Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2271894_0001.png
BOLIGMINISTEREN
2. november 2020
2020-8164
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 14. oktober 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(BOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 8:
Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang lovgivningen tillader og kræver, at
en lejer sættes ud, hvis denne er dømt for f.eks. vold mod en nabo eller anden
strafferetlig overtrædelse? Og vil ministeren redegøre for hovedtrækkene i pro-
cessen ved en sådan sag, herunder hvilke pligter der påhviler boligselskabet,
hvordan sagerne starter, og hvor længe de normalt varer, før der træffes afslut-
tende afgørelse?
Svar:
Indledningsvis har udlejeren pligt til at sørge for, at der hersker god orden i
ejendommen, og udlejeren skal i den forbindelse om fornødent ophæve lejefor-
hold. Hvis ikke udlejeren efterlever pligten, kan det efter omstændighederne
føre til, at lejere fx opnår krav på afslag i lejen eller erstatning. Om en hændelse
nødvendiggør, at udlejer forpligtes til at skride til ophævelse af et lejeforhold,
vil bero på en konkret vurdering.
Hvis der indtræffer en husordensovertrædelse som fx vold mod en nabo, så kan
udlejeren vælge at ophæve lejeforholdet, hvilket sker ved meddelelse til lejeren.
Såfremt lejeren nægter at fraflytte, kan udlejeren enten tage sagen i boligretten
for at få en afgørelse af spørgsmålet eller forsøge at gå direkte til fogedretten for
at få lejeren udsat. Fogedretten har i sager om udsættelse af lejemål, der er op-
hævet som følge af lejerens tilsidesættelse af god skik og orden, en udvidet ad-
gang til at bedømme sagen, og det kan således tillades, at der føres enkelte vid-
ner
hvilket ellers ikke tillades.
Såfremt en lejer idømmes en ubetinget fængselsstraf for vold begået mod en
anden lejer, så vil udlejeren
med straffesagens endelige afgørelse i hånden
kunne gå direkte til fogedretten, og den dømte lejer vil med fogedens hjælp
herefter uden videre kunne udsættes af lejemålet, hvis vedkommende ikke fri-
villigt fraflytter.
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 8: MFU spm. om, i hvilket omfang lovgivningen tillader og kræver, at en lejer sættes ud, hvis denne er dømt for f.eks. vold mod en nabo, til boligministeren
2271894_0002.png
Side 2/2
I mangel på straffedom som ovenfor beskrevet, og når udlejeren er gået direkte
i fogedretten, foretages udsættelse, når fogedretten finder det betryggende at
træffe afgørelse i sagen. Alternativt afvises sagen og henvises til behandling ved
boligretten.
Når boligretten har truffet afgørelse, har begge parter en frist til at anke afgø-
relsen til landsretten, hvor sagen i givet fald behandles på ny. Såfremt landsret-
tens afgørelse ønskes anket af en part, kræver dette en godkendelse fra Proces-
bevillingsnævnet, så det er ikke givet, at en sag kan nå helt til Højesteret, selv-
om én eller begge parter måtte ønske det.
Hvis der træffes endelig afgørelse om, at lejeforholdet kan ophæves, kan udleje-
ren med afgørelsen i hånden indbringe sagen for fogedretten, såfremt lejeren
ikke frivilligt fraflytter. Lejeren vil herefter blive udsat med fogedens hjælp.
Sagsbehandlingstiden ved landets domstole varierer, så det er ikke til at give et
entydigt svar på, hvad længden af et normalt sagsforløb er, før der falder ende-
lig afgørelse, herunder også da parternes vilje til og mulighed for at prøve ved
en højere instans vil variere.
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek