BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm., om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 17. december 2020 vedr. store boligområder, der bliver pålagt at afvikle 60 pct. af boligerne m.v., til boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del
Offentligt

Side 1 af 8

Talemanuskript til brug for besvarelse af BOU alm. del

samrådsspørgsmål A-B

Samrådsspørgsmål

Samrådsspørgsmål A

Mener ministeren, at det er rimeligt, at små marginaler medfører, at store

boligområder bliver pålagt at afvikle 60 pct. af boligerne?

Samrådsspørgsmål B

Mener ministeren, at det er rimeligt, at de fire områder, der med den seneste

ghettoliste er kommet af den hårde ghettoliste, fortsat skal reducere andelen af

almene familieboliger til 40 pct.?

Besvarelse

Tak for ordet.

Jeg vil besvare spørgsmålene et ad gangen.

Men emnet er jo det samme, så tillad mig at starte dette samråd

med at tage jer to år tilbage i tid.

Vi skriver 2018.

Vi står i Danmark med en række almene boligområder, som har

massive problemer med beskæftigelse, integration, kriminalitet

og hvor der er opbygget parallelle normer og tankesæt

–

for

eksempel om kvinders rettigheder og om retssamfundet.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm., om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 17. december 2020 vedr. store boligområder, der bliver pålagt at afvikle 60 pct. af boligerne m.v., til boligministeren

Side 2 af 8

En lang række af Folketingets partier

–

ja faktisk svarende til 80

procent af det daværende Folketing

–

tog et ansvar for den

udvikling.

Men vi tog ikke bare ansvar for udviklingen. Vi tog også et

ansvar for at løse udfordringerne.

Udfordringerne skulle løses med et massivt fokus på

omdannelser.

Hvad der hidtil bedst kunne kategoriseres som en nølende

tilgang til at løse disse problemer, skulle nu veksles til proaktive

løsninger, som battede.

Og timeglasset var rendt ud for dem der havde nølet for meget

og for længe. Derfor måtte de i gang med omdannelserne fra

dag 1.

Tillad mig nu at spole tiden frem til december 2020. En tid der i

lyset af COVID-19 byder på få lyspunkter.

Èt af disse få lyspunkter er indsatsen mod parallelsamfund og

de nye lister over udsatte boligområder.

Side 3 af 8

De har nemlig vist, at hvad der ikke kunne lade sig gøre de

foregående knap 20 år, vitterligt var muligt: at skabe fremgang i

vores udsatte boligområder.

Det ser vi blandt andet ved næsten en halvering af antallet af

boligområder på listerne over både udsatte boligområder og det,

der i loven betegnes ghettoområder.

[Regeringens opbakning til indsatsen]

Og regeringen støtter fortsat fuldt og helt op om

parallelsamfundsaftalerne.

Andet ville også være uforståeligt med den udvikling, som vi nu

er vidner til.

Formålet med indsatsen er, at de mest udsatte boligområder

skal omdannes til velfungerende bydele i en blandet by, hvor

mennesker med forskellig baggrund bor sammen og møder

hinanden på tværs

–

både i opgangen, på legepladserne, i skoler

og institutioner og i fodboldklubben.

Det er grundlaget for, at vores velfærdssamfund fungerer, at vi

bor sammen på tværs og møder hinanden.

Side 4 af 8

Det skaber en grundlæggende tillid og vilje til at bidrage til

vores velfærdssamfund.

Den blandede by er særlig vigtig at skabe og understøtte i de

områder, som er allermest belastede. Det er det, der er sigtet

med parallelsamfundsindsatsen.

Udgangspunktet i aftalen på boligområdet er, at en mere

blandet boligsammensætning i de mest udsatte boligområder vil

ændre beboersammensætningen.

Samtidig med, at vi er med til at omdanne de mest udsatte

boligområder, arbejder regeringen målrettet for at tilføre billige

almene boliger og social mangfoldighed i byområder med høje

boligpriser.

For mig hænger de to ting sammen og

parallelsamfundsindsatsen er ikke en midlertidig indsats, som

kan eller skal sættes i stå.

Det er en langsigtet og gennemgribende ændring af de mest

belastede boligområder i Danmark og den indsats skal

fastholdes.

Side 5 af 8

For regeringen handler aftalerne nemlig om, at børn skal have

lige vilkår, lige meget hvor de vokser op. Og der er ikke lige

vilkår på nuværende tidspunkt.

Derfor skal vi holde fast i det langsigtede mål om at udvikle den

blandede by. Både ved at omdanne de udsatte almene

boligområder, og ved at sikre flere almene boliger i bydele, der

har lave andele heraf.

Jeg blevet bedt om at forholde mig til, om det nu også kan være

rigtigt at indsatsen skal fortsætte.

Og lad mig forsikre jer om, at regeringen ikke har ændret

holdning; Indsatsen skal og vil fortsætte.

Og nu til spørgsmål. A som lyder: er det rimeligt at små

marginaler er afgørende:

Og her må jeg gå til præmissen for spørgsmålet, som ikke er

korrekt.

Der er ikke noget marginalt over de kriterier, som udsatte

boligområder bliver vurderet på. Særligt ikke de områder, som

er er forpligtet til at udarbejde en udviklingsplan.

Side 6 af 8

Hvad end de er lige over grænseværdierne eller ej, så er der tale

om områder, hvor vi er langt ud over grænsen for almindelige

afvigelser fra normalen.

Tag eksempelvis Solbakken i Odense, som netop er blevet

forpligtet til at udarbejde en udviklingsplan. Her er mængden af

utryghedsskabende kriminalitet 3 gange højere end

landsgennemsnittet.

3 gange! Det handler ikke om få tilfælde og personer. Der

handler om en massiv overrepræsentation

–

og de enkelte

personer, som spørgerens parti vedbliver med at fremhæve -

står altså på skuldrene af en menneskepyramide.

Eller tag Nørager/Søstjernevej i Sønderborg, hvor der næsten er

lige så mange i den arbejdsdygtige alder, der går på arbejde,

som der bliver hjemme?

Der er ikke noget marginalt over det.

Og disse udfordringer er tilmed dokumenteret over en femårig

periode.

Jeg køber derfor ikke præmissen om, at der skulle være tale om

marginale afvigelser, der afgør om et boligområde skal

udarbejde en udviklingsplan eller ej.

Side 7 af 8

[spm.

B: er det rimeligt at 4 områder, som er røget af listen,

fortsat skal implementere en udviklingsplan]

Og det bringer mig videre til næste spørgsmål.

Nemlig hvorvidt det er rimeligt, at områder der allerede nu er

røget ud af den ene eller den anden liste, fortsat skal

gennemføre en udviklingsplan:

Ja. Det er rimeligt. Og det er det, fordi målet med

udviklingsplanerne - og parallelsamfundsindsatsen i det hele

taget

–

er, at opnå en normalisering af disse boligområder.

Det er ikke målet at opnå en beskæftigelsesgrad på 38-39 pct.,

som det er tilfældet i Finlandsparken, Agervang og Munkebo,

som netop er røget af listerne.

Eller at den utryghedsskabende kriminalitet kun skal være 2 og

en halv gange højere end landsgennemsnittet, for den sags

skyld.

Vi skal være meget mere ambitiøse.

Vi skal omdanne vores mest belastede områder til

velfungerende bydele, der er en del af en blandet by, hvor

mennesker med forskellig baggrund mødes i det daglige.

Side 8 af 8

Og det kræver en målrettet indsats at integrere områderne

fysisk og socialt med den omkringliggende by.

Heldigvis oplever jeg, når jeg besøger boligområder i Danmark,

et meget stort engagement blandt kommuner og

boligorganisationer for at nedbryde parallelsamfund.

Og jeg oplever også, at der fortsat er politisk vilje til at

implementere udviklingsplanerne i de boligområder, som netop

er røget af listerne. Det er jo meningen med indsatsen, at de skal

ryge af listerne!

Derfor er jeg også optimistisk.

Optimistisk omkring udsigterne til, at vi i 2030 står med en lang

række danske byer, med velfungerende bydele. Hvor vi bor

blandet. Og hvor alle danske børn, uanset deres baggrund, har

de samme muligheder i livet.

Men det kræver at vi holder ved.

Mange tak for ordet.