Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2336261_0001.png
Folketingets Boligudvalg
[email protected]
Karsten Hønge
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-1350
16. februar 2021
Boligudvalget har i brev af 19. januar 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 71 (alm.
del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge
(SF).
Spørgsmål nr. 71:
”Vil
ministeren oplyse, hvorvidt kommunerne har pligt til at give kommunegaran-
teret lån eller på anden vis støtte til indskud til folkepensionister? Såfremt dette kan
bekræftes, bedes det oplyst, hvorvidt der findes undtagelser fra reglen, herunder for
så vidt angår ældrecheck m.v.
Svar:
Jeg kan oplyse, at kommunerne efter boligstøtteloven har pligt til at yde lån til be-
boerindskud til almene boliger, herunder til folkepensionister, hvis husstandens
samlede indkomst, tillagt eventuel ældrecheck, ikke overstiger en indkomstgrænse.
Formålet med boligstøttelovens regler om pligtlån til beboerindskud er, at økono-
misk dårligt stillede boligsøgende har mulighed for at få et lejemål i et alment bo-
ligbyggeri, selvom de ikke er i stand til at betale beboerindskuddet med egne mid-
ler.
Indkomstgrænsen for ret til pligtlån til betaling af beboerindskud er fastsat til et
folkepensionistægtepars samlede pension (grundbeløb og pensionstillæg) med et
tillæg på 5 procent. Da fuld ældrecheck udgør mere end 5 pct. af den samlede pen-
sion, vil et folkepensionistpar, som er berettigede til fuld pension (grundbeløb og
pensionstillæg) og ældrecheck, altid have en indkomst, der ligger over indkomst-
grænsen. Det er en konsekvens af, at ældrechecken er blevet indført og løbende
forhøjet, hvorved pensionisterne har fået et højere forsørgelsesgrundlag.
En enlig pensionist vil derimod kunne modtage beboerindskudslån, selvom ved-
kommende modtager ældrecheck, hvis borgeren ikke har andre væsentlige indkom-
ster. Er der børn i husstanden forhøjes indkomstgrænsen med et beløb for hvert
barn til og med fire børn. Indkomstgrænsen for lejligheder er på 257.670 kr. (2021-
pl) og forhøjelsen for hvert barn er på 45.200 kr. (2021-pl).
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 71: MFU spm. om, hvorvidt kommunerne har pligt til at give kommunegaranteret lån eller på anden vis støtte til indskud til folkepensionister, til beskæftigelsesministeren
Uanset at de almindelige betingelser for ydelse af lån er opfyldt, kan kommunen al-
ligevel give afslag, hvis ansøgeren efter en samlet vurdering ikke har behov for lå-
net. Dette vil typisk være tilfældet, hvis ansøgeren har tilstrækkelig formue til at
betale indskuddet, eller hvis indtægten kun rent midlertidigt ligger under indkomst-
grænsen.
Kommunen kan også give afslag, hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsind-
komsten, eller hvis ansøgeren ikke har afviklet gæld på tidligere beboerindskuds-
lån. Der er dog særlige tilfælde, hvor ansøgeren alligevel ikke skal have afslag,
selvom ansøgeren ikke har afviklet gælden.
Selvom indkomstgrænsen er beregnet med udgangspunkt i et folkepensionistægte-
pars pension, er pligtlån til beboerindskudslån til almene boliger på ingen måde
forbeholdt folkepensionister, men gælder for alle husstande uanset indkomsttyper,
hvis husstandens samlede indkomst ikke overstiger indkomstgrænsen.
Kommunerne har ud over reglerne for pligtlån mulighed for at vælge selv at yde
lån eller garanti for lån til betaling af beboerindskud efter generelle retningslinjer
som kommunerne selv fastsætter -
de såkaldte ”frivillige lån”.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2