Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2328846_0001.png
INDENRIGS- OG
BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato 2. februar 2021
J. nr. 2021-394
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 12. januar 2021 stillet mig følgende spørgsmål (BOU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 63:
Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen vil gøre for at sænke
behandlingstiderne ved klager og sikre ghettopakkens nedrivninger og
genhusning, herunder redegøre for om ministeren mener, at de nuværende
regler om klager vedrørende genhusning og nedrivning er tilstrækkelige, idet
der henvises til artiklen ”Asmaa mister sit barndomshjem: 'Riv bygningerne
ned. Skift
navnet, men Vollsmose forbliver Vollsmose'” bragt på dr.dk den 11.
januar 2021?
Se:
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/asmaa-mister-sit-
barndomshjem-riv-bygningerne-ned-skift-navnet-men-vollsmose
Svar:
Initiativerne, der blev udmøntet med ghettolovgivningen, og som skal sikre
blandede boligområder, støtter jeg fuldt op om, herunder også muligheden for
at opsige og genhuse ved salg eller nedrivning.
Lejelovgivningen hviler imidlertid på et princip om uopsigelighed, så når en
lejer, der får opsagt sit lejeforhold, ønsker at prøve opsigelsens retmæssighed,
finder jeg det kun rimeligt, at der ved domstolene kan foregå en betryggende
prøvelse af spørgsmålet. Til dette formål finder jeg de nuværende regler både
hensigtsmæssige og fyldestgørende.
For så vidt angår domstolene og sagsbehandlingstiden ved disse, hører
spørgsmålet under justitsministeren, så jeg vil, hvad dette angår, henvise
spørgeren til justitsministeren.
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek