Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2319058_0001.png
BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato 15. januar 2021
J. nr. 2020-9875
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 23. december 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(BOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Egil Hulgaard (KF).
Spørgsmål nr. 55:
Vil ministeren med henvisning til aftalen ”Grøn boligaftale 2020” af 19. maj
2020 oplyse, hvordan boligorganisationerne skal finansiere de ekstra grønne
tiltag i de projekter, der skal revurderes? Kan boligorganisationerne få støtte
fra Landsbyggefonden og i så fald hvor stor en andel?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landsbyggefonden, som oplyser følgende:
”For
renoveringsprojekter, der er omfattet af grøn revurdering (bevillings-
ramme 6,5 mia. kr.), gælder, at rammen for det enkelte prækvalificerede reno-
veringsprojekt ikke vil kunne ændres væsentligt, og at tiltagene som udgangs-
punkt maksimalt kan øge anskaffelsessummen med 5 pct., idet kompenserende
besparelser er modregnet heri.
Der er dog forskellige andre finansieringsmuligheder for de ekstra grønne til-
tag, som en revurdering afstedkommer.
Landsbyggefondens renoveringsstøtteordning er som bekendt f.eks. relevant i
sammenhæng med en byggeteknisk nødvendig renovering af klimaskærmen,
med en begrundelse i konstruktionsmæssige fejl og skader eller fugt- og inde-
klimaproblemer. Renoveringsstøtteprojekter indeholder typisk et stort element
af energibesparelser, da udbedring skal ske efter de nugældende bygningsregle-
mentsbestemmelser. Større renoveringsarbejder giver sædvanligvis energibe-
sparelser på typisk mere end 30 pct. af energiforbruget.
Klimaændringer og samfundets stadigt skærpede målsætninger om reduktion
af CO2-udledning stiller krav til minimering af energiforbruget til boligopvarm-
ning, elforbrug mv. Besparelsespotentialet er størst i den ældre boligmasse. In-
vesteringer i besparelsestiltag, der ikke i sig selv er rentable, kan ofte
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvordan boligorganisationerne skal finansiere de ekstra grønne tiltag i de projekter, der skal revurderes, til boligministeren
2319058_0002.png
Side 2/2
opnå rentabilitet ved udførelse i sammenhæng med større ombygninger eller
opretningsarbejder. Selvstændige rentable energiinvesteringer forudsættes
selvsagt gennemført uden støtte fra fonden.
Fondens trækningsretsordning er en støtteordning i form af midler, som lan-
dets boligorganisationer sparer op i Landsbyggefonden
og som de kan ansøge
om (delvist) at trække ud igen. Boligorganisationen kan bruge Trækningsretten
til forbedrings- og opretningsarbejder. Midlerne kan f.eks. anvendes til energi-
forbedringer i det eksisterende byggeri.
Landsbyggefondens kommende grønne garanti, jf. boligaftale 2020, forventes
også at ville bidrage til at støtte boligafdelingernes finansieringsmuligheder ved
energi- og klimatiltag.
Der arbejdes også med at kombinere med andre muligheder, f.eks. finansiering
via Danmarks Grønne investeringsfond mfl. Finansieringen af et antal projek-
ter med accelererede energibesparelser er allerede kommet fra PKA’s grønne
energifond og Danmarks Grønne Investeringsfond. Der er foreløbig tale om
merinvesteringer på ca. 10 procent i tillæg til oprindelige projekter støttet af
Landsbyggefonden. Samarbejdet mellem boligorganisationer, PKA’s grønne
energifond og Danmarks Grønne Investeringsfond er et eksempel på, hvordan
den almene sektor kan sænke CO2-udledningen betragteligt gennem supple-
rende renoveringer.”
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek