol finder sted i forbindelse med bygherrens færdigmel-

ding af byggeriet, jf. byggelovens §§ 16 A og 16 B. Kom-

munalbestyrelsen skal endvidere som påtaleberettiget aflyse

den tinglyste servitut. Det skal ske, når kommunalbestyrel-

sen modtager dokumentation for, at der for en ejendom, der

sælges som ejer- eller andelsbolig, er tegnet og betalt en

byggeskadeforsikring.

2.4. Indførelse af et mindre, fast gebyr for alle typer af

byggesager

2.4.1. Gældende ret

Kommunerne kan ifølge byggelovens § 28, stk. 1, vælge,

at der skal opkræves et gebyr for behandling af byggesager.

Hvis der opkræves et gebyr, skal kommunerne opgøre geby-

ret efter tidsforbrug. Småbygninger, herunder garager, car-

porte og udhuse, er undtaget dette krav, hvilket betyder, at

der for småbygninger kan fastsættes og opkræves et fast ge-

byr. Bestemmelsen giver transport- og bygningsministeren

adgang til at fastsætte nærmere regler for opkrævning af ge-

byrer.

Den enkelte kommune fastsætter selv sin timepris og pri-

sen for det faste gebyr for småbygninger. Kommunerne kan

ikke opkræve et fast gebyr for de bygningstyper, hvor der

opkræves gebyr efter tidsforbrug.

Kommunerne kan på grundlag af kommunalfuldmagten,

hvorefter kommunerne har adgang til at foretage visse dis-

positioner af økonomisk karakter, i stedet lade omkostnin-

gerne ved byggesagsbehandlingen være finansieret af kom-

muneskatten. 22 kommuner har indtil videre valgt at benytte

denne mulighed og opkræver således ikke gebyr for bygge-

sagsbehandling efter timeforbrug.

De nærmere regler om kommunernes opkrævning af ge-

byr for byggesagsbehandlingen er med hjemmel i byggelo-

vens § 28, stk. 1, udmøntet i bekendtgørelse om offentliggø-

relse af bygningsreglement 2010 (BR10), jf. bekendtgørelse

nr. 810 af 28. juni 2010 med senere ændringer.

Hverken byggelovens gebyrbestemmelse eller øvrige ad-

ministrative bestemmelser er udformet således, at der er

pligt for en kommune til at opkræve gebyr for behandlingen

af byggeansøgninger. Det er op til kommunerne selv at af-

gøre, om omkostningerne til byggesagsbehandlingen skal fi-

nansieres gennem opkrævningen af byggesagsgebyrer eller

dækkes via skatteindtægter.

2.4.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ændring

Der er allerede i dag en række kommuner, der har beslut-

tet at lade omkostningerne til byggesagsbehandlingen finan-

siere af kommuneskatten. Det betyder, at der i en række

kommuner i dag ikke opkræves gebyr for ansøgninger om

byggetilladelse. Det er dog oplevelsen hos flere kommuner,

at denne beslutning har afstedkommet en stigning i antallet

af ansøgninger om byggetilladelse, der ikke er fuldstændigt

oplyst, og som kræver meget dialog og ressourcer fra kom-

munens side at håndtere.

Med den foreslåede ændring af byggelovens § 28, stk. 1,

fastholdes det, at kommunerne selv kan beslutte, om der

skal opkræves et gebyr, der er opgjort på baggrund af time-

forbruget ved sagsbehandlingen i forbindelse med ansøgnin-

ger og byggetilladelser. Det fastholdes endvidere, at kom-

munerne fortsat selv kan fastsætte deres timepris, hvis de

vælger at opkræve gebyrerne efter tidsforbrug. Der skal op-

kræves samme timepris i alle byggesager, og gebyret skal

udspecificeres for ansøger som hidtil.

Med den foreslåede ændring bliver det dog fremover mu-

ligt for de kommuner, som ikke opkræver timeforbrugsbase-

ret gebyr, at beslutte, at der skal opkræves et mindre, fast

gebyr i alle typer af byggesager, hvis byggesagsbehandlin-

gen i øvrigt gøres gratis. Ændringen har til formål at mod-

virke ufuldstændige ansøgninger om byggetilladelser, og

skal således understøtte, at borgere og virksomheder har in-

citament til at indsende så komplet et ansøgningsgrundlag til

kommunen som muligt.

Bestemmelsen træder i stedet for den eksisterende undta-

gelse, som fremgår af byggelovens § 28, stk. 1, jf. bygnings-

reglementets kap. 1.12, stk. 6, om, at kommunerne kan fast-

sætte et fast gebyr for småbygninger.

Transport- og bygningsministeren får endelig bemyndigel-

se til i bygningsreglementet at fastsætte nærmere regler for

det mindre, faste gebyr for ansøgninger efter loven. Det fast-

satte gebyr udgør et maksimumbeløb for, hvad kommunerne

må opkræve som fast gebyr. Det mindre, faste gebyr vil år-

ligt pristalsreguleres efter Finansministeriets generelle in-

deks for løn- og prisstigninger.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Certificeringsordningen for dokumentation af tekniske

forhold udmøntes ved bekendtgørelse og vil efter en over-

gangsperiode blive obligatorisk. Overgangsperioden skal

sikre, at der er tid til at opnå et tilstrækkeligt antal certifice-

rede virksomheder, inden ordningen bliver obligatorisk. Un-

der overgangsperioden vil det både være muligt for kommu-

nalbestyrelsen at foretage en teknisk byggesagsbehandling

og at få et byggeprojekt godkendt på baggrund af dokumen-

tation udarbejdet af en certificeret virksomhed. De nærmere

overgangsregler for certificeringsordningen vil blive fastsat

ved bekendtgørelse.

Det vurderes, at indførelsen af en certificeringsordning vil

frigøre ressourcer i kommunerne, da de ikke længere skal

foretage en vurdering af de tekniske forhold i forbindelse

med byggesagsbehandlingen. Størrelsen af de ressourcer,

der frigives i kommunerne, vil blive vurderet ved udmønt-

ning af bekendtgørelsen, hvor længden på overgangsordnin-

gen fastlægges, samt at det fastlægges endeligt, hvilken

myndighedsopgave, der herefter skal håndteres af kommu-

nerne.

Forslaget vil derudover medføre, at kommunerne ved ud-

lejningsejendomme ikke længere skal påse, at der foreligger

et tilbud om byggeskadeforsikring, når de modtager en an-

søgning om byggetilladelse. Kommunerne vil endvidere ik-

ke i disse sager skulle påse, at der foreligger dokumentation

for, at der er betalt en forsikringspræmie på en byggeskade-

forsikring ved færdigmelding af byggeriet.

Med lovforslaget vil kommunerne i forbindelse med fær-

digmeldingen skulle påse, om der på udlejningsejendomme

er tinglyst en servitut. I de tilfælde, hvor en udlejningsejen-

dom sælges som en andels- eller ejerbolig, inden for en 10-

årig periode efter færdigmeldingen, stilles krav om, at der

tegnes en byggeskadeforsikring. I disse tilfælde vil kommu-

nen på opfordring fra køber eller sælger skulle påse, at der

foreligger dokumentation for, at der er tegnet en byggeska-

deforsikring, hvorefter kommunen skal aflyse servitutten.

Lovforslaget indeholder ingen økonomiske og administra-

tive konsekvenser for staten eller regionerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Det forventes, at ændringen af den tekniske byggesagsbe-

handling vil have en positiv betydning for sagsbehandlings-

tiden i kommunernes byggesagsbehandling. Beregnet ud fra

værdien af sparet sagsbehandlingstid for virksomhederne

estimeres det med stor usikkerhed, at den kortere sagsbe-

handlingstid for virksomhederne og de sparede udgifter ved

den foreslåede ændring af byggesagsbehandlingen er 20-30

mio. kr. årligt.

Forslaget skønnes generelt ikke at medføre et behov for

øget arbejdskraft i virksomhederne, da de allerede i dag ud-

arbejder teknisk dokumentation. Dette ændres der ikke på

med lovforslaget. Det vurderes dog, at der vil være er-

hvervsøkonomiske konsekvenser for virksomhederne for-

bundet med at oppebære kvalitets- og kontrolkrav til en cer-

tificeringsordning. De erhvervsøkonomiske konsekvenser

forbundet med at oppebære kvalitets- og kontrolkrav til en

certificeringsordning vil blive vurderet i forbindelse med

udmøntningen af certificeringsordningen.

De virksomheder, som opfører udlejningsejendomme, skal

ikke længere indhente tilbud på en byggeskadeforsikring el-

ler tegne en byggeskadeforsikring, men skal i stedet tinglyse

en servitut på ejendommen. Dette forslag forventes at med-

føre en besparelse for erhvervslivet på ca. 60 mio. kr. årligt

som følge af sparede omkostninger til en byggeskadeforsik-

ring. Den forventede besparelse er baseret på oplysninger

fra BBR om, at der siden år 2000 årligt er opført ca. 5000

private boliger til udlejning. Korrigeret for de seneste års

nedgang i byggeaktiviteten antages det, at der årligt opføres

ca. 4.000 private boliger til udlejning. Det forudsættes des-

uden, at det i gennemsnit koster ca. 1.100.000 kr. at opføre

en boligenhed, og at præmien på en byggeskadeforsikring i

gennemsnit udgør 1,4 % af entreprisesummen.

De forsikringsselskaber, som udbyder byggeskadeforsik-

ringer, vil miste en indtægt svarende til besparelsen for er-

hvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden den 22. oktober 2015

til den 23. november 2015 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

Miljøstyrelsen, Aarhus Kommune, Statikeranerkendelses-

ordningen, Beredskabsstyrelsen, Københavns Brandvæsen,

Erhvervs- og Vækstministeriet, Dansk Ventilation, Danske

Handicaporganisationer, Konstruktørforeningen, Hånd-

værksrådet, Foreningen for Rådgivende Ingeniører, Bygher-

reforeningen, Arbejdsgiverne, Danmarks Almene Boliger,

Ejendomsforeningen Danmark, Akademisk Arkitektfor-

ening, TEKNIQ, DABYFO, Sikkerhedsbranchen, DBI –

Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Dansk Byggeri,

Forsikring og Pension, Datatilsynet, DANAK, Dansk Indu-

stri, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Byg-

geskadefonden, Danske Arkitektvirksomheder, Landbrug &

Fødevarer, Banedanmark, Kulturministeriet, Uddannelses-

og Forskningsministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening, So-

cial- og Indenrigsministeriet, Danmarks Lejerforeninger,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Realdania, Skattemini-

steriet, Aalborg Universitet og Statens Byggeforskningsin-

stitut, Realkreditforeningen, Advokatrådet – Advokatsam-

fundet, Altinex Oil Denmark A/S, Andelsboligforeningernes

fælles repræsentation, Ankenævnet på Energiområdet, Arki-

tektforbundet, Astma- og Allergiforbundet, BAT-kartellet,

Bips-Byggeri – Informationsteknologi – Produktivitet og

Samarbejde, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM –

Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark, Branche-

foreningen for byggesagkyndige og energikonsulenter,

Brancheforeningen for storkøkkenudstyr (BFS), Byggecen-

trum, Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning,

Byggeriets Evaluerings Center, Byggeskadefonden vedr.

Bygningsfornyelse, Byggesocietetet, Center for Indeklima

og Sundhed i Boliger, Danmarks Tekniske Universitet – In-

stitut for byggeri og anlæg, Danmarks Tekniske Universitet,

Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk Ejendomsmæg-

lerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening,

Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk forening for

automatforplejning (DAFA), Dansk Gasteknisk Center,

Dansk Metal, Dansk Solvarme Forening, Dansk Standard,

Dansk Varme Service (DVS), Danske Advokater, Danske

Udlejere, DANVA, Den Danske Landinspektørforening,

Den danske netværksgruppe for notificerede eller prænotifi-

cerede organer under byggevaredirektivet, Det nationale

forskningscenter for arbejdsmiljø, Det økologiske råd, DI

Byg, DI Energibranchen, DI Fødevarer, DI Handel, DI

ITEK, DI Service, DI Videnrådgiverne, DONG Energy, DS

Håndværk og Industri, E. On Denmark A/S, Energi E2,

Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark, Energiservice

A/S, Energitjenesten, Erhvervslejernes Landsorganisation,

ETA Danmark A/S, Eurofins, FABA, FEHA, Forbrugerrå-

det, Forbundet Træ- Industri- Byg i Danmark (3F), Force

Technology, Foreningen af danske kraftvarmeværker, For-

eningen af kommunale beredskabschefer, Foreningen af

slutbrugere af Energi, Foreningen af Varmepumpefabrikan-

ter i Danmark, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstje-

neste, FSR – Danske Revisorer, Glasindustrien, Grundfos,

HE-sekretariatet, HMN Naturgas, HOFOR, HORESTA, In-

geniørforeningen Danmark, Intelligent Energi, Kommunal-

teknisk Chefforening, Københavns Erhvervsakademi,

Landsbyggefonden, Landsforeningen for bygnings- og land-

skabskultur, Lejernes Landsorganisation, LO, Maskinme-

sterforeningen, Naturgas Fyn, Parcelhusejernes Landsfor-

ening, Plan Energi, Plastindustrien, Praktiserende Landin-

spektørers Forening, Realkreditrådet, Rørforeningen, SBS

Byfornyelsesselskabet, Skorstensfejerlauget, Statsforvaltnin-

gen, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen

Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvalt-

ningen Sjælland, Statsforvaltningen Syddanmark, Stålcen-

trum, SYD Energi, Syddansk Universitet, Teknologisk Insti-

tut, Træinformation, TUN – Trælasthandlerunionen, Uaf-

hængige Bygningssagkyndige og energikonsulenter, VEL-

TEK, Videncentret for Landbrug, Vindmølleindustrien, Vin-

duesindustrien, Aarhus Universitet, Arbejdstilsynet, Be-

skæftigelsesministeriet, Bygningsstyrelsen, Domstolsstyrel-

sen, Energi-, Forsyning og Klimaministeriet, Energinet.dk,

Energiklagenævnet, Energistyrelsen, Energitilsynet, Er-

hvervsstyrelsen, Finansministeriet, Finanstilsynet, Forsvars-

ministeriet, Fødevarestyrelsen, Justitsministeriet, Kultursty-

9. Sammenfattende skema

relsen, Ligestillingsafdelingen, Miljø- og Fødevareministeri-

et, Ministeriet for Børn – Undervisning og Ligestilling, Mi-

nisteriet for Sundhed og Forebyggelse, Naturstyrelsen, Na-

tur- og Miljøklagenævnet, Sikkerhedsstyrelsen, Sundheds-

og Ældreministeriet, Statsministeriet, Styrelsen for Videre-

gående Uddannelser, Sundhedsstyrelsen samt Udlændinge –

Integration og Boligministeriet.

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/

mindre udgifter

Negative konsekvenser/

merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, Det vurderes, at det vil frigøre ressour- Ingen

kommuner og regioner

cer i kommunerne, da de ikke længere

skal foretage en vurdering af de tekni-

ske forhold i forbindelse med bygge-

sagsbehandlingen. Størrelsen af de res-

sourcer, der frigives i kommunerne, vil

blive vurderet ved udmøntning af be-

kendtgørelsen, hvor længden på over-

gangsordningen fastlægges, og hvor

det også fastlægges endeligt, hvilken

myndighedsopgave, der herefter skal

håndteres af kommunerne.

Administrative konsekvenser for stat, Forslaget vil medføre, at kommunerne

kommuner og regioner

ved udlejningsejendomme ikke længe-

re skal påse, at der foreligger et tilbud

om byggeskadeforsikring, når de mod-

tager en ansøgning om byggetilladelse,

og de vil i disse sager heller ikke skulle

påse, at der foreligger dokumentation

på, at der er betalt en forsikringspræ-

mie på en byggeskadeforsikring ved

færdigmeldingen.

Med lovforslaget vil kommunerne i forbin-

delse med færdigmeldingen skulle påse,

om der på udlejningsejendomme er ting-

lyst en servitut. I de tilfælde, hvor en udlej-

ningsejendom sælges som en andels- eller

ejerbolig, inden for en 10-årig periode ef-

ter færdigmelding, stilles krav om, at der

tegnes en byggeskadeforsikring. I disse til-

fælde vil kommunen på opfordring fra kø-

ber eller sælger skulle påse, at der forelig-

ger dokumentation på, at der er tegnet en

byggeskadeforsikring, hvorefter kommu-

nen kan aflyse servitutten.

Det vurderes, at der vil være erhvervsøko-

nomiske konsekvenser for virksomhederne

forbundet med at oppebære kvalitets- og

kontrolkrav til en certificeringsordning. De

erhvervsøkonomiske konsekvenser forbun-

det med at oppebære kvalitets- og kontrol-

krav til en certificeringsordning vil blive

vurderet i forbindelse med udmøntningen

af certificeringsordningen i en bekendtgø-

relse.

De forsikringsselskaber, som udbyder byg-

geskadeforsikringer, vil miste en indtægt

svarende til besparelsen for erhvervslivet.

Økonomiske

hvervslivet

konsekvenser

for

er- Det forventes, at ændringen af den tek-

niske byggesagsbehandling vil have en

positiv betydning for sagsbehandlings-

tiden i kommunernes byggesagsbe-

handling. Beregnet ud fra værdien af

sparet sagsbehandlingstid for virksom-

hederne estimeres det med stor usik-

kerhed, at den kortere sagsbehand-

lingstid for virksomhederne og de spa-

rede udgifter ved den foreslåede æn-

dring af byggesagsbehandlingen er

20-30 mio. kr. årligt.

De virksomheder, som opfører udlej-

ningsejendomme, skal ikke længere

indhente tilbud på en byggeskadefor-

sikring eller tegne en byggeskadefor-

sikring. Dette forslag forventes at med-

føre en besparelse for erhvervslivet på

ca. 60 mio. kr. årligt som følge af spa-

rede omkostninger til en byggeskade-

forsikring.

Administrative konsekvenser for er- Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor- Ingen

gerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

De virksomheder, som undtages fra kravet

om byggeskadeforsikring, skal tinglyse en

servitut på ejendommen.

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlings-

lokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner, butikker og

forsamlingstelte m.v. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr.

613 af 3. december 1982 om visse brandfarlige virksomhe-

der og oplag, bekendtgørelse nr. 1204 af 13. december 2012

om tekniske forskrifter for højlagre, bekendtgørelse nr. 174

af 25. februar 2008 om brandværnsforanstaltninger i hoteller

m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslo-

kaler og butikker, bekendtgørelse nr. 212 af 27. marts 2008

om driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstituti-

oner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstituti-

oner og butikker, og bekendtgørelse nr. 1382 af 15. decem-

ber 2014 om brandværnsforanstaltninger for forsamlingstel-

te, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af

campingreglementet.

Til nr. 3

Byggelovens § 6, stk. 1, litra j, indeholder hjemmel til, at

der i bygningsreglementet kan fastsættes regler om udførel-

se og indretning af bebyggelse med hensyn til krav om in-

stallation af bygningsopvarmning baseret på vedvarende

energi.

Det foreslås, at

§ 6, stk. 1, litra j,

i stedet bliver § 6, stk. 1,

litra k.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indsætte et

nyt litra j. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 4.

Til nr. 4

Med den foreslåede ændring af

§ 6,

vil der blive indført

hjemmel til, at der i bygningsreglementet kan fastsættes reg-

ler om brug af visse brandfarlige virksomheder og oplag og

om højlagre, samt driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v.,

plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler,

daginstitutioner, butikker og forsamlingstelte m.v. Reglerne

er fastsat i bekendtgørelse nr. 613 af 3. december 1982 om

visse brandfarlige virksomheder og oplag, bekendtgørelse

nr. 1204 af 13. december 2012 om tekniske forskrifter for

højlagre, bekendtgørelse nr. 174 af 25. februar 2008 om

brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutio-

ner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler og butikker,

bekendtgørelse nr. 212 af 27. marts 2008 om driftsmæssige

forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlings-

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Byggeloven har efter § 1, blandt andet til formål at sikre,

at bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyder

tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og sundheds-

mæssig henseende.

Med den foreslåede ændring af

byggelovens § 1,

tilføjes

ordet »bruges«, til lovteksten. Byggeloven har herefter til

formål at sikre, at bebyggelse udføres, indrettes og bruges

således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-,

sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende, jf. § 1, stk. 1, 1.

led. Ændringen udvider dermed byggelovens anvendelses-

område til også at omfatte drift af byggeri omfattet af loven.

Det betyder, at der med hjemmel i byggeloven kan fast-

sættes regler for driftsmæssige foranstaltninger med hensyn

til brandsikkerhed.

Driftsmæssige foranstaltninger i bygninger og lokaler har

hidtil været reguleret i beredskabsloven, imens udførelse og

indretning er reguleret i byggelovgivningen. På den bag-

grund foreslås det, at de indretnings- og driftsrelaterede

brandbestemmelser for bygninger og lokaler, hvor der kan

være behov for at stille særlige krav til indretning og drift af

hensyn til personsikkerhed, udelukkende reguleres under

byggeloven.

Til nr. 2

Efter gældende ret kan der i medfør af byggelovens § 6,

fastsættes regler i bygningsreglementet om udførelse og ind-

retning af bebyggelse med hensyn til bl.a. varetagelse af sik-

kerheds-, brand- og sundhedsmæssige hensyn.

Det foreslås, at ordet »brug« tilføjes i

byggelovens § 6,

stk. 1,

så transport- og bygningsministeren får hjemmel til at

fastsætte regler om driftsmæssige foranstaltninger i byg-

ningsreglementet, der er nødvendige for at forebygge eller

formindske brandfare.

Med den foreslåede ændring af § 6, vil der i bygningsreg-

lementet blive fastsat regler om brug af visse brandfarlige

virksomheder og oplag og om højlagre, samt driftsmæssige

lokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker,

og bekendtgørelse nr. 1382 af 15. december 2014 om brand-

værnsforanstaltninger for forsamlingstelte, salgsområder og

campingområder, der ikke er omfattet af campingreglemen-

tet.

Disse regler er efter gældende ret fastsat med hjemmel i

beredskabsloven.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforsla-

gets § 1, nr. 2.

Til nr. 5

Efter de gældende regler i byggelovens § 16 C, stk. 1, skal

kommunalbestyrelsen ved byggesagsbehandlingen påse, at

byggeloven, og de regler, der er fastsat i medfør heraf, over-

holdes. Der er dog undtagelser til dette udgangspunkt i § 16,

stk. 7.

Det følger af § 16, stk. 7, at visse bygningstyper er undta-

get kommunalbestyrelsens tekniske byggesagsbehandling. I

bestemmelsen nævnes mindre bygninger, herunder carporte,

garager, udhuse, drivhuse og tilbygninger hertil m.v., små-

huse, herunder enfamiliehuse, tilbygninger til og ombygnin-

ger af enfamiliehuse, sommerhuse, opvarmede udestuer

m.v., jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger og indu-

stri- og lagerbygninger, hvor installationer kun har et be-

grænset omfang, hvor bygningen kun har en etage, og hvor

bygningen har en let tagkonstruktion. Fælles for disse byg-

ningstyper er, at de betegnes som bygningstyper af begræn-

set kompleksitet.

Kommunalbestyrelsen foretager i dag teknisk byggesags-

behandling ved det byggeri, der er omfattet af loven efter §

2, men som falder uden for de ovenfor nævnte bygningsty-

per. Det er byggeri, der i udgangspunkt er at betegne som

kompliceret, men det er ikke specifikt beskrevet i byggelo-

ven eller i bygningsreglementet, hvilke bygningstyper, der

skal teknisk byggesagsbehandles. Det er altså negativt af-

grænset, hvilke bygningstyper, der skal teknisk byggesags-

behandles.

Det følger af § 16, stk. 8, hvad der forstås ved tekniske

forhold. Den tekniske byggesagsbehandling indebærer, at

kommunalbestyrelsen påser forhold vedrørende adgangsfor-

hold eller tilgængelighed, herunder krav til indretning, kon-

struktioner, herunder krav til fugt og holdbarhed, brandfor-

hold, indeklima, energiforbrug og installationer overholdt.

Kommunalbestyrelsen vil fortsat være bygningsmyndig-

hed efter indførelse af en certificeringsordning for doku-

mentation af tekniske forhold. Kommunalbestyrelsen skal

således fortsat i henhold til byggeloven søge et ulovligt for-

hold lovliggjort, hvis den bliver opmærksom på et ulovligt

forhold, der ikke er af ganske underordnet betydning, jf. §

16 C, stk. 3.

Det foreslås med bestemmelsen, at der indsættes et nyt ka-

pitel i byggeloven, som giver transport- og bygningsministe-

ren hjemmel til at fastsætte regler om en ny certificerings-

ordning for dokumentation af overholdelse af tekniske for-

hold ved visse bygningstyper.

Efter den foreslåede ændring af byggeloven bemyndiges

transport- og bygningsministeren til at fastsætte regler om

en certificeringsordning for dokumentation af tekniske for-

hold, hvilket fritager kommunalbestyrelsen for at påse over-

holdelse af de tekniske krav i bygningsreglementet. Det be-

tyder, at også kompliceret byggeri vil kunne undtages tek-

nisk byggesagsbehandling ved kommunalbestyrelsen.

Den foreslåede

§ 15 B, stk. 1,

giver ministeren bemyndi-

gelse til at fastsætte regler om, at visse bygningstyper kan

blive omfattet af en certificeringsordning for dokumentation

af tekniske forhold. Certificeringsordningen vil erstatte den

tekniske byggesagsbehandling, som den er tilrettelagt i kom-

munerne i dag. Ministeren får adgang til at fastsætte regler

om, hvorledes certificeringsordningen for dokumentation af

tekniske forhold skal foregå i praksis, og hvilke pligter, der

påhviler de certificerede virksomheder ved dokumentation

for overholdelse af overholdelse af de tekniske forhold. Der

kan ligeledes fastsættes bestemmelser om kommunalbesty-

relsens rolle ved opførelse af det byggeri, som herefter er

omfattet af certificeringsordningen, og hvordan dokumenta-

tion for overholdelse af de tekniske forhold skal forelægges

ved ansøgning om byggetilladelse.

Ved udmøntning af ordningen vil det blive specificeret,

hvilke bygningstyper, der vil blive omfattet af kravet om

certificering. Udgangspunktet herfor vil være de bygnings-

typer, der i dag teknisk byggesagsbehandles. Det vil ligele-

des blive specificeret, hvilke tekniske forhold, der vil være

omfattet af en certificeringsordning, og som dermed skal do-

kumenteres. Der kan desuden fastsættes regler for yderligere

kontrol af særligt komplicerede konstruktioner i certificer-

ingsordningen.

Den foreslåede § 15 B, stk. 1, 2. led, giver ministeren ad-

gang til at fastsætte regler om, at de organer, der ønsker at

forestå certificering af virksomheder, skal akkrediteres hertil

af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK,

eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som er

medunderskriver af den europæiske samarbejdsorganisation

for akkrediteringsorganer eller det internationale akkredite-

ringsforums multilaterale aftaler om gensidig anerkendelse.

Grundlaget for akkrediteringen vil indeholde de specifikke,

faglige kvalifikationer, som en virksomhed skal besidde for

at kunne blive akkrediteret. Udmøntningen ved bekendtgø-

relse vil endvidere indeholde en beskrivelse af, hvilke opga-

ver certificeringsorganerne skal varetage i forbindelse med

udførelse af certificeringsopgaven.

Grundlaget for akkrediteringen vil indeholde bestemmel-

ser om, hvordan DANAK, eller et tilsvarende akkrediterings-

organ, skal kontrollere, om de akkrediterede certificerings-

organer varetager opgaven, og om dette sker på korrekt vis.

Varetager et certificeringsorgan ikke opgaven korrekt og le-

ver dermed ikke op til de specifikke, faglige kvalifikationer,

som en virksomhed skal besidde for at kunne blive akkredi-

teret, vil akkrediteringsorganet kunne fratage virksomheden

akkrediteringen.

De akkrediterede certificeringsorganer kan klage over

DANAK i henhold til bekendtgørelse nr. 913 af 25. septem-

ber 2009 om akkreditering af virksomheder, som finder an-

vendelse for virksomheder, der søger om akkreditering, eller

som er akkrediteret af DANAK, jf. lov om erhvervsfremme

§ 17, stk. 3.

Certificeringsorganerne skal certificere de virksomheder,

som efter indførelse af ordningen skal dokumentere, at de

tekniske bestemmelser, der følger i medfør af byggeloven,

er overholdt.

I § 15 B, stk. 2, indeholder bemyndigelsen hjemmel til, at

ministeren kan fastsætte regler om klageadgang over beslut-

ninger truffet af certificeringsorganet.

Den foreslåede ændring af byggeloven om indførelse af en

certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold

har til hensigt at skabe et bedre grundlag for mere standardi-

seret byggeri, idet de samme tekniske løsninger kan anven-

des i byggeriet uafhængigt af den stedlige kommunes kends-

kab til og godkendelse af de pågældende løsninger. Ændrin-

gen understøtter ligeledes muligheden for øget brug af nye

løsninger og byggematerialer inden for rammerne af bygge-

loven og bygningsreglementet. Det forventes, at den ændre-

de regulering af det komplicerede byggeri vil gøre det min-

dre administrativt byrdefuldt for virksomhederne at bygge

og vil bidrage til en kortere sagsbehandlingstid.

Til nr. 6

Det følger af § 16, stk. 7, at visse bygningstyper er undta-

get kommunalbestyrelsens tekniske byggesagsbehandling. I

bestemmelsen nævnes mindre bygninger, herunder carporte,

garager, udhuse, drivhuse og tilbygninger hertil m.v., små-

huse, herunder enfamiliehuse, tilbygninger til og ombygnin-

ger af enfamiliehuse, sommerhuse, opvarmede udestuer

m.v., jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger og indu-

stri- og lagerbygninger, hvor installationer kun har et be-

grænset omfang, hvor bygningen kun har en etage, og hvor

bygningen har en let tagkonstruktion. Fælles for disse byg-

ningstyper er, at de betegnes som bygningstyper af begræn-

set kompleksitet.

Det følger af § 16, stk. 8, hvad der forstås ved tekniske

forhold. Den tekniske byggesagsbehandling indebærer, at

kommunalbestyrelsen påser om forhold vedrørende ad-

gangsforhold eller tilgængelighed, herunder krav til indret-

ning, konstruktioner, herunder krav til fugt og holdbarhed,

brandforhold, indeklima, energiforbrug og installationer, er

overholdt.

Det er fastsat i § 16, stk. 9, at der for visse bygningstyper,

jf. § 16, stk. 7, nr. 3 og 4, skal foretages en vurdering af, om

lovgivningens krav til brandforhold er overholdt, uanset §

16, stk. 7, jf. stk. 8. Det er tilfældet for så vidt angår jord-

brugserhvervets avls- og driftsbygninger samt industri- og

lagerbygninger, hvor installationerne har et begrænset om-

fang, hvor bygningen kun har en etage, og hvor bygningen

har en let tagkonstruktion.

Det foreslås, at

byggelovens § 16, stk. 7-9,

ophæves.

Ændringen sker på baggrund af forslaget om indførelse af

en certificeringsordning for dokumentation af tekniske for-

hold, jf. nr. 5. Kommunalbestyrelsens rolle som bygnings-

myndighed vil herefter være beskrevet i bygningsreglemen-

tet. Kommunalbestyrelsens rolle ændres i forbindelse med

ikrafttrædelsen af certificeringsordningen, men vil i ud-

gangspunktet være uændret.

Til nr. 7

Efter de gældende regler i byggelovens § 16, stk. 11, fin-

der § 16, stk. 10, alene anvendelse på sommerhuse i som-

merhusområder beliggende på Agersø, Anholt, Askø, inkl.

Lilleø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø,

Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø,

Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø,

Venø og Aarø.

Det forslås, at der i bestemmelsen i stedet henvises til

16, stk. 7.

Ændringen sker på baggrund af forslaget om at ophæve §

16, stk. 7-9, hvorefter stk. 10-14 rykkes op. Henvisningen i

den nuværende § 16, stk. 11, skal derfor ændres som en kon-

sekvens heraf.

Til nr. 8

Efter de gældende regler i byggelovens § 16, stk. 15, kan

ministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke bygningsty-

per, der er undtaget fra teknisk kontrol hos kommunalbesty-

relsen, jf. § 16, stk. 7, og hvad der efter loven forstås ved

tekniske forhold, jf. § 16, stk. 8.

Det foreslås, at

byggelovens § 16, stk. 15,

ophæves.

Ændringen sker på baggrund af forslaget om indførelse af

en certificeringsordning for dokumentation af tekniske for-

hold, jf. nr. 6. Kommunalbestyrelsens rolle som bygnings-

myndighed, samt hvilke forhold, der skal byggesagsbehand-

les, vil herefter være beskrevet i bygningsreglementet.

Til nr. 9

Efter de gældende regler i byggelovens § 16 C, stk. 1, skal

kommunalbestyrelsen ved byggesagsbehandlingen påse, at

byggeloven, og de regler, der er fastsat i medfør heraf, over-

holdes. Det er dog undtagelser til dette udgangspunkt i § 16,

stk. 7.

Det følger af § 16, stk. 7, at visse bygningstyper er undta-

get fra kommunalbestyrelsens tekniske byggesagsbehand-

ling. I bestemmelsen nævnes mindre bygninger, herunder

carporte, garager, udhuse, drivhuse og tilbygninger hertil

m.v., småhuse, herunder enfamiliehuse, tilbygninger til og

ombygninger af enfamiliehuse, sommerhuse, opvarmede

udestuer m.v., jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger

og industri- og lagerbygninger, hvor installationer kun har et

begrænset omfang, hvor bygningen kun har en etage, og

hvor bygningen har en let tagkonstruktion. Fælles for disse

bygningstyper er, at de betegnes som bygningstyper af be-

grænset kompleksitet.

Kommunalbestyrelsen foretager i dag teknisk byggesags-

behandling ved det byggeri, der er omfattet af loven efter §

2, men som falder uden for de ovenfor nævnte bygningsty-

per. Det er byggeri, der i udgangspunkt er at betegne som

kompliceret, men det er ikke specifikt beskrevet i byggelo-

ven eller i bygningsreglementet, hvilke bygningstyper, der

skal teknisk byggesagsbehandles. Det er altså negativt af-

grænset, hvilke bygningstyper, der skal teknisk byggesags-

behandles.

Det skal fremgå af en ansøgning om byggetilladelse, om

den pågældende bygning er undtaget kommunalbestyrelsens

vurdering af de tekniske forhold. Vurderer kommunalbesty-

relsen, at dette ikke er tilfældet, skal kommunalbestyrelsen

underrette ansøgeren herom.

Det fremgår afslutningsvist af bestemmelsen, at kommu-

nalbestyrelsens afgørelser kan påklages i henhold til § 23.

Med den foreslåede nyaffattelse af

§ 16 C, stk. 1,

fremgår

det af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen er bygnings-

myndighed.

Transport- og bygningsministeren får efter lovforslaget

adgang til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens rolle

som bygningsmyndighed, jf. forslagets nr. 10. Reglerne om

kommunalbestyrelsens rolle som bygningsmyndighed frem-

går herefter af bygningsreglementet.

Klageadgangen efter § 23 består uændret og uafhængigt af

den foreslåede ændring.

Den foreslåede nyaffattelse af § 16 C, stk. 1, sker på bag-

grund af forslaget om indførelse af en certificeringsordning

for dokumentation af tekniske forhold, som medfører æn-

dringer i kommunalbestyrelsens rolle som bygningsmyndig-

hed.

Til nr. 10

Efter de gældende regler i byggelovens § 16 C, stk. 1, skal

kommunalbestyrelsen ved byggesagsbehandlingen påse, at

byggeloven, og de regler, der er fastsat i medfør heraf, over-

holdes. Det er dog undtagelser til dette udgangspunkt i § 16,

stk. 7.

Det følger af § 16, stk. 7, at visse bygningstyper er undta-

get fra kommunalbestyrelsens tekniske byggesagsbehand-

ling. I bestemmelsen nævnes mindre bygninger, herunder

carporte, garager, udhuse, drivhuse og tilbygninger hertil

m.v., småhuse, herunder enfamiliehuse, tilbygninger til og

ombygninger af enfamiliehuse, sommerhuse, opvarmede

udestuer m.v., jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger

og industri- og lagerbygninger, hvor installationer kun har et

begrænset omfang, hvor bygningen kun har en etage, og

hvor bygningen har en let tagkonstruktion. Fælles for disse

bygningstyper er, at de betegnes som bygningstyper af be-

grænset kompleksitet.

Kommunalbestyrelsen foretager i dag teknisk byggesags-

behandling ved det byggeri, der er omfattet af loven efter §

2, men som falder uden for de ovenfor nævnte bygningsty-

per. Det er byggeri, der i udgangspunkt er at betegne som

kompliceret, men det er ikke specifikt beskrevet i byggelo-

ven eller i bygningsreglementet, hvilke bygningstyper, der

skal teknisk byggesagsbehandles. Det er altså negativt af-

grænset, hvilke bygningstyper, der skal teknisk byggesags-

behandles.

Med indførelsen af

byggelovens § 16 C, stk. 5,

kan trans-

port- og bygningsministeren fastsætte regler om kommunal-

bestyrelsens kompetence som bygningsmyndighed.

Reglerne om, i hvilket omfang kommunalbestyrelsen skal

vurdere overholdelse af de tekniske forhold og ved hvilke

bygninger, vil herefter fremgå af bygningsreglementet.

Indførelsen af § 16 C, stk. 5, sker på baggrund af forslaget

om indførelse af en certificeringsordning for dokumentation

af tekniske forhold, som medfører ændringer i kommunalbe-

styrelsens rolle som bygningsmyndighed.

Til nr. 11

byggelovens § 25 A, stk. 2,

fremgår i hvilke tilfælde,

der ikke stilles krav om byggeskadeforsikring. Med lovfor-

slaget tilføjes det i bestemmelsen, at ejendomme, der opfø-

res til udlejning, undtages fra kravet om byggeskadeforsik-

ring.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af det

foreslåede § 1, nr. 13.

Til nr. 12

byggelovens § 25 A, stk. 2,

fremgår i hvilke tilfælde,

der ikke stilles krav om byggeskadeforsikring. Med lovfor-

slaget tilføjes det i bestemmelsen, at ejendomme, der opfø-

res til udlejning, undtages fra kravet om byggeskadeforsik-

ring.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af det

foreslåede § 1, nr. 13.

Til nr. 13

I dag er det i henhold til byggelovens § 25 A bygherren,

der er forpligtet til at tegne byggeskadeforsikring ved opfø-

relse af beboelse, der hovedsagelig skal anvendes til beboel-

se. Af § 25 A, stk. 2, fremgår, hvilke bygherrer der er undta-

get fra kravet om byggeskadeforsikring.

Den dækningsberettigede i henhold til forsikringen er den

til enhver tid værende ejer af ejendommen, jf. § 25 B. I de

tilfælde, hvor bygherren selv ønsker at udleje ejendommen,

er bygherren forpligtet til at tegne forsikringen, men er sam-

tidig også den, som er dækket af forsikringen, da bygherren

efterfølgende også ejer bygningen. I dette tilfælde tegner

bygherren således en forsikring mod de væsentlige fejl og

mangler, som bygherren selv er ansvarlig for.

I de tilfælde, hvor bygherren sælger udlejningsejendom-

men til en udlejer, vil den efterfølgende ejer og udlejer være

dækket af forsikringen. I dette tilfælde dækker byggeskade-

forsikringen den erhvervsdrivende, som køber udlejnings-

ejendommen med henblik på indtjening.

Det foreslås at indsætte et nyt nummer 6 i

byggelovens §

25 A, stk. 2,

hvorefter bygherrer, der opfører ejendomme til

udlejning, undtages fra kravet om byggeskadeforsikring.

Undtagelsen gælder, uanset om bygherren selv skal udleje

ejendommen eller sælge ejendommen videre til en udlejer.

Undtagelsen vil også omfatte de tilfælde, som er omfattet af

den gældende lovs § 25 A, stk.1, 3 pkt., som omhandler de

tilfælde, hvor der ved en væsentlig ombygning mv. frem-

kommer en ny boligenhed.

Det er ejendommens tiltænkte anvendelse, der er afgøren-

de for, om en ejendom er omfattet af undtagelsen. I de til-

fælde, hvor en ejendom fx opføres i ejerlejlighedsform, vil

ejendommen være undtaget fra kravet om byggeskadeforsik-

ring, hvis ejendommen skal anvendes til udlejning. Skulle

der opstå et tilfælde, hvor bygherren på tidspunktet for an-

søgningen om byggetilladelse ønsker, at ejendommen skal

opdeles i ejer- og udlejningsenheder, vil der skulle tegnes en

byggeskadeforsikring, hvis ejerboligerne arealmæssigt ud-

gør størstedelen af ejendommen. I dette tilfælde vil bygge-

skadeforsikringen skulle dække hele ejendommen, hvilket

således også vil inkludere udlejningsejendommene. Udgør

udlejningsejendommene arealmæssigt størstedelen af ejen-

dommen, vil der ikke skulle tegnes en byggeskadeforsik-

ring, selvom der i ejendommen indgår ejerlejligheder, som

også skal sælges som ejerlejligheder.

Til nr. 14

Det foreslås med

§ 25 C, stk. 3,

at når en bygherre opfører

en ejendom, som skal anvendes til udlejning, som med lov-

forslaget bliver undtaget fra kravet om byggeskadeforsik-

ring, skal bygherren ved færdigmeldingen, jf. byggelovens

§§ 16 A og 16 B, kunne dokumentere over for kommunalbe-

styrelsen, at der på den pågældende ejendom er tinglyst en

tidsbegrænset servitut. Bliver udlejningsejendomme solgt

videre som andels- eller ejerbolig inden for en 10-årig perio-

de efter færdigmeldingen, skal der tegnes en byggeskadefor-

sikring.

Udover hensynet til omgåelse af kravet om byggeskade-

forsikringen, som er den situation, hvor bygherren angiver,

at der er tale om en udlejningsejendom, selvom dette ikke er

tilfældet, er formålet med servitutten at gøre kommende ejer

- eller andelsboligejere opmærksomme på, at der ikke er teg-

net en byggeskadeforsikring på ejendommen, og at sælger er

forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring, såfremt sal-

get af ejendommen sker inden for en 10-årig periode efter

færdigmeldingen. Servitutten skal have en gyldighedsperio-

de på 10 år, så denne automatisk slettes efter 10 år fra fær-

digmeldingen. Baggrunden for, at der er tale om en 10-årig

periode fra tidspunktet for færdigmelding, er, at dette vil

være byggeskadeforsikringens starttidspunkt og løbetid, så-

fremt denne blev tegnet.

Bliver kun enkelte boligenheder ud af flere solgt videre

som andels- eller ejerboliger, vil sælger være forpligtet til at

tegne en byggeskadeforsikring, som dækker disse enheder,

jf. § 25 A, stk. 3, 2. pkt.

Bliver ejendommen solgt videre som udlejningsejendom,

vil det ikke udløse krav om tegning af byggeskadeforsik-

ring, da kravet udløses af, at ejendommen sælges videre som

andels- eller ejerbolig.

Bygherre eller sælger skal afholde udgifterne til tinglys-

ningen. Er der tale om opførelse af flere udlejningsenheder,

skal servitutten være tinglyst på alle enheder.

I den gældende byggelovs § 25 B, stk. 7, gives ministeren

hjemmel til at fastsætte regler om forsikringsdækningens

omfang. I de tilfælde, hvor der sker et løbende frasalg af bo-

ligenheder i en udlejningsejendom, som udgør en andel af

en ejendom, er der behov for at fastlægge, hvordan forsik-

ringsdækningen skal være, da disse tilfælde ikke hensigts-

mæssigt kan rummes i de nuværende regler om forsikrin-

gens dækningsomfang. Det er hensigten at fastsætte sådanne

præciserende regler i medfør af den gældende bemyndigel-

seshjemmel.

Til nr. 15

Efter den gældende § 25 C, stk. 3, kan kommunalbestyrel-

sen ikke meddele byggetilladelse efter § 16, stk. 1, medmin-

dre bygherren i forbindelse med ansøgning om byggetilla-

delse har indsendt dokumentation på, at der er afgivet et til-

bud på en byggeskadeforsikring. Kommunalbestyrelsen kan

endvidere ikke give ibrugtagningstilladelse, jf. § 16 A, før

der foreligger dokumentation på, at der er tegnet en bygge-

skadeforsikring, og at præmien er betalt.

Med den foreslåede ændring af

byggelovens § 25 C, stk. 3,

der bliver til stk. 4, fastsættes det, at kommunalbestyrelsen i

tilfælde med udlejningsejendomme, ikke kan færdigmelde

sagen, uden at de har påset, at der er tinglyst en tidsbegræn-

set servitut om, at såfremt ejendommen bliver solgt som en

ejer- eller andelsbolig inden for en 10-årig periode efter fær-

digmelding, er bygherren eller sælgeren forpligtet til at teg-

ne en byggeskadeforsikring.

Servitutten skal først tinglyses i forbindelse med færdig-

meldingen, da det er fra dette tidspunkt, at bygherrens 10-

årige forpligtigelse til at tegne en byggeskadeforsikring i

forbindelse med et fremtidigt salg som ejer- eller andelsbo-

lig løber fra.

Skulle der opstå tilfælde, hvor ingen forsikringsselskaber

ønsker at tilbyde en byggeskadeforsikring til et konkret byg-

geri, der er opført, vil servitutten ikke kunne blive aflyst, og

i det tilfælde vil servitutten forblive tinglyst på ejendommen

indtil, der er gået 10 år, fra byggeriet er færdigmeldt, jf.

byggelovens §§ 16 A og 16 B.

Til nr. 16

Med den foreslåede ændring videreføres transport- og

bygningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om

indsendelse af dokumentation efter

lovens § 25 C, stk. 1 og

2, jf. litra a.

Af bemærkningerne fremgår, at der med be-

myndigelsen vil blive fastsat nærmere bestemmelser om

bygherrens dokumentation for, at bindende tilbud på forsik-

ring er afgivet samt for, at der er tegnet forsikring for bygge-

riet. Bemyndigelsen tager sigte på at fastsætte nærmere krav

til dokumentationen.

I bekendtgørelsen kan der fastsættes bestemmelser om, at

dokumentation sker ved, at fysisk eller elektronisk kopi af

den udstedte police samt kvittering for betalt præmie ved-

lægges færdigmeldingen. Der kan endvidere fastsættes be-

stemmelser om, at såfremt policen ikke er udstedt, men for-

sikring er tegnet, kan forsikringens tegning dokumenteres

ved meddelelse fra det pågældende forsikringsselskab om, at

forsikring, der opfylder lovens krav, er tegnet. Meddelelsen

afgives på tro og love.

Med det foreslåede litra b bemyndiges transport- og byg-

ningsministeren til at fastsætte regler om bygherrens doku-

mentation for, at der er tale om en ejendom, der skal anven-

des til udlejning. Derudover vil der blive fastsat regler om,

hvilken dokumentation der skal fremsendes til kommunen

før, at servitutten kan aflyses.

Med litra c foreslås det, at transport- og bygningsministe-

ren kan fastsætte regler om, hvad der skal fremgå af den ser-

vitut, som skal tinglyses ved opførelse af ejendomme, der

skal anvendes til udlejning. Med bemyndigelsen vil der bli-

ve fastsat regler om, at det skal fremgå af servitutten, at så-

fremt ejendommen videresælges som ejer- eller andelsbolig

inden for en 10-årig periode efter færdigmeldingen, er sæl-

ger forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring på ejen-

dommen.

I litra d gives ministeren hjemmel til at fastsætte regler om

kommunens rolle i byggesager, som vedrører ejendomme,

som skal anvendes til udlejning. Der vil desuden blive fast-

sat regler om, hvordan kommunen skal forholde sig, når de

modtager en færdigmelding med hensyn til dokumentatio-

nen for, at der er tinglyst en servitut. Endelig vil der blive

fastsat regler om, hvordan kommunen skal forholde sig, når

de modtager en anmodning om at aflyse servitutten.

Med bemyndigelsen vil det endvidere blive fastlagt, at på-

taleberettigede i henhold til servitutten er kommunen.

Med litra e videreføres den nuværende bemyndigelse,

hvorefter ministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmel-

ser om kommunernes registrering af forsikringsoplysninger i

BBR. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte be-

stemmelser om, hvilke oplysninger, der skal registreres.

Til nr. 17

Den gældende § 25 D, stk. 1, angiver kommunens reaktions-

mulighed, såfremt en ejendom helt eller delvist er taget i

brug i strid med bestemmelserne. Kommunen kan i disse til-

fælde administrativt pålægge bygherren daglige eller ugent-

lige bøder, indtil bygherren tegner en byggeskadeforsikring

iht. denne lov eller indsender dokumentation i overensstem-

melse med § 25 C, stk. 2 for, at forsikringen er tegnet.

Med den foreslåede ændring af

§ 25 D

udvides kommu-

nens beføjelser til at udstede administrative bøder til også at

omfatte de tilfælde, hvor bygherren ved færdigmelding ikke

har dokumenteret, at der er tinglyst en servitut på ejendom-

men. Af servitutten skal fremgå, at såfremt ejendommen bli-

ver solgt som ejer- eller andelsbolig inden for en 10-årig pe-

riode efter færdigmeldingen, er sælger forpligtet til at tegne

en byggeskadeforsikring for den resterende periode fra fær-

digmeldingen af byggeriet, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Til nr. 18

Den gældende § 25 E pålægger forsikringsselskaberne at

gennemføre og udarbejde rapporter om to eftersyn af de op-

førte bygninger efter henholdsvis 1 og 5 år.

Med den forslåede ændring af

§ 25 E, stk. 1,

kan der fast-

sættes bestemmelser om, at antallet af eftersyn reduceres el-

ler slet ikke gennemføres. Dette kan ske i de tilfælde, hvor

en udlejningsejendom omdannes og sælges som ejer- eller

andelsbolig inden for en 10-årig periode efter færdigmeldin-

gen, og hvor løbetiden på forsikringen er reduceret. Den

foreslåede ændring udgør således en undtagelse til hoved-

reglen efter byggelovens § 25 E, stk. 1, 2. pkt., som siger, at

der skal gennemføres to eftersyn med tilhørende rapporter

efter henholdsvis 1 og 5 år.

Til nr. 19

Efter den gældende § 25 E, stk. 2, skal forsikringsselska-

berne udarbejde en rapport efter hvert eftersyn, og på bag-

grund af denne rapport skal forsikringsselskaberne udarbej-

de en skadesrapport, der beskriver de dækningsberettigede

skader, som derefter skal sendes til ejendommens ejer.

Med den forslåede ændring af

§ 25 E, stk. 2,

gøres oplys-

ninger fra eftersynene elektronisk tilgængelig for bygningse-

jeren og andre relevante parter i byggesagen. Andre relevan-

te parter i sagen kan være bygherren, Trafik- og Byggesty-

relsen og de, der har udført eller medvirket til udførelsen af

arbejder, hvor der er konstateret en dækningsberettiget ska-

de. Oversigten vil indeholde de samme informationer, som

fremgår af de nuværende rapporter.

Baggrunden for ændringen er, at forsikringsselskaberne i

dag oplever at modtage mange spørgsmål til rapporterne, da

rapporterne ikke giver et samlet overblik over, hvad den

bygningssagkyndige har konstateret ved bygningsgennem-

gangen, og hvilke skader, der er dækningsberettigede, og

hvilke der ikke er, jf. § 25 B, stk. 7.

Det er hensigten, at Trafik- og Byggestyrelsen vil oprette

en hjemmeside, som boligejeren og de øvrige relevante par-

ter i byggesagen kan tilgå via deres NEM-id, for at få oplys-

ningerne fra 1 og 5- årseftersynene. Det er forsikringsselska-

berne, der skal sørge for, at oplysningerne bliver tilgængeli-

ge for boligejerne mv. inden for de frister, der er fastsat i

medfør af byggelovens § 25 E, stk. 4.

Til nr. 20

Efter den gældende bestemmelse i § 25 E, stk. 3, kan Tra-

fik- og Byggestyrelsen rekvirere et eftersyn på forsikrings-

selskabets regning, hvis ikke selskabet selv har forestået

gennemførelsen af eftersynet efter de i medfør af loven fast-

sætte frister. Dette kan dog undgås, hvis selskabet kan godt-

gøre, at det manglende eftersyn og udarbejdelse af rapport

skyldes forhold hos bygningsejeren.

Med den foreslåede ændring af

§ 25 E, stk. 3,

præciseres

det at forsikringsselskabet kan undgå at betale for et rekvire-

ret eftersyn bestilt af styrelsen ved manglende overholdelse

af de i medfør af loven fastsatte tidsfrister, hvis forsikrings-

selskabet kan godtgøre, at det manglende eftersyn og udar-

bejdelse af elektronisk oversigt skyldes forhold hos byg-

ningsejeren.

Til nr. 21

Med den foreslåede ændring af

§ 25 E, stk. 4,

videreføres

med litra a, ministerens bemyndigelse til at fastsætte be-

stemmelser om gennemførelsen af de to eftersyn, som for-

sikringsselskaberne har pligt til at foranledige foretaget.

Bemyndigelsen har indholdsmæssig sammenhæng med

bemyndigelsen i § 25 F stk. 2, om forsikringsselskabernes

indberetningspligt til styrelsen. I bekendtgørelsen vil der bli-

ve fastsat bestemmelser om, hvornår eftersynene skal foreta-

ges, hvad eftersynene skal omfatte, hvordan skader og tegn

på skader skal registreres og dokumenteres samt om, at re-

sultatet af eftersynet skal indføres i et skema. Tidspunkterne

for de to eftersyn vil blive fastsat således, at de ligger før de

1-års og 5-års eftersyn, der skal foretages efter AB 92. Her-

ved sikres det, at bygningsejeren kan gøre brug af eftersyns-

resultaterne, hvis der foretages eftersyn efter AB 92 eller til-

svarende.

Efter bestemmelsen forestår forsikringsselskabet eftersy-

nene. Der vil blive fastsat bestemmelser, der sikrer, at den,

der udfører eftersynet, har erfaring i bygningseftersyn, og at

vedkommende ikke er inhabil som følge af, at den sagkyndi-

ge har medvirket ved opførelsen eller driften af det byggeri,

der skal efterses. Der vil endvidere blive fastsat bestemmel-

ser om eftersynets gennemførelse.

Med litra b bemyndiges transport- og bygningsministeren

til at fastsætte regler om, hvad der skal fremgå af den elek-

troniske oversigt, som skal være tilgængelig efter hvert ef-

tersyn, herunder hvilke forhold, der er dækningsberettigede.

Derudover vil det blive fastlagt, hvornår den elektroniske

oversigt skal være tilgængelig for boligejeren og de øvrige

relevante parter. Det er hensigten, at der af den elektroniske

oversigt skal fremgå de samme oplysninger, som før frem-

gik af eftersynsindberetningen og skadesoversigten. Forsik-

ringsselskaberne vil fortsat have ansvar for at afklare, om en

skade eller et svigt er dækningsberettiget.

I litra c, gives transport- og bygningsministeren bemyndi-

gelse til at fastsætte regler om, hvordan løbetiden på bygge-

skadeforsikringen skal være, hvis udlejningsejendomme

sælges videre som ejer- eller andelsbolig inden for en 10-år-

ig periode efter færdigmeldingen, jf. § 25 C, stk. 3. Det er

forventningen, at løbetiden vil blive fastlagt til at være 10 år

fratrukket den tid, der er gået, siden færdigmeldingen indtil

salgstidspunktet.

I medfør af litra d, vil der med bemyndigelsen blive fast-

sat regler om, hvordan forsikringsselskaberne skal forholde

sig til antallet af tilsyn i de tilfælde, hvor en ejendom bliver

videresolgt inden for en 10-årig periode efter færdigmel-

ding, og hvor løbetiden på forsikringen dermed er reduceret.

Ministeren kan således fastsætte regler om, at antallet af ef-

tersyn skal reduceres til kun et eftersyn eller eventuelt, at

der slet ikke skal gennemføres eftersyn, hvis dette måtte vise

sig at være mest hensigtsmæssigt.

Til nr. 22

Efter gældende ret kan kommunerne beslutte, at der skal

opkræves et gebyr for behandling af byggesager, jf. § 28,

stk. 1. Hvis der opkræves et gebyr, skal kommunerne opgøre

gebyret efter tidsforbrug. Småbygninger, herunder garager,

carporte og udhuse, er undtaget dette krav, hvilket betyder,

at der for småbygninger kan fastsættes og opkræves et fast

gebyr. Bestemmelsen giver transport- og bygningsministe-

ren adgang til at fastsætte nærmere regler for opkrævning af

gebyrer.

Den enkelte kommune fastsætter selv sin timepris og pri-

sen for det faste gebyr for småbygninger. Kommunerne kan

ikke opkræve et fast gebyr for de bygningstyper, hvor der

opkræves gebyr efter tidsforbrug.

Med den foreslåede nyaffattelse af

§ 28, stk. 1,

fremgår

det af bestemmelsen, at kommunerne ved opkrævning af ge-

byrer efter loven kan vælge at opkræve disse efter tidsfor-

brug, eller de kan vælge at opkræve et mindre, fast gebyr.

Kommunerne må dog ikke opkræve gebyrer, der overstiger

omkostningerne til byggesagsbehandlingen.

Kommunalbestyrelsen beslutter, om der skal opkræves ge-

byr efter tidsforbrug, og i givet fald i hvilke sager, det skal

ske, eller om der skal opkræves et mindre, fast gebyr. En så-

dan differentiering forudsætter, at det er muligt for kommu-

nen at inddele sagerne efter objektive og saglige kriterier for

en overholdelse af det forvaltningsretlige ligebehandlings-

princip.

Kommunalbestyrelsen kan ligeledes beslutte at lade udgif-

terne i forbindelse med varetagelsen af byggesagsområdet

finansiere gennem opkrævning af skat. Det vil således efter

nyaffattelsen af § 28, stk. 1, fortsat være muligt for kommu-

nerne at lade den samlede byggesagsbehandling helt eller

delvist skattefinansiere.

Kommunalbestyrelsens adgang til at opkræve gebyr for

behandling af ansøgninger efter loven efter tidsforbrug blev

indført ved lov nr. 640 af 12. juni 2013 med det formål at

sikre større gennemsigtighed og ensartethed i kommunernes

måde at opgøre byggesagsgebyrerne på. Hvis kommunalbe-

styrelsen opkræver gebyr, skal det således opkræves for

hver byggesag i forhold til den tid, kommunen har brugt på

at behandle byggesagen. Gebyret skal afspejle de udgifter,

kommunalbestyrelsen har haft i forbindelse med behandling

af en ansøgning efter loven.

Med henblik på at sikre gennemsigtighed i gebyropkræv-

ningen skal kommunen ved opkrævningen af byggesagsge-

byrer udspecificere tidsforbruget i den enkelte byggesag så-

ledes, at den, der søger om en byggetilladelse, får kendskab

til kommunens opgørelse af tidsforbruget i den enkelte byg-

gesag.

Den enkelte kommune fastsætter selv sin timepris under

hensyntagen til de almindelige regler for gebyropkrævning.

Den enkelte kommune skal opkræve samme timepris i alle

byggesager.

Hvis kommunen vælger at opkræve et mindre, fast gebyr,

skal der opkræves det samme faste gebyr i alle typer af byg-

gesager.

Med lovforslaget bliver kommunernes adgang til at op-

kræve et fast gebyr for småbygninger udvidet til, at kommu-

nerne får adgang til at opkræve et mindre, fast gebyr i alle

typer af byggesager, hvor der ikke opkræves gebyr efter

tidsforbrug.

Kommunernes mulighed for at opkræve et mindre, fast

gebyr i alle typer af byggesager sker med henblik på at und-

gå, at kommuner, der ellers vil gøre byggesagsbehandlingen

gratis, modtager ufuldstændige ansøgninger.

Til nr. 23

Med indsættelsen af

§ 28, stk. 5,

får transport- og byg-

ningsministeren adgang til at fastsætte nærmere regler om

opkrævning af gebyrer, herunder fastsætte størrelsen af det

mindre, faste gebyr efter § 28, stk. 1, for kommunalbestyrel-

sers behandling af ansøgninger i henhold til loven.

Med indsættelsen af bestemmelsen får transport- og byg-

ningsministeren adgang til at fastsætte nærmere regler for

opkrævning af gebyrer i forbindelse med kommunalbesty-

relsernes behandling af ansøgninger om byggetilladelse efter

lovens § 16, stk. 1, jf. § 2.

Endvidere får transport- og bygningsministeren adgang til

at fastsætte størrelsen på det mindre, faste gebyr, der kan op-

kræves efter § 28, stk. 1. Det fastsatte gebyr udgør et loft

for, hvor meget kommunalbestyrelsen må opkræve i forbin-

delse med behandling af en ansøgning i henhold til loven.

Loftet vil gælde for alle de typer af byggesager, som kom-

munalbestyrelsen beslutter sig for, der skal opgøres efter et

mindre, fast gebyr.

Med et loft for det faste gebyr sikres det endvidere, at

kommunernes gebyropkrævning så vidt muligt bliver ensar-

tet på tværs af landets kommuner og gennemsigtig for ansø-

geren i overensstemmelse med baggrunden for indførelsen

af den gebyrharmonisering, som blev indført ved lov nr. 640

af 12. juni 2013.

Det fastsatte gebyr vil blive pristalsreguleret efter Finans-

ministeriets generelle indeks for løn- og prisstigninger og vil

blive udmøntet i bekendtgørelsesform.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af

14. oktober 2010, som ændret bl.a. ved lov nr. 640

af 12. juni 2013 og i lov nr. 745 af 1. juni 2015,

foretages følgende ændringer:

§ 1 ændres

»udføres og indrettes« til: »udføres,

§ 1.

Denne lov har til formål:

at sikre, at bebyggelse udføres og indrettes såle- indrettes og bruges«.

des, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i

brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende,

at sikre, at bebyggelse og ejendommens ubebyg-

gede arealer får en tilfredsstillende kvalitet under

hensyn til den tilsigtede brug og vedligeholdes for-

svarligt,

at sikre, at byggeskader udbedres,

at fremme handicaptilgængelig indretning af be-

byggelse,

at fremme arkitektonisk kvalitet i byggeriet,

at fremme foranstaltninger, der kan øge byggeri-

ets produktivitet,

at fremme foranstaltninger, som kan modvirke

unødvendigt ressourceforbrug i bebyggelser,

at fremme foranstaltninger, som kan modvirke

unødvendigt råstofforbrug i bebyggelser.

§ 6.

I bygningsreglementet kan fastsættes regler

§ 6, stk. 1.

ændres »udførelse og indretning« til:

om udførelse og indretning af bebyggelse med hen- »udførelse, indretning og brug«.

syn til:

---

i) foranstaltninger, der kan medvirke til en ratio-

§ 6, stk. 1, litra i,

ændres »installationer og« til:

nel drift, vedligeholdelse og fornyelse af bygnings- »installationer,«.

dele og installationer og

j) krav om installation af bygningsopvarmning

§ 6, stk. 1¸

indsættes efter litra i som nyt litra:

baseret på vedvarende energi.

»j) driftsmæssige foranstaltninger, der kan fast-

holde et forsvarligt brandsikkerhedsniveau, og«

Litra j bliver herefter litra k.

Efter kapitel 3 A indsættes:

»Kapitel 3 B

Certificeringsordning for dokumentation af tekniske

forhold

§15 B.

Transport- og bygningsministeren kan

fastsætte regler om en certificeringsordning for do-

kumentation af tekniske forhold ved byggeri omfat-

tet af loven, herunder at certificeringen udføres af

et certificeringsorgan, der er akkrediteret hertil.

Stk. 2.

Transport- og bygningsministeren kan fast-

sætte regler om adgang til klage over certificerin-

gsorganernes afslag eller delvise afslag på certifice-

ring, herunder om forhold, der kan påklages, om

tidsfrister for, hvornår en klage er rettidigt indgivet,

samt regler om hvilken myndighed, institution,

virksomhed eller lignende, der er klagemyndig-

hed.«

§ 16. - - -

§ 16, stk. 7-9,

ophæves.

Stk. 2-6. - - -

Stk. 10-14 bliver herefter stk. 7-11.

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen skal ikke foretage

en vurdering af de tekniske forhold ved følgende

bygningstyper, jf. dog stk. 9 og 14:

1) Mindre bygninger, herunder carporte, garager,

udhuse, drivhuse og tilbygninger hertil m.v.

2) Småhuse, herunder enfamiliehuse, tilbygninger

til og ombygninger af enfamiliehuse, sommerhuse,

opvarmede udestuer m.v.

3) Jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger.

4) Industri- og lagerbygninger, hvor installatio-

nerne har et begrænset omfang, hvor bygningen

kun har en etage, og hvor bygningen har en let tag-

konstruktion.

Stk. 8.

Ved tekniske forhold forstås i denne lov

krav, som er indført i medfør af byggeloven, til

1) adgangsforhold eller tilgængelighed, herunder

krav til indretning,

2) konstruktioner, herunder krav til fugt og hold-

barhed,

3) brandforhold,

4) indeklima,

5) energiforbrug og

6) installationer.

Stk. 9.

I sager vedrørende bygninger omfattet af

stk. 7, nr. 3 og 4, foretager kommunalbestyrelsen

uanset stk. 8 en vurdering af, om lovgivningens

krav til brandforhold er opfyldt. Tilsvarende gælder

i sager om sammenbyggede enfamiliehuse med

over to husstande, herunder række- og kædehuse.

Stk. 10.

Anvendelse af et sommerhus til helårsbo-

lig er ikke omfattet af kravet om byggetilladelse,

hvis sommerhuset udlejes til helårsbeboelse i hen-

hold til § 40 a, stk. 1, i lov om planlægning. Udlej-

ning til helårsbeboelse i henhold til § 40 a, stk. 1, i

lov om planlægning vil i disse tilfælde ikke være at

betragte som en væsentlig anvendelsesændring, der

er omfattet af § 2, stk. 1, litra c.

Stk. 11.

Bestemmelsen i stk. 10 finder alene an-

§ 16, stk. 11,

der bliver stk. 8, ændres »stk. 10«

vendelse på sommerhuse i sommerhusområder be- til »stk. 7«.

liggende på Agersø, Anholt, Askø inkl. Lilleø,

Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø,

Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjor-

tø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø,

Strynø, Tunø, Venø og Aarø.

Stk. 12.

En byggetilladelse kan opdeles i deltilla-

delser, hvis byggeriet efter kommunalbestyrelsens

skøn kan påbegyndes, uden at alle forhold i bygge-

sagen er endeligt afklaret.

Stk. 13.

En tilladelse bortfalder, hvis det af tilla-

delsen omfattede arbejde ikke er påbegyndt inden 1

år fra tilladelsens dato. Må det antages, at et pro-

jekt, der omfatter flere bygninger, ikke kan færdig-

gøres inden 2 år fra dets påbegyndelse, kan tilladel-

sen begrænses til en del af projektet.

Stk. 14.

I bygningsreglementet kan der fastsættes

regler om, at kommunalbestyrelsen ikke må med-

dele tilladelse efter stk. 1, før der er meddelt nød-

vendig tilladelse efter anden lovgivning til det an-

søgte.

Stk. 15.

Økonomi- og erhvervsministeren kan

§ 16, stk. 15,

ophæves.

fastsætte nærmere regler om, hvilke bygningstyper

Stk. 16 bliver herefter stk. 12.

der er undtaget fra teknisk kontrol hos kommunal-

bestyrelsen, jf. stk. 7, og om, hvad der efter denne

lov forstås ved tekniske forhold, jf. stk. 8.

Stk. 16.

Økonomi- og erhvervsministeren kan

endvidere fastsætte bestemmelser om, at kommu-

nalbestyrelsen skal registrere oplysninger om fakti-

ske sagsbehandlingstider for ansøgninger om byg-

getilladelse, ibrugtagningstilladelse og andre tilla-

delser, jf. stk. 1 og 12 samt § 16 A og de regler, der

er fastsat i medfør af § 16 B, stk. 1, samt for ansøg-

ninger om dispensation, jf. § 22.

§ 16 C, stk. 1,

affattes således:

§ 16 C.

Kommunalbestyrelsen påser i sagsbe- »Kommunalbestyrelsen er bygningsmyndighed.«

handlingen, at denne lov og de regler, der er fastsat

i medfør heraf, overholdes, jf. dog § 16, stk. 7.

Hvis det i en ansøgning om byggetilladelse er an-

ført, at bygningen er omfattet af § 16, stk. 7, skal

kommunalbestyrelsen påse, om dette er tilfældet.

Finder kommunalbestyrelsen, at dette ikke er tilfæl-

det, skal kommunalbestyrelsen underrette ansøge-

ren herom. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan

påklages i henhold til § 23.

10.

§ 16 C,

indsættes som stk. 6:

»Transport- og bygningsministeren kan fastsætte

regler om kommunalbestyrelsens kompetence som

bygningsmyndighed.«

§ 25 A.

- - -

Stk. 2.

Undtaget fra forsikringspligten er

1-3) - - -

4) bygherrer, der opfører bebyggelse, der ikke er

helårsbeboelse, og

5) forbrugere, når bebyggelsen hovedsageligt er

bestemt til beboelse for forbrugeren, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Undtaget fra forsikringspligten er

13.

§ 25, A, stk. 2,

indsættes som nr. 6:

»6) bygherrer, der opfører ejendomme til udlej-

ning«

§ 25 C. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele

byggetilladelse eller ibrugtagningstilladelse efter §

16, stk. 1, og § 16 A, medmindre bestemmelserne i

stk. 1 eller 2 er opfyldt.

14.

§ 25 C,

indsættes efter stk. 2 som nyt stk.:

»Stk. 3.

En bygherre, der opfører udlejningsejen-

domme, som er undtaget fra kravet om byggeskade-

forsikring, jf. § 25 A, stk. 2, nr. 6, skal i forbindelse

med færdigmelding tinglyse en tidsbegrænset servi-

tut på den pågældende ejendom om undtagelsen og

dokumentere dette overfor kommunalbestyrelsen

Bliver ejendommen solgt indenfor en 10-årig perio-

de efter færdigmeldingen eller ibrugtagningstilla-

delsen, er sælger forpligtet til at tegne en byggeska-

deforsikring på ejendommen.«

11.

§ 25 A, stk. 2, nr. 4,

udgår »og«.

12.

§ 25 A, stk. 2, nr. 5,

ændres »stk. 3.« til: »stk.

3, og«.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen registrerer oplys-

15.

§ 25 C, stk. 3,

der bliver til stk. 4, ændres »stk.

ninger om byggeskadeforsikring i Bygnings- og 1 eller 2« til: »stk. 1, 2 eller 3«.

Boligregistret, jf. lov om bygnings- og boligregi-

strering.

Stk. 5.

Økonomi- og erhvervsministeren kan fast-

16.

§ 25 C, stk. 5,der

bliver til stk. 6, affattes såle-

sætte regler om indsendelse af dokumentation efter des:

stk. 1 og 2 og om registrering af oplysninger efter

stk. 4.

»Stk.

Transport- og bygningsministeren kan

fastsætte regler om:

a) indsendelse af dokumentation efter stk. 1 og 2,

b) indholdet af servitutten, der skal tinglyses ved

opførelse af ejendomme, der skal anvendes til ud-

lejning, jf. stk. 3,

c) kommunens rolle i byggesager, som vedrører

ejendomme, der skal anvendes til udlejning, jf. § 25

A, stk. 2, nr. 6,

d) indsendelse af dokumentation ved ejendomme,

der opføres til udlejning, jf. § 25 A, stk. 2, nr. 6, og

e) registrering af oplysninger efter stk. 5.«

§ 25 D.

Hvis byggeriet helt eller delvis er taget i

17.

§ 25 D, stk. 1,

indsættes efter »§ 25 C, stk. 2«:

brug, uden at bebyggelsen er forsikret, eller uden at »og 3«.

der er indsendt dokumentation efter § 25 C, stk. 2,

kan kommunalbestyrelsen som tvangsmiddel på-

lægge bygherren daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2. - - -

§ 25 E.

Forsikringsselskabet skal forestå og af-

18.

§ 25 E, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »§25 B,

holde udgiften til gennemførelsen af to eftersyn af stk. 3«: », jf. dog stk. 4«.

byggeriet med henblik på at vurdere bygningernes

tilstand og registrere skader samt tegn på skader.

Eftersynene skal gennemføres inden henholdsvis 1

og 5 år efter, at forsikringen er trådt i kraft, jf. § 25

B, stk. 3. Bygningsejeren varsles i rimelig tid inden

eftersynenes gennemførelse. Bygningsejeren eller

dennes repræsentant er berettiget til at deltage i ef-

tersynene.

19.

§ 25 E, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Forsikringsselskaberne gør oplysningerne

fra eftersyn efter stk. 1 elektronisk tilgængelig for

bygningsejeren og andre relevante parter i byggesa-

gen.«

Stk. 2.

Forsikringsselskabet udarbejder en rapport

om et eftersyn efter stk. 1. På baggrund af rappor-

ten udarbejder forsikringsselskabet en skadesrap-

port, der beskriver de dækningsberettigede skader.

Forsikringsselskabet sender skadesrapporten til

ejendommens ejer.

Stk. 3.

Undlader et forsikringsselskab at forestå

20.

§ 25 E, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »rapport« til:

gennemførelsen af eftersyn efter stk. 1 og regler » elektronisk oversigt«..

fastsat i medfør af stk. 4, kan Erhvervs- og Bygge-

styrelsen rekvirere et eftersyn på forsikringsselska-

bets regning. Dette gælder dog ikke, hvis forsik-

ringsselskabet kan godtgøre, at den manglende gen-

nemførelse af eftersyn og udarbejdelse af rapport

skyldes forhold hos bygningsejeren. Der er udpant-

ningsret for beløbet.

21.

§ 25 E, stk. 4,

affattes således:

Stk. 4.

Økonomi- og erhvervsministeren kan fast-

»Stk. 4.

Transport- og bygningsministeren kan

sætte regler om gennemførelse af eftersyn og om fastsætte regler om:

udarbejdelse, indhold og fremsendelse af de i stk. 2

nævnte rapporter.

a) gennemførelse af eftersyn efter stk. 1,

b) udarbejdelse og indhold af den elektroniske

oversigt samt frister for, hvornår denne skal være

tilgængelig efter stk. 2,

c) løbetiden på forsikringen, når ejendomme sæl-

ges videre som andels- eller ejerbolig indenfor en

10-årig periode efter færdigmeldingen, jf. § 25 C,

stk. 3, og

d) antallet af eftersyn af byggeri, der er omfattet

af § 25 A, stk. 2, nr. 6, hvorefter ejendomme, der

opføres til udlejning er undtaget fra kravet om byg-

geskadeforsikring, reduceres eller i særlige tilfælde

ikke gennemføres.«

22.

§ 28, stk. 1,

affattes således:

»Stk.

Opkræver en kommunalbestyrelse geby-

rer for behandlingen af ansøgninger i henhold til

denne lov, kan kommunalbestyrelsen opgøre geby-

rerne efter tidsforbrug eller opkræve et mindre, fast

gebyr.«

§ 28.

Gebyrer for kommunalbestyrelsens behand-

ling af ansøgninger i henhold til loven skal opkræ-

ves efter tidsforbrug. Undtaget fra dette krav er dog

mindre bygninger, herunder carporte, garager, ud-

huse, drivhuse m.v. og tilbygninger hertil. Klima-

energi- og bygningsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om opkrævning af gebyrer for kommu-

nalbestyrelsens behandling af ansøgninger i hen-

hold til loven eller regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 2-4. - - -

23.

§ 28,

indsættes som stk. 5:

»Stk. 5.

Transport- og bygningsministeren kan

fastsætte nærmere regler om opkrævning af geby-

rer, herunder fastsætte størrelsen af det mindre, fa-

ste gebyr efter stk. 1. for kommunalbestyrelsers be-

handling af ansøgninger i henhold til loven.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2016.