Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt
2311092_0001.png
Side 1 af 8
Talemanuskript til brug for besvarelse af BOU alm. del
samrådsspørgsmål A-B
Samrådsspørgsmål
Samrådsspørgsmål A
Mener ministeren, at det er rimeligt, at små marginaler medfører, at store
boligområder bliver pålagt at afvikle 60 pct. af boligerne?
Samrådsspørgsmål B
Mener ministeren, at det er rimeligt, at de fire områder, der med den seneste
ghettoliste er kommet af den hårde ghettoliste, fortsat skal reducere andelen af
almene familieboliger til 40 pct.?
Besvarelse
Tak for ordet.
Jeg vil besvare spørgsmålene et ad gangen.
Men emnet er jo det samme, så tillad mig at starte dette samråd
med at tage jer to år tilbage i tid.
Vi skriver 2018.
Vi står i Danmark med en række almene boligområder, som har
massive problemer med beskæftigelse, integration, kriminalitet
og hvor der er opbygget parallelle normer og tankesæt
for
eksempel om kvinders rettigheder og om retssamfundet.
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm., om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 17. december 2020 vedr. store boligområder, der bliver pålagt at afvikle 60 pct. af boligerne m.v., til boligministeren
Side 2 af 8
En lang række af Folketingets partier
ja faktisk svarende til 80
procent af det daværende Folketing
tog et ansvar for den
udvikling.
Men vi tog ikke bare ansvar for udviklingen. Vi tog også et
ansvar for at løse udfordringerne.
Udfordringerne skulle løses med et massivt fokus på
omdannelser.
Hvad der hidtil bedst kunne kategoriseres som en nølende
tilgang til at løse disse problemer, skulle nu veksles til proaktive
løsninger, som battede.
Og timeglasset var rendt ud for dem der havde nølet for meget
og for længe. Derfor måtte de i gang med omdannelserne fra
dag 1.
Tillad mig nu at spole tiden frem til december 2020. En tid der i
lyset af COVID-19 byder på få lyspunkter.
Èt af disse få lyspunkter er indsatsen mod parallelsamfund og
de nye lister over udsatte boligområder.
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm., om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 17. december 2020 vedr. store boligområder, der bliver pålagt at afvikle 60 pct. af boligerne m.v., til boligministeren
Side 3 af 8
De har nemlig vist, at hvad der ikke kunne lade sig gøre de
foregående knap 20 år, vitterligt var muligt: at skabe fremgang i
vores udsatte boligområder.
Det ser vi blandt andet ved næsten en halvering af antallet af
boligområder på listerne over både udsatte boligområder og det,
der i loven betegnes ghettoområder.
[Regeringens opbakning til indsatsen]
Og regeringen støtter fortsat fuldt og helt op om
parallelsamfundsaftalerne.
Andet ville også være uforståeligt med den udvikling, som vi nu
er vidner til.
Formålet med indsatsen er, at de mest udsatte boligområder
skal omdannes til velfungerende bydele i en blandet by, hvor
mennesker med forskellig baggrund bor sammen og møder
hinanden på tværs
både i opgangen, på legepladserne, i skoler
og institutioner og i fodboldklubben.
Det er grundlaget for, at vores velfærdssamfund fungerer, at vi
bor sammen på tværs og møder hinanden.
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm., om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 17. december 2020 vedr. store boligområder, der bliver pålagt at afvikle 60 pct. af boligerne m.v., til boligministeren
Side 4 af 8
Det skaber en grundlæggende tillid og vilje til at bidrage til
vores velfærdssamfund.
Den blandede by er særlig vigtig at skabe og understøtte i de
områder, som er allermest belastede. Det er det, der er sigtet
med parallelsamfundsindsatsen.
Udgangspunktet i aftalen på boligområdet er, at en mere
blandet boligsammensætning i de mest udsatte boligområder vil
ændre beboersammensætningen.
Samtidig med, at vi er med til at omdanne de mest udsatte
boligområder, arbejder regeringen målrettet for at tilføre billige
almene boliger og social mangfoldighed i byområder med høje
boligpriser.
For mig hænger de to ting sammen og
parallelsamfundsindsatsen er ikke en midlertidig indsats, som
kan eller skal sættes i stå.
Det er en langsigtet og gennemgribende ændring af de mest
belastede boligområder i Danmark og den indsats skal
fastholdes.
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm., om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 17. december 2020 vedr. store boligområder, der bliver pålagt at afvikle 60 pct. af boligerne m.v., til boligministeren
2311092_0005.png
Side 5 af 8
For regeringen handler aftalerne nemlig om, at børn skal have
lige vilkår, lige meget hvor de vokser op. Og der er ikke lige
vilkår på nuværende tidspunkt.
Derfor skal vi holde fast i det langsigtede mål om at udvikle den
blandede by. Både ved at omdanne de udsatte almene
boligområder, og ved at sikre flere almene boliger i bydele, der
har lave andele heraf.
Jeg blevet bedt om at forholde mig til, om det nu også kan være
rigtigt at indsatsen skal fortsætte.
Og lad mig forsikre jer om, at regeringen ikke har ændret
holdning; Indsatsen skal og vil fortsætte.
Og nu til spørgsmål. A som lyder: er det rimeligt at små
marginaler er afgørende:
Og her må jeg gå til præmissen for spørgsmålet, som ikke er
korrekt.
Der er ikke noget marginalt over de kriterier, som udsatte
boligområder bliver vurderet på. Særligt ikke de områder, som
er er forpligtet til at udarbejde en udviklingsplan.
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm., om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 17. december 2020 vedr. store boligområder, der bliver pålagt at afvikle 60 pct. af boligerne m.v., til boligministeren
Side 6 af 8
Hvad end de er lige over grænseværdierne eller ej, så er der tale
om områder, hvor vi er langt ud over grænsen for almindelige
afvigelser fra normalen.
Tag eksempelvis Solbakken i Odense, som netop er blevet
forpligtet til at udarbejde en udviklingsplan. Her er mængden af
utryghedsskabende kriminalitet 3 gange højere end
landsgennemsnittet.
3 gange! Det handler ikke om få tilfælde og personer. Der
handler om en massiv overrepræsentation
og de enkelte
personer, som spørgerens parti vedbliver med at fremhæve -
står altså på skuldrene af en menneskepyramide.
Eller tag Nørager/Søstjernevej i Sønderborg, hvor der næsten er
lige så mange i den arbejdsdygtige alder, der går på arbejde,
som der bliver hjemme?
Der er ikke noget marginalt over det.
Og disse udfordringer er tilmed dokumenteret over en femårig
periode.
Jeg køber derfor ikke præmissen om, at der skulle være tale om
marginale afvigelser, der afgør om et boligområde skal
udarbejde en udviklingsplan eller ej.
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm., om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 17. december 2020 vedr. store boligområder, der bliver pålagt at afvikle 60 pct. af boligerne m.v., til boligministeren
2311092_0007.png
Side 7 af 8
[spm.
B: er det rimeligt at 4 områder, som er røget af listen,
fortsat skal implementere en udviklingsplan]
Og det bringer mig videre til næste spørgsmål.
Nemlig hvorvidt det er rimeligt, at områder der allerede nu er
røget ud af den ene eller den anden liste, fortsat skal
gennemføre en udviklingsplan:
Ja. Det er rimeligt. Og det er det, fordi målet med
udviklingsplanerne - og parallelsamfundsindsatsen i det hele
taget
er, at opnå en normalisering af disse boligområder.
Det er ikke målet at opnå en beskæftigelsesgrad på 38-39 pct.,
som det er tilfældet i Finlandsparken, Agervang og Munkebo,
som netop er røget af listerne.
Eller at den utryghedsskabende kriminalitet kun skal være 2 og
en halv gange højere end landsgennemsnittet, for den sags
skyld.
Vi skal være meget mere ambitiøse.
Vi skal omdanne vores mest belastede områder til
velfungerende bydele, der er en del af en blandet by, hvor
mennesker med forskellig baggrund mødes i det daglige.
BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm., om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 17. december 2020 vedr. store boligområder, der bliver pålagt at afvikle 60 pct. af boligerne m.v., til boligministeren
Side 8 af 8
Og det kræver en målrettet indsats at integrere områderne
fysisk og socialt med den omkringliggende by.
Heldigvis oplever jeg, når jeg besøger boligområder i Danmark,
et meget stort engagement blandt kommuner og
boligorganisationer for at nedbryde parallelsamfund.
Og jeg oplever også, at der fortsat er politisk vilje til at
implementere udviklingsplanerne i de boligområder, som netop
er røget af listerne. Det er jo meningen med indsatsen, at de skal
ryge af listerne!
Derfor er jeg også optimistisk.
Optimistisk omkring udsigterne til, at vi i 2030 står med en lang
række danske byer, med velfungerende bydele. Hvor vi bor
blandet. Og hvor alle danske børn, uanset deres baggrund, har
de samme muligheder i livet.
Men det kræver at vi holder ved.
Mange tak for ordet.