Side 1 af 11
Talemanuskript til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål D
den 11. februar 2021
Samrådsspørgsmål
Samrådsspørgsmål D
Hvad agter ministeren at gøre ved de voldsomt stigende udgifter til teknisk
byggesagsbehandling, foranlediget af den del af BR 18, hvor behandlingen overgik fra
kommunerne til private certificerede rådgivervirksomheder, og den væsentlige forøgelse af
dokumentations- og kontrolomfanget vedrørende brand og statik
–
og mener ministeren
endvidere, at det er hensigtsmæssigt, at kravene er ens til store byggerier og småbyggerier?
Besvarelse
Tak for samrådsspørgsmålet.
(Baggrund om certificeringsordningen)
Indledningsvist vil jeg sige, at der ikke er nogen tvivl om, at
certificeringsordningen for brandrådgivere og statikere har
været en stor forandring for byggeriets parter.
Baggrunden for afskaffelsen af den tekniske
byggesagsbehandling i kommunerne var overordnet, at de
tekniske krav er komplekse og blev administreret meget
forskelligt i kommunerne.