Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2329935_0001.png
Folketinget
Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. februar 2021
Politikontoret
Suzan Özden
2021-0032/44-0003
1798052
Besvarelse af spørgsmål nr. 67 (Alm. del) fra Folketingets Boligudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 67 (Alm. del), som Folketingets
Boligudvalg har stillet til justitsministeren den 14. januar 2021. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 67: MFU spm., om ministeren vil redegøre for, om det at optræde offentligt og på sociale medier med våben uden et anerkendelsesværdigt formål gøres strafbart m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 67 (Alm. del) fra Folketingets Boligudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om det at optræde offentligt og på
sociale medier med våben uden et anerkendelsesværdigt formål
gøres strafbart, således at politiet kan anholde vedkommende,
idet der
henvises til artiklen ”Våben og gangsterattitude: Igen
hylder en Youtube-musikvideo livet på kanten af loven i Volls-
mose” bragt på fyens.dk den 9. januar 2021? Se: https://fy-
ens.dk/artikel/v%C3%A5ben-og-gangsterattitude-igen-hylder-
en-youtubemusikvideo-livet-p%C3%A5-kanten-af-loven-i-
vollsmose”
Svar
:
1.
Justitsministeren har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:
”Efter
våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, er det
forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren
bemyndiger dertil, at besidde skydevåben, genstande, der frem-
træder som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det
anvendte materiale kan ombygges hertil, samt ammunition til
skydevåben. Overtrædelse straffes med bøde, fængsel indtil 4
måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil
2 år. Såfremt besiddelsen sker under særligt skærpende omstæn-
digheder, straffes en overtrædelse med fængsel fra 2 år indtil 8
år, jf. straffelovens § 192 a.
For personer over 18 år er besiddelsen af bl.a. luft- og fjederbøs-
ser samt hardball- og paintballvåben undtaget fra forbuddet i vå-
benlovens § 1 stk. 1, jf. § 1, stk. 2.
Det følger således af ovenstående, at det vil være strafbart at
optræde offentligt og på sociale medier med de nævnte våben
og ammunition, medmindre der er givet tilladelse hertil.
For at kunne straffe i den pågældende situation kræver det dog,
at det kan bevises, at der har været tale om besiddelse af skyde-
våben eller genstande, der fremstår som skydevåben og som
følge af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombyg-
ges hertil. Det vil således f.eks. ikke være strafbart at optræde
offentligt eller på sociale medier med en genstand, der fremstår
som et skydevåben, hvis genstanden ikke som følge af konstruk-
tionen eller det anvendte
materiale kan ombygges hertil.”
Side 2/3
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 67: MFU spm., om ministeren vil redegøre for, om det at optræde offentligt og på sociale medier med våben uden et anerkendelsesværdigt formål gøres strafbart m.v., til justitsministeren
2.
Som det fremgår af Rigsadvokatens udtalelse, er det at besidde skydevå-
ben eller genstande, der fremstår som skydevåben, og som følge af kon-
struktionen eller det anvendte materiale kan ombygges hertil, uden tilla-
delse, allerede strafbart i dag.
Jeg tror, at vi alle føler os provokeret af budskaberne i den pågældende mu-
sikvideo, der fremstiller bandemiljøet i Odense, og som vi også har set andre
eksempler på i den seneste tid. Der er for mig at se ingen grund til at forher-
lige et liv som bandekriminel. Det er en sørgelig tilværelse, hvor man ryger
ind og ud af fængsler og ikke bidrager med noget positivt til andre menne-
sker eller til samfundet.
Jeg mener, at musik kan være en vigtig udtryksform og har stor betydning
for mange mennesker, og at sociale medier i denne sammenhæng kan være
en vigtig platform. Vi bliver dog også nødt til at have fokus på, at det, der
foregår på sociale medier, kan få vidtrækkende konsekvenser i den fysiske
verden.
Regeringen mener, at der skal nye tiltag til, så sociale medier mødes med
krav, der afspejler den betydning, de har i samfundet i dag. Regeringen har
derfor nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der ser på mulige initiativer
i forhold til at styrke børn og unges digitale liv. Regeringen har desuden
nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der bl.a. ser på mulige initiativer
og løsningsmodeller angående regulering af ulovligt indhold på sociale me-
dier.
Arbejdsgruppernes arbejde er desværre blevet forsinket, men regeringen
forventer at fremlægge et udspil i første halvår af 2021.
Side 3/3