BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm., om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 11/2-21 vedr. stigende udgifter til teknisk byggesagsbehandling foranlediget af BR 18, til indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt

Side 1 af 11

Talemanuskript til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål D

den 11. februar 2021

Samrådsspørgsmål

Samrådsspørgsmål D

Hvad agter ministeren at gøre ved de voldsomt stigende udgifter til teknisk

byggesagsbehandling, foranlediget af den del af BR 18, hvor behandlingen overgik fra

kommunerne til private certificerede rådgivervirksomheder, og den væsentlige forøgelse af

dokumentations- og kontrolomfanget vedrørende brand og statik

–

og mener ministeren

endvidere, at det er hensigtsmæssigt, at kravene er ens til store byggerier og småbyggerier?

Besvarelse

Tak for samrådsspørgsmålet.

(Baggrund om certificeringsordningen)

Indledningsvist vil jeg sige, at der ikke er nogen tvivl om, at

certificeringsordningen for brandrådgivere og statikere har

været en stor forandring for byggeriets parter.

Baggrunden for afskaffelsen af den tekniske

byggesagsbehandling i kommunerne var overordnet, at de

tekniske krav er komplekse og blev administreret meget

forskelligt i kommunerne.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm., om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 11/2-21 vedr. stigende udgifter til teknisk byggesagsbehandling foranlediget af BR 18, til indenrigs- og boligministeren

Side 2 af 11

I praksis kunne det betyde, at en løsning, der blev godkendt i

den ene kommune, blev afvist i en anden. Det gjorde det svært

for virksomheder at lave standardiserede og billige løsninger.

Samtidig kunne en bygherre opleve, at nye innovative løsninger

og byggemetoder blev bremset, fordi der ikke var tilstrækkelige

tekniske kompetencer i kommunerne.

Certificeringsordningen har således til formål at sikre, at der

sker en ensartet efterlevelse af brand- og konstruktionskrav på

tværs af alle kommuner, og at det samme byggeri er lige sikkert,

uanset hvor i landet det placeres.

Certificeringsordningen blev obligatorisk at bruge ved mere

komplicerede byggerier i Danmark den 1. januar 2020.

Konkret betyder certificeringsordningen, at en certificeret

rådgiver med relevant kompetence og erfaring kontrollerer, at

konstruktionen er sikker, så bygningen ikke falder sammen, og

så folk kan komme ud i tilfælde af brand.

Certificeringsordningen skal således sikre, at sikkerheden i en

bygning er i orden, og at nye byggetekniske løsninger er mulige,

uanset hvor i landet byggeriet finder sted.

Side 3 af 11

(Status for implementering af certificeringsordningen)

Det er min forventning, at certificeringsordningen - trods

opstartsgangsvanskeligheder - vil medføre, at der opleves en

mere ensartet efterlevelse af de tekniske bestemmelser for

brand og konstruktioner på tværs af kommunerne, hvilket på

sigt vil komme både borgere og virksomheder til gavn.

Det er da også mit indtryk, at branchen overordnet set har taget

godt imod ordningen.

Efter et år står det dog også klart, at der er dele af ordningen,

som ikke fungerer optimalt endnu.

(Udfordringer ved certificeringsordningen og igangsatte initiativer)

Den generelle opfattelse er, at ordningen i dag fungerer godt for

de større byggerier, mens der stadig er udfordringer for mindre

byggeri og ombygninger - navnlig at det er for dyrt.

Indførelsen af certificeringsordningen følges tæt, og den

evalueres løbende, ligesom der allerede er iværksat en række

initiativer, der skal understøtte, at ordningen fungerer

hensigtsmæssigt.

Et af de initiativer er, at der er nedsat en Taskforce med

deltagelse af KL, kommunerne og de relevante parter i

Side 4 af 11

branchen, der sammen med Bolig- og Planstyrelsen

–

tidligere

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen - drøfter udfordringerne ved

certificeringsordningen og igangsætter konkrete løsninger.

Taskforcen arbejder på nuværende tidspunkt blandt andet på at

finde et passende dokumentations- og kontrolniveau, der både

tilgodeser hensynene til høj sikkerhed og til de administrative

og økonomiske byrder.

Med udgangspunkt i Taskforcens arbejde er der allerede blevet

gennemført en del justeringer af certificeringsordningen, som

netop har til formål at imødekomme de udfordringer, som

samrådsspørgsmålet drejer sig om. Derudover er der er planlagt

flere initiativer, som jeg vil komme ind på nu.

(Stigende udgifter ved overgangen til ordningen)

En af de væsentligste udfordringer ved certificeringsordningen

er, at den opleves som noget, der gør dele af byggeriet dyrere.

Det er utilsigtet og selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt.

(For få certificerede rådgivere)

En forklaring på de stigende udgifter er, at der ikke er nok

certificerede rådgivere. Der er ganske enkelt færre rådgivere,

der har søgt om certificering end forventet.

Side 5 af 11

Samtidig er aktiviteten i byggeriet høj. Så selvom vi egentlig ser

en stigning i antallet af certificerede rådgivere, tyder det på, at

det ikke er nok.

Udbuddet af certificerede rådgivere matcher ikke

efterspørgslen, og det er med til at presse priserne i vejret.

For at øge udbuddet af certificerede rådgivere vil Bolig- og

Planstyrelsen undersøge, om kravene til den dokumentation,

som ansøgere skal fremvise, når de søger om certificering, kan

lempes

–

selvfølgelig uden at gå på kompromis med

sikkerheden.

Målet er, at flere rådgivere kan blive certificeret hurtigere.

En af udfordringerne har været, at de rådgivere, som har søgt

om certificering, sådan set har haft erfaring nok til at blive

certificeret. Men fordi der tidligere har været mindre fokus på

dokumentation af de statiske og brandmæssige forhold i

byggeriet, er det i praksis svært for dem at dokumentere deres

kompetencer.

Derudover arbejder styrelsen på at præcisere mulighederne for

at udstede såkaldte ”begrænsede certifikater”.

Side 6 af 11

Det betyder, at en virksomhed, som fx lever af at rådgive om at

sætte altaner op, kun behøver at få certificeret deres rådgivere

til netop den opgave.

Som reglerne er i dag, kan den type af rådgivere få afslag i

certificeringsprocessen, fordi deres kompetencer ikke rækker til

en fuld certificering

–

og det giver i denne sammenhæng ikke

mening, fordi certificeringen jo kun skal bruges til det, som de

rent faktisk har kompetencer til, fx at opsætte altaner.

I takt med, at flere rådgivere certificeres, er det også

forventningen, at prisen vil blive et naturligt

konkurrenceparameter mellem rådgiverne på samme måde som

for andre rådgivningsydelser. Det må forventes at trække i

retning af lavere priser for brug af de certificerede rådgivere.

(Udgifter for mindre byggeri og ombygninger)

Udover for få certificerede rådgivere, tyder det på, at der er en

udfordring for de mindre byggerier og ombygninger. Særligt for

mindre byggerier og ombygninger, opleves der også relativt

store udgifter.

Der er allerede gennemført en del ændringer af reglerne, som

skal afhjælpe de problemer.

Side 7 af 11

Fx kan man nu opføre og ombygge fritliggende enfamiliehuse og

rækkehuse på op til 600 m2 uden, at der skal bruges en

certificeret brandrådgiver. Det samme gælder for butikker og

kontorer, hvis de er i én etage på højst 150 m², og hvis der er

udgang til det fri fra alle rum.

Men der kan stadig være områder, hvor det giver mening helt at

fjerne kravet om brug af certificeret rådgiver uden at gå på

kompromis med sikkerheden.

Derfor undersøger Taskforcen lige nu, hvordan det kan sikres,

at de certificerede rådgivere kun skal bruges dér, hvor der reelt

er behov for det.

Det er forventningen, at der kommer en række yderligere

justeringer af reglerne i den forbindelse til sommer, så der ikke

skal bruges unødigt mange midler på certificerede rådgivere ved

de små byggerier.

Det er dog en balancegang, da vi stadig er nødt til at tage højde

for sikkerheden i bygningerne.

Der er således stort fokus på at finde løsninger til adressering af

de utilsigtede merudgifter ved dele af ordningen, ligesom der

Side 8 af 11

arbejdes på at finde en passende balance for dokumentations-

og kontrolomfanget vedrørende brand og statik.

(Forøgelse af dokumentations- og kontrolomfanget for brand og statik)

Certificeringsordningen opleves tilsyneladende som mere

dokumentations- og kontroltung. Det er imidlertid vigtigt for

mig at pointere, at certificeringsordningen ikke har ændret på

sikkerhedsniveauet.

Men der er sket en ændring i den måde, vi dokumenterer og

kontrollerer sikkerhedsniveauet på.

Før certificeringsordningen var der også krav om, at bygherren

skulle dokumentere, at det planlagte byggeri levede op til

sikkerhedsniveauet.

Dengang foregik det typisk på den måde, at man afleverede en

såkaldt ”lukket kuvert” til kommunen, som indeholdt al

relevant

dokumentation. Desværre har det efterfølgende vist sig, at den

kuvert kunne vise sig at være tom. Der var altså ikke den

dokumentation, der skulle være

–

og som fortsat skal være der i

dag.

Oplevelsen af, at kravene om dokumentation er ændret markant

med certificeringsordningen, handler derfor nok i vist omfang

Side 9 af 11

om, at kravene om dokumentation tidligere ikke blev efterlevet.

Og nu er der kommet fokus på krav om efterlevelse, så

certificeringsordningen styrker altså efterlevelsen af de

eksisterende - og tidligere - krav.

(Krav om mere dokumentation end nødvendigt)

Men der skal selvfølgelig ikke være unødigt meget kontrol, som

bremser og fordyrer byggeriet.

Derfor har styrelsen udgivet en række vejledninger, hvor det

beskrives, hvornår der er krav om kontrol, og hvad der skal

kontrolleres

–

og hvornår det ikke er nødvendigt med kontrol.

Derudover arbejder Taskforcen på at udpege de tilfælde, hvor

dokumentations- og kontrolniveauet vurderes at være for højt i

forhold til kompleksiteten og risikoen i det konkrete byggeri.

For der er tydeligvis en del usikkerhed om omfanget af og

niveauet for dokumentation.

Rådgivere og kommuner vælger tilsyneladende ofte at være på

”den sikre side”, hvorfor

der i nogle tilfælde udarbejdes mere

dokumentation end nødvendigt, når der skal søges om

byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse.

Side 10 af 11

Derudover tyder det på, at indplaceringen i de korrekte brand-

og konstruktionsklasser giver udfordringer.

Der er eksempler på, at kommunen har stillet krav om, at der

for et helt simpelt byggeri skulle laves en erklæring fra en

certificeret rådgiver om, at der ikke skulle bruges en certificeret

rådgiver. Det giver selvfølgelig ikke mening og har heller aldrig

været hensigten med ordningen.

Der er også eksempler på sager, hvor der blev krævet fuld

dokumentation for sikkerhedsniveauet i en 5-etagers bygning,

selvom det faktisk kun var et badeværelse på 2. sal, der skulle

ombygges. Det er naturligvis heller ikke hensigten med

ordningen.

Der er ikke er krav om, at hele bygningens sikkerhedsniveau

skal dokumenteres på ny ved en simpel ombygning, men kun

for den del, som rent faktisk påvirkes af ombygningen.

Netop de problemstillinger har styrelsen allerede præciseret i

både krav og vejledninger, og styrelsen er sammen med

Taskforcen i gang med at se på, om der kan gøres mere i den

forbindelse.

(Afslutning)

Side 11 af 11

Det er min forventning, at de allerede igangsatte initiativer

samme med de kommende tiltag samlet set vil afhjælpe de

udfordringer, der aktuelt synes at være med ordningen.